Hvad koster det at lave en undersøgelse?

Brugen af redskabet er gratis, og de nødvendige oplysninger for at oprette en undersøgelse kan indtastes på under en halv time.

En undersøgelse kan derfor laves næsten gratis, hvis I vil nøjes med besvarelser over internettet og har mulighed for at sende svar-koder ud til alle beboere på eksempelvis e-mail.

Dette er dog ofte ikke tilfældet - og desværre kommer svarene også sjældent af sig selv. De fleste undersøgelser kræver derfor både lidt penge og arbejde. Hvor meget afhænger af de valg, I tager, boligområdets størrelse mv. Hvordan I planlægger jeres undersøgelse, er en afvejning mellem, hvad I vil opnå, og hvad I vil og kan ofre på undersøgelsen. 

Hvilke arbejdsopgaver kan der være?

  • Der skal laves tidsplan, vælges indsamlingsmetode osv.
  • Der skal laves information til beboerne. Der ligger forslag til information i redskabet, som hurtigt kan klargøres til udskrift. Vil I lave jeres egen information, tager det selvfølgelig lidt længere tid.
  • Der skal evt. tages kontakt til nøglepersoner, studentermedhjælpere osv.
  • Hvis I bruger papirspørgeskemaer, skal de indtastes (ca. 10 min. pr. stk.).
  • Spørgeskemaer, breve, opslag mv. skal omdeles.
  • Der skal være tid til at rykke beboerne, evt ved at sætte nye opslag op eller fordele rykkere eller simpelthen ringe på hos beboerne.
  • Afsæt også tid til at snakke resultaterne godt igennem - og formidle dem til beboerne.  

Hvilke ting koster penge?

  • Print og omdeling/udsendelse af information er normalt en overkommelig udgift - som naturligvis afhænger af, om I nøjes med få opslag eller eksempelvis sender breve ud til alle beboere.
  • Print og omdeling/udsendelse af papirspørgeskemaer koster lidt mere, da spørgeskemaerne er på ca. 10 sider pr. stk.
  • Hvis I udlodder præmier, skal den udgift naturligvis regnes med.
  • Hvis I ikke laver alt arbejdet selv, må I medregne lønudgifter. Lønudgifternes størrelse afhænger af indsamlingsformen.

Hvilke udgifter er forbundet med de forskellige indsamlingsformer?

  • Indsamling via internettet er den billigste metode, da beboersvarene kommer direkte i databasen og ikke skal indtastes efterfølgende.
  • Indsamling via papirspørgeskemaer er forbundet med udgifter til kopiering eller print og udsendelse/omdeling. Hvis I har noget tid eller vil bruge nogle penge på studentermedhjælpere eller lignende, kan det være en god ide at omdele spørgeskemaerne personligt. Så kan I samtidig spørge beboerne, hvor mange de er, om eventuelle børns alder osv. - så I er sikre på, at alle får de rigtige spørgeskemaer. Hertil kommer at besvarelserne efterfølgende skal tastes ind i databasen.
  • Indsamling via telefoninterviews er ofte dyre, da de tager tid (ca. en halv time per interview) - til gengæld kan beboersvarene tastes direkte ind i databasen undervejs.
  • Indsamling via dør-til-dør interviews kan være effektivt, men også tidskrævende, da der både skal bankes på døre hos beboerne og efterfølgende indtastes svar. Oftest er det dog en billigere metode end telefoninterviews.

Overvej hvilke ressourcer, I har til rådighed

1. Hvor meget kan I lave selv? Hvem kan og vil lave noget af det? 
2. Hvor mange penge har I? Kan I skaffe flere? Hvordan?
3. Kan I få andre til at hjælpe med nogle af arbejdsopgaverne?

 

 Brug eventuelt studentermedhjælpere til det tidskrævende arbejde, så lønudgifterne holdes på et rimeligt niveau.


Copyright © naboskabet 2008. All rights reserved.