Transskription af "Eksplainer Boligsociale indsatser" video Type: Tegnet og animeret i grafisk simpel stil Afsender: Landsbyggefonden [0.00-0.03] Billede: Titelskærm med overskriften "Eksplainer Boligsociale indsatser" og logo for Landsbyggefonden. I baggrunden ses voksne, børn og gamle i et socialt boligområde. Lyd: Stille klavermusik. [0.04-0.12] Speak: Landsbyggefonden spiller en central rolle i den sociale udvikling af udsatte boligområder og finansierer de fleste af landets boligsociale indsatser. Billede: Stort Landsbyggefonden-logo glider ind. Logoet transformeres til et hjerte. I baggrunden ses et socialt boligområde. Uden om hjertet drejer to pile rundt som danner en cirkel. En hånd der holder en pose penge glider ind fra siden. Lyd: Stille klavermusik og speak. [0.13-0.19] Speak: Sammen med både kommuner, boligorganisationer og civilsamfund sætter vi rammer og mål for indsatserne Billede: Cirkelpile og hånd med penge glider ud. Ikoner for kommuner, boligorganisationer og civilsamfund glider ind i en cirkel omkring hjertet. I baggrunden ses et socialt boligområde. Lyd: Stille klavermusik og speak. [0.20-0.29] Speak: baseret på de fire målsætninger: Beskæftigelse, uddannelse, sammenhængskraft og kriminalitetsforebyggelse. Billede: Hjerte og ikoner glider væk. Ikonerne for beskæftigelse, uddannelse, sammenhængskraft og kriminalitetsforebyggelse dukker op. I baggrunden ses et socialt boligområde. Lyd: Stille klavermusik og speak. [0.30-0.39] Speak: Indsatserne udmøntes i lokalt forankrede og helhedsorienterede projekter med et stærkt ledelsesmandat på tværs af boligorganisationer og kommuner. Billede: Ikonerne glider ud og boligområdet i baggrunden bliver tydeligere og der dukker 11 ikoner op som symboliserer forskellige indsatser. De 11 ikoner forestiller skolearbejde, hjerter, computer, jobcenterlogo, bog, tandhjul, ældre dame på bænk, skole, børn og et indvandrer par. Der glider en stor grøn cirkel ind med en kvinde der hejser et flag. Rundt om kvinden tegnes flere etageejendomme og kommunelogoer. Lyd: Stille klavermusik og speak. [0.40-0.52] Speak: Det brede samarbejde sikrer aktivering af alle områdets aktører fra kommuner og boligorganisationer - over frivillige foreninger og erhvervsliv - til den enkelte borger. Billede: Billederne i cirklen forsvinder og cirklen bliver hvid. Alle ikonerne for indsatser samles i cirklen. Der dukker 15 små talebobler op forskellige steder i boligområdet. Ikoner for kommuner, boligorganisationer, frivillige foreninger, erhvervsliv og borger glider ind og stopper rundt om cirklen. Lyd: Stille klavermusik og speak. [0.53-1.02] Speak: Arbejdet med de lokale indsatser er vidensbaseret, og der bliver fulgt op på de langsigtede effekter – og på den værdi, det giver at investere i mennesker og områder. Billede: Indsatsikonerne i cirklen forsvinder og der glider et hjerneikon, bøger og papirer kurver ind. Cirkler og ikoner glider ud og det kedelig grå boligområde i baggrunden får flere og flere grønne områder og nye mennesker og bygninger indtil det er helt grønt. Lyd: Fuglefløjt. Stille klavermusik og speak. [1.03-1.16] Speak: Med de boligsociale indsatser er Landsbyggefonden med til at udvikle samfundets velfærd, skabe nye muligheder i de udsatte boligområder og gøre områderne til en velfungerende del af fremtidens blandede byer. Billede: Stor cirkel med kort over Danmarks glider ind over det grønne boligområde. Der tegnes en opadgående graf over kortet. Hele billedet beskæres af en hjerteform mens grafen på kortet forsvinder. Hjertet stopper beskæringen når det omslutter kortet og der dukker 5 lyspærer op forskellige steder på kortet. Hjertet bliver todelt og transformerer sig til Landsbyggefondens logo. Lyd: Stille klavermusik og speak.