Fraflytninger i den almene boligsektor 2010-13

Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne er til gengæld højst i ungdomsboliger og i Region Nordjylland.

De almene boligafdelinger har hvert år siden 2010 indberettet oplysninger om antallet af eksterne hus- standsfraflytninger til Landsbyggefonden. Tallene anvendes til nøgletal om fraflytningsprocenter fordelt på boligtyper, som indgår i de almene boligorganisationers dokumentationspakker til brug for den årlige styringsdialog med kommunerne. Denne temastatistik viser udviklingen i de første 4 års indberetninger af fraflytninger fra de almene boligafdelinger.

Antallet af eksterne hustandsfraflytninger i den almene boligsektor er fra 2010 til 2013 faldet med 4.204. Det svarer til et fald på 5 %. årligt sker der gennemsnitligt 80.000 fraflytninger i de almene boligafdelinger. I årene 2010 til 2013 er der samlet foretaget 320.236 eksterne hustandsfraflytninger i de almene boligafdelinger.

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.