LBF Thumbnails Boligsocialeindsatser

Læs transskription af videoen


Hvad er boligsociale indsatser?

Landsbyggefonden er en central spiller i den sociale udvikling af udsatte boligområder. De overordnede målsætninger for områderne er fastlagt i politiske aftaler og vedtaget i Folketinget. Iht. almenboligloven § 91a, kan Landsbyggefonden yde tilskud til en social og forebyggende indsats i problemramte boligområder gennem boligsociale aktiviteter og huslejestøtte. Fonden finansierer og sætter rammer for hovedparten af de boligsociale indsatser i disse områder, og har siden 2011 investeret i alt 2,4 mia. kr. i boligsociale indsatser.

Kommuner, boligorganisationer og civilsamfund samarbejder om det nære møde med borgeren i de boligsociale indsatser, og indsatserne er derfor kendetegnet ved at rumme et helhedsorienteret samarbejde på tværs af parter.

ommune og boligorganisationer samarbejder om det nære møde med borgeren i de boligsociale indsatser.

En boligsocial indsats er en supplerende lokal indsats, der understøtter områdets velfærdsindsatser og kernedrift. Ofte inddrages det lokale forenings- og erhvervsliv og løsningerne udvikles sammen med beboerne.

Fakta om igangværende boligsociale indsatser

Faktabånd
Tallene er gældende fra august 2023.

Fire indsatsområder

De boligsociale indsatser er lokalt forankrede 4-årige indsatser, og rammerne er fastlagt i samarbejdsaftaler. I disse aftaler beskrives organisering, indsatser, mål og indikatorer under fire overordnede indsatsområder:

Uddannelse og livschancer

Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate, og flere tager en uddannelse.

Beskæftigelse

Flere beboere bliver tilknyttet arbejdsmarkedet gennem beskæftigelsesindsatser for voksne.

Kriminalitetsforebyggelse

Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet, og områderne skal opleves trygge.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Flere er en del af fællesskabet, og deltager aktivt i samfundet.

Vil du vide mere om Landsbyggefondens boligsociale indsatser

Aviaja Julie Sigsgaard

Afdelingschef

Aviaja er afdelingschef for fondens Afdeling for Social Udvikling.

 

Afdelingen har ansvaret for Landsbyggefondens udvikling, finansiering og rammesætning af sociale indsatser, som omfatter boligsociale helhedsplaner, sociale effektinvesteringer samt understøttelse af en socialt bæredygtig udvikling af udsatte by- og boligområder. Herudover er afdelingen ansvarlig for implementering af fondens videns- og forskningsstrategi.