LBF Thumbnails Bystrategi

Læs transskription af videoen

Hvad er bystrategi?

Landsbyggefonden arbejder med en bystrategisk tilgang, hvor forskellige aktører sammen skaber en vision og arbejder mod fælles mål for et boligområde eller en hel bydel. Bystrategi er mangefacetteret, og det er summen af flere konkrete indsatser, der udgør bystrategiens samlede output. Landsbyggefonden har særlig opmærksomhed på:

Sammentænkning af fysiske, sociale og udlejningsmæssige indsatser

Landsbyggefonden arbejder med bevillingspraksis, hvor en række klart definerede tiltag og mål gensidigt forstærker hinanden. Det sker i praksis ved at sammentænke renoveringsprojekter, boligsociale indsatser samt strategiske udlejningsaftaler og værktøjer.

Matrikel-overskridende indsatser

Landsbyggefonden sætter rammer og understøtter løsninger, der rækker ud over boligorganisationernes matrikler. Indsatserne skal være med til at åbne boligområderne mod resten af byen og invitere til samarbejder med andre aktører. 

Infrastrukturelle og netværksskabende indsatser

Landsbyggefonden arbejder med nye fysiske forbindelser og menneskelige sammenhænge. Indsatserne skal knytte byens områder naturligt sammen og skabe værdifulde, sociale relationer.

Helhedsorienterede og bæredygtige indsatser

Landsbyggefonden arbejder ud fra et helhedsperspektiv og med sigte på bæredygtighed. Gennem indsatserne betones den menneskelige skala i udviklingen af boligområder og med fokus på 'hverdagslivet mellem husene'.

Vil du vide mere om Landsbyggefondens bystrategiske indsatser?

Anita Pedersen

Teamchef, Bystrategisk Team

Anita Pedersen er teamchef i Bystrategisk Team.

Anita arbejder med udvikling og koordinering omkring Landsbyggefondens indsats som bystrategisk aktør. 

Herudover varetager Anita en række tværgående koordinerende opgaver i Landsbyggefonden. Anita arbejder desuden som projektleder på Landsbyggefondens kortløsning AlmenGIS, lærlinge indberetningen, idekonkurrence mv.