Evaluering og vidensdeling

Vi har udarbejdet et værktøj, der strukturerer evalueringen

I alle støttede sager skal der udfyldes en evaluering og Landsbyggefonden stiller et evalueringsværktøj til rådighed. Formålet er at styrke boligorganisationernes egen evaluering af renoveringsprojekterne med henblik på at lære af erfaringerne.   

 

Evalueringsværktøjet stiller spørsmål til renoveringsprojektet

Ved at besvare en række systematiserede spørgsmål får boligorganisationen et redskab til at evaluere det enkelte renoveringsprojekt og derved muligheden for at vurdere det i forhold til bl.a. formål, proces og opnåede resultater.

Evalueringsredskabet består af et spørgeskema ved Skema A og Skema C, der skal udfyldes af boligorganisationen. Desuden indeholder evalueringen et separat spørgeskema til beboerne, der omhandler tilfredshed med bolig og boligområde før og efter renovering. Sidstnævnte data bliver indsamlet af en forskningsinstitution (BUILD). 

Der skal benyttes NemID for Erhverv for at få adgang til løsningens resultatvisning.

 

Gå til EvalUERINGSVÆRKTØJET

Øvrige evalueringer på det fysiske område

BUILD foretager løbende evalueringer af renoveringsindsatserne i den almene sektor. Rapporterne fokuserer her på udvalgte almene renoveringer, der er støttet af Landsbyggefonden.

Formålet med evalueringen er at indhente erfaringer, der kan være med til at sikre et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige renoveringer. Erfaringsopsamlingen omhandler en kortlægning af de fysiske indsatser og en vurdering af, hvordan de indvirker på boligområdernes arkitektur og boligkvalitet.

Det vurderes desuden, hvordan renoveringerne spiller ind på det sociale liv i boligområderne og på områdernes omdømme. Der er endvidere særligt fokus på, hvordan beboerne oplever de fysiske omdannelser og det gennemførte byggeri.