Almene renoveringer løfter den grønne dagsorden

Tekst: Regner Hansen, foto: Lars Just

Politikerne har bundet sig til at sætte fuld fart på den grønne omstilling i det danske samfund.

Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser herhjemme skal reduceres med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Dette har et bredt flertal i Folketinget besluttet.

Almene boliger leverer på de grønne ambitioner

Bygningerne, herunder boliger, er en væsentlig faktor i den grønne omstilling.

I den almene boligsektor har renoveringer haft energitiltag som en væsentlig komponent gennem en længere årrække efterhånden. Der er de seneste år også kommet øget fokus på klimaforanstaltninger.

Hele tendensen blev understøttet af politikernes grønne boligaftale, som havde tilslutning fra et stort antal partier i Folketinget.

Her blev der skruet op for incitamenterne til at effektivisere energiforbruget og mindske klimaaftrykket i forbindelse med renoveringer i den almene boligsektor.

På samme tid blev der fremrykket et større milliardbeløb til at støtte renoveringsprojekter, der var på venteliste.

En renovering der er blevet mere grøn

”De fire høje” i det østlige Odense er blandt de almene boligbebyggelser, som får gavn af det øgede fokus på det grønne aspekt ved renoveringer.

Det er fire otteetagers højhuse fra sidst i 1950’erne, som er temmelig slidte. Der var problemer med kuldebroer og skimmelsvamp.

Efter et længere tilløb blev der sat gang i en omfattende helhedsplan i afdelingen, som hedder Korsløkkeparken C.

”Vi er utrolig glade for, at vi har fået mulighed for at bygge grønne elementer ind i renoveringen,”  siger René Rode Andersen, projektleder i FAB (Fyns Almennyttige Boligselskab), som afdelingen hører under.

Han udpeger under en rundvisning, som også afdelingsformand John Erik Nielsen deltager i, nogle af de yderligere forbedringer:

• Betonfacaden opbygges med isolering, efter at der var begyndt at falde stykker af den eksisterende facade.
• Der bliver isat vinduer med tre lag glas, og radiatorerne flyttes fra midt i boligerne hen under vinduerne, hvilket giver en bedre varmefordeling.
• Den naturlige ventilation bliver afløst af et centralt ventilationsanlæg, hvor varmen fra den udsugede luft genvindes. Eksempelvis har der ikke tidligere været en emhætte i køkkenet.

Udledningen af CO2 ventes af falde, fordi varmeforbruget daler. Nedgangen smitter også af på beboernes varmeregning, konstaterer John Erik Nielsen, formanden, som har boet i Korsløkkeparken C i 48 år.

”Vi regner med en besparelse på varmeregningen på 20-25 procent, som næsten opvejer den huslejestigning, som det udløser at få en moderne og energivenlig bolig,”  smiler John Erik Nielsen.

René Rode Andersen tilføjer, at renoveringens forløb stemmer rigtig godt overens med FAB’s ambition om at bidrage til den grønne omstilling i Danmark.

Renoveringer kan give stor klimagevinst

Klimarådet har sat tal på det store potentiale i at nedbringe energiforbrug og klimapåvirkning fra bygninger, herunder boliger.

Klimarådet, som er et uafhængig råd af eksperter, der rådgiver regering og Folketing om den grønne omstilling, anslår, at bygninger tager sig af 40 procent af energiforbruget i Danmark.

Bygninger vurderes samtidig at stå for cirka 30 procent af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Klimarådet fastslår i en rapport fra marts 2020 om ”de næste 10 års klimaindsats i Danmark”, at der især kan opnås meget i den ældre boligmasse. To tredjedele er opført før 1980.

Rådet henviser her til en analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut, som nu hedder BUILD under Aalborg Universitet.

Beregningen viser, at bygninger, som er opført i 1960’erne og 1970’erne, med hensyn til energi bruger 6-8 gange flere kilowatttimer strøm pr. kvadratmeter årligt end helt nye bygninger.

Netop alment boligbyggeri fra disse årtier er nu så nedslidte, at det er aktuelt med renovering.

Renovering er ofte bedre løsning end nybyggeri

Camilla Damsø Pedersen er seniorrådgiver i den grønne tænketank CONCITO og har særligt fokus på bygninger og bæredygtighed.

Hun har senest gennemført et projekt om emnet i samarbejde med Rådet for Grøn Omstilling.

”Ultimativt er de mest bæredygtige kvadratmeter dem, der ikke er bygget endnu. Især er de bærende konstruktioner noget af det mest klimabelastende. Derfor er det generelt mere grønt at bygge om end at bygge nyt,”  siger Camilla Damsø Pedersen.

En tilsvarende melding kommer fra Mette Qvist, som er direktør i Green Building Council Denmark, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggeriet.

”Vi skal i højere grad end tidligere spørge, om det er det rigtige i situationen at bygge nyt,”  siger Mette Qvist.

Begge henviser til en rapport fra konsulentvirksomheden Rambøll fra oktober 2020, der anbefaler renovering frem for nybyggeri.

Renoveringer af bygninger kan være med til at bringe Danmark i mål i 2030, hedder det i Rambøll-rapporten, fordi CO2-udledningen spredes over adskillige årtier ved renovering, mens nybyggeri er forbundet med store udledninger her og nu.

Husk også på ressourceforbruget!

Både Camilla Damsø Pedersen og Mette Qvist opfordrer til, ikke kun at interessere sig for, hvad der kan spares af energi, men også i hvilken grad byggematerialerne påvirker miljø og klima set i forhold til deres levetid.

”Der er brug for en helhedsorienteret tilgang, som medtager ressourceforbruget samt kvalitet og holdbarhed,”  siger Mette Qvist.

Hun påpeger, at der bør være krav om dokumentation og målbarhed med hensyn til bæredygtighed.

Begge eksperter vurderer, at der er et betydeligt potentiale for at spare CO2 ved at opdatere boligmassen, der er opført i årtierne frem til 1970’erne.

”Der har været et kæmpemæssigt renoveringsefterslæb, og en sådant efterslæb skulle der helst ikke komme igen,”  siger Camilla Damsø Pedersen og fortsætter:

”Det er vigtigt med tilstrækkelige midler til at foretage grønne renoveringer, og den almene sektor kan bidrage meget til den grønne omstilling.”