Altanrenovering balancerer mellem hensyn til inde, ude, oppe og nede
Hvide Snit-bebyggelsen på Christianshavn i København er et alment boligområde, som har gennemført en nænsom udskiftning fra en tidligere løsning til ophængte altaner. Lysindfald, æstetik og andre aspekter har været genstand for grundig overvejelse.
”Når jeg kommer hjem fra arbejde, sætter jeg mig på altanen, bare solen tænker på at skinne. Jeg kan følge livet på vandet. Jeg har fået et utroligt uderum.”
Jan Hyttel, som er manden bag udtalelserne, har boet med sin kone i den almene bebyggelse Hvide Snit siden 1992. Hvide Snit, som mere formelt hedder Strandgade-afdelingen under Bo-Vita, ligger på Christianshavn ud mod havnen i København.
I 2014 blev arbejdet med at opsætte egentlige altaner afsluttet på de fire boligejendomme i Hvide Snit, der er hvid-grå og har ligheder med pakhuse, fordi gavlen vender ud mod vandet, og ejendommene har høje, smalle vinduer og døre. Indtil da havde samtlige 166 boliger ”kun” franske altaner.
Hvide Snit sluttede sig dermed til en tendens i etageejendomme generelt i Danmark og i almene boliger specifikt til at tilføje eller ombygge altaner på boliger. Kommuner kan melde om et stigende antal ansøgninger om tilladelser. Altanfirmaer har hænderne fulde.
Altaner plus terrasser
Jan Hyttel, som er formand for både afdelingen og for hele Bo-Vita, fortæller, at Hvide Snit flere gange havde søgt Københavns Kommune om tilladelse til altaner, men havde fået afslag.
Omsider lykkedes det dog. Kommunen satte imidlertid som betingelse, at stuelejlighederne på langsiderne i samme omgang skulle have en nyanlagt terrasse hver især - med direkte nedgang fra boligen. Terrasserne er adskilt af såkaldte stengabioner, som er trådnet formet som en mur, der er fyldt ud med natursten. Og det har Jan Hyttel og de øvrige beboere efterfølgende glædet sig over.
Også løsningen med altaner, som er vedligeholdelsesfri, er de tilfredse med. Hvide Snit-beboerne havde foretrukket en altandybde på 1,5 meter, men kommunen krævede en dybde på 1,3 meter for at minimere tabet af dagslys i boligen lige under den ophængte altan.
”Byggeriet er ikke omgivet af høje bygninger,” siger Jan Hyttel. Han tilføjer, at altanerne faktisk skærmer for det meget stærke lys, når solen står højt på himlen, og for de værste spejlinger fra vandoverfladen.
På den anden side fik beboerne opfyldt et ønske om et transparent værn om altanen, der kunne give læ. Kommunen havde foreslået balustre som på de franske altaner, men det ville ifølge Jan Hyttel have virket tungt og kunne medføre risiko for, at boerne opsatte sejldug på balustrene som læhegn – en ”uheldig konsekvens”.
”Alle siger, at altanerne har pyntet på husene,” siger Jan Hyttel, som guider rundt i bebyggelsen.
Arkitekt Anders Halsteen, partner i LundenArkitekter, har designet altanerne, som er monteret af firmaet Altan.dk. Anders Halsteen, som er med på rundturen, understreger, at altanerne ikke er en ”hyldevare”.
”Materialevalget på de nye altaner har taget afsæt i de eksisterende materialevalg i bebyggelsen, hvor det galvaniserede stål er et gennemgående materiale. Målet var at opretholde den rustikke pakhusstemning,” siger Anders Halsteen.
”Altanerne har sammen med terrasserne givet bebyggelsen et mere udadvendt udtryk. Før var der en vindblæst kaj, og mødet med huset var hårdt. Nu er der en fin overgang fra kajen til huset, hvor man oplever, at der bor mennesker. Beboerne kan trække ud og sætte et personligt præg inden for egne rammer, og de kan være med til at skabe et nyt liv på kajen,” siger Anders Halsteen.
DET SIGER BYGNINGSREGLEMENTET
Her er et uddrag af paragrafferne om lys og udsyn i Bygningsreglementet (BR18):
”Bygninger skal sikres tilfredsstillende lys, hvilket indebærer, at der både skal sikres tilstrækkelige dagslysforhold samt installeres tilstrækkelig elektrisk belysning i forbindelse med arbejdspladser. (…)
Kravet om dagslys skal ses i sammenhæng med almene sundhedsmæssige aspekter af dagslyset. Dagslys og udsyn har indflydelse på individets døgnrytme og psykiske tilstand. Mængden af dagslys har endvidere indflydelse på energiforbruget til elektrisk belysning. (…)
En forudsætning for at kunne udnytte dagslyset som lyskilde i en bygning er, at tilstrækkeligt dagslys når frem til bygningens lysåbninger. Bygningens placering og orientering på byggegrunden, valget af bygningsform, bygningsdybde og indretning samt hensyntagen til skygger fra omgivelser og bygningsdele er derfor afgørende for, om der kan opnås de ønskede dagslysforhold. Derfor skal disse forhold medtages i fastlæggelse af dagslysforholdene.
Dagslysforholdene hænger nøje sammen med valget af glasarealet, valget af glas og valg af eventuel solafskærmning. (…)
I boliger er der varierende dagslysbehov. Der kan derfor normalt accepteres et lidt lavere dagslysniveau i børneværelser og soveværelser."
Reducerer dagslys hos underboen
Forskere inden for byggeri og arkitektur fremhæver en række aspekter, der med fordel kan tages hensyn til ved etablering af altaner, uanset om det sker som led i en renovering eller ved nybyggeri.
Først og fremmest skal man være opmærksom på, at altaner påvirker indfaldet af dagslys i boliger. Desuden gør altaner noget ved en bygnings og et bymiljøs æstetik. Det er også vigtigt at sikre, at altanerne byggeteknisk er bæredygtige, så at sige. Og endelig er det værd at overveje, hvad opsætningen af altaner gør ved det sociale samvær i et boligbyggeri.
Når det gælder lysindfaldet, har Statens Byggeforskningsinstitut gennemført en række simuleringer for Københavns Kommune af lejligheder, som ligger under altaner, der er blevet opsat på eksisterende byggeri.
”Tal i en tabel er svære at forholde sig til. Derfor besluttede vi at lave visualiseringer,” siger Ásta Logadóttir, som har stået i spidsen for analysen. Hun er seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, som hører under Aalborg Universitet i København.
Hun siger, at hvis man bor i en storby, kan en altan være en vigtig kilde til frisk lys og dagslys, men tilføjer:
”Hvis vi blot så på dagslyset i de lejligheder, der ligger under altanerne, ville vi ikke kunne anbefale altaner med en dybde på en meter eller mere.”
Foruden altandybden er der flere andre faktorer, der ifølge Ásta Logadóttir påvirker indfaldet af dagslys: Altanens bredde, herunder om den dækker to vinduer eller kun ét hos underboen, hvor højt oppe i ejendommen altanen monteres, afstanden til modstående bygninger, højden på skyggende omgivelser, og værnet om altanen (er det balustre eller transparent, eller bremser det for lyset).
Det æstetiske udtryk
Der er også det æstetiske udtryk at forholde sig til, når man planlægger altaner. Det gælder især i ældre bygninger, der er bærere af en håndværkstradition, mener Morten Birk Jørgensen, adjunkt på Institut for Bygningskunst og Kultur på Arkitektskolen i København.
”Altaner kan være med til at reducere kvaliteten af et gaderum. I mange tilfælde er altaner ikke designet til de bygninger, som de opsættes på. Altaner er i så fald med til at mindske ’artsrigdommen’ i arkitekturen,” siger Morten Birk Jørgensen.
Han nævner som et grelt eksempel en gade med historiske bygninger på Nørrebro i København. Her er den ”taktfaste rytme med dannebrogsvinduer, der fortsætter, så langt øjet rækker, ad den brolagte gade”, brudt af ”tarveligt, masseproducerede altaner”, der er ”klasket op sporadisk” afhængig af, hvem der har været parat til at betale for denne tilføjelse til boligen.
”Dermed ikke sagt, at det ikke er godt at få opsat altaner. Man skal bare huske på det æstetiske aspekt,” siger Morten Birk Jørgensen, der som et positivt tilfælde fremhæver Hvide Snit-bebyggelsen på Christianshavn. Han konstaterer, at ”her fremstår de galvaniserede rammer i langt højere grad i overensstemmelse med bygningernes arkitektur”.
Bogstaveligt talt bæredygtige
Byggeteknikken skal også være i orden. Ophængte altaner skal ikke være større, end hvad bygningen oprindelig kan bære, påpeger arkitekt Thorkil Brodersen fra tegnestuen af samme navn i et notat.
Thorkil Brodersen vurderer på baggrund af 35 års faglig erfaring, at facademurværk i ældre byggeri har mørtel af begrænset styrke. En uafhængig prøve kan sige noget om den faktiske styrke.
Thorkil Brodersen peger på, at kun med en fastgørelse med bjælker og lange fastgørelsesjern på bjælkesiderne kan både bygning og altan opnå en stivhed, så den kan klare belastningerne.
I Hvide Snit-bebyggelsen på Christianshavn var man ifølge Anders Halsteen opmærksom på problematikken om den manglende bæreevne i facaderne. Facaderne på byggeriet fra 1978, som blev tegnet af Erik Møllers tegnestue, har ikke en bærende funktion. Derfor blev hele lodrette partier af facaden revet ned, og der blev indbygget et kraftigt stålprofil i hulmuren og fastgjort i etagedækkene, hvorefter facadepartierne blev genetableret.
Tendenserne i tiden
Hos Altan.dk, som opsætter mange altaner i den almene boligsektor, mærker man, at forståelsen for faktorerne ved montering af altaner er øget i de seneste år.
Casper Gorm Knudsen, direktør hos Altan.dk, siger, at normen for altaners dybde er skrumpet til et stykke under 1,5 meter. Værnet er altid transparent eller består af balustre, mens det for 10 år siden overvejende var et uigennemsigtigt pladerækværk. Ophænget er blevet mindre synligt og med såkaldt lang indspænding, og det tilstræbes, at udtrykket i bygningen – for eksempel farver og bånd – går igen på altanerne. Byggematerialerne er stål, aluminium og beton – ofte i kombination – og har ifølge Casper Gorm Knudsen en levetid på mindst 50 år.
Nye retningslinjer for altaner i blandt andet København og Aarhus har medvirket til det skærpede fokus på altanopsætning. Ifølge loven om almene boliger skal væsentlige forandringer i en almen boligejendom på forhånd godkendes af kommunen.
I Københavns Kommune kan altandybden maksimalt være 1,1 meter mod gaden og maksimalt 1,3 meter mod gården, medmindre ejendommen ligger ud til en meget bred gade eller en åben plads.
I Aarhus Kommune er den maksimale altandybde som udgangspunkt 1,3 meter.
Kommunen har krav
I Aarhus Kommune blev de nye retningslinjer indført i 2017 efter et forberedende arbejde, som blev ledet af Teknik og Miljø-forvaltningen, der konsulterede altanproducenter, arkitekter og rådgivende ingeniører. Også kommunens planafdeling, stadsarkitekten og kommunens lokale kulturmiljøråd blev inddraget.
”De nye retningslinjer har til formål at sikre altaner i en størrelse, der imødekommer ønsket om et mindre udeareal i tilknytning til boligen, og gør dem anvendelige, uden at det væsentligt forringer underboens dagslysforhold eller giver naboen væsentligt indblik. Retningslinjerne sikrer samtidig, at altanerne fremstår som en harmonisk del af husets arkitektur,” siger Mette Rudbeck, specialkonsulent hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
”Samlet set er retningslinjerne udtryk for en større imødekommenhed over for altaner, men sat ind i en mere tydelig praksis,” oplyser Mette Rudbeck.
Hun understreger, at de nye retningslinjer fortrinsvis retter sig mod opsætning af altaner på de ældre, eksisterende ejendomme. Nyere ejendomme vil nemlig være designet til at modtage og reflektere sol- og dagslys på en helt anden måde end de gamle etageejendomme. De kan for eksempel have større vinduespartier. De kan have en helt anden arkitektur, der kan bære andre dimensioner.
Påvirker det sociale liv
Altaner handler om andet om mere end byggeteknik og æstetik. Opsætningen af altaner i et boligbyggeri kan også påvirke den sociale adfærd i boligområdet, og det kan der være grund til at gennemtænke inden en eventuel etablering, mener Marie Stender, forsker på Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet i København.
Nogle arkitekter fremfører, at altaner er negativt for det sociale liv, fordi beboerne bliver på altanerne i stedet for at komme ned for at deltage i fællesskabet på udearealet. Andre arkitekter pointerer, at altaner skaber liv på facaden og bidrager til byens liv. Der mangler ifølge Marie Stender viden om, hvordan altaner påvirker det sociale liv.
”Altaner er en privat udposning ud i det fælles rum. Man gør private ting i fuld offentlighed. Man kan bedre kigge ind i andres boliger – ind i deres privatsfære. Det rykker på grænserne mellem det private og det offentlige, når det private bliver mere synligt. Det skal man forholde sig til,” siger Marie Stender, som forsker generelt i det sociale liv i det byggede miljø.
Hun tilføjer, at ikke kun får man udsyn og indblik til noget, der hidtil har været privat. Kommunikation, der umiddelbart er tænkt privat, bliver i visse tilfælde også offentlig.
”Man bliver overrasket over, hvor meget man kan høre andre, fordi altaner er tæt på hinanden, og nogle materialer reflekterer lyd,” siger hun.
Tilbage i Hvide Snit på Christianshavn fortæller Jan Hyttel, at beboerdemokratiet er opsat på at undgå eventuelle gener ved altanlivet. Der er ”skrappe” altanregler. Der er forbud mod at grille på grund af røgen. Der er også forbud mod at bruge altanen til oplagring.
Nemt at komme udendørs
Foreløbig har 135 af de 166 boliger i Hvide Snit fået opsat altaner. Det skete hos de beboere, som ønskede altan.
I nogle af de resterende er altaner ikke en mulighed på grund af deres beliggenhed. I de øvrige er der en klausul om, at nye beboere skal få etableret altan ved indflytning. Der er forberedt til installationen, oplyser Jan Hyttel, og peger på næsten usynlige kvadrater i muren.
Den ekstra udgift for beboere med altan er på kun 300-400 kroner pr. bolig pr. måned – blandt andet fordi afdelingen skaffede en god finansiering.
Birgit Rahbæk synes, at ekstraudgiften er pengene værd. Hendes bolig har fået direkte nedgang til en terrasse.
”Det er så nemt at komme udenfor på alle tider af dagen. Jeg tager gerne en kop kaffe med og nyder den fantastiske udsigt over havnen og ser mennesker passere forbi.”
Foto: Lars Just
LANDSBYGGEFONDEN OG ALTANER
Renovering eller nyetablering af altaner er aktuel i mange renoveringer, som støttes af Landsbyggefonden. Som i alle andre byggetekniske og arkitektoniske sammenhænge er der behov for at balancere mange hensyn ved planlægning af nye eller større altaner. Kommunernes godkendelse af altanprojekter sætter en grundlæggende ramme for dette arbejde.
I forbindelse med Landsbyggefondens sager om renoveringsstøtte foretages desuden en vurdering i forhold til den helhedsorienterede fremtidssikring af de renoverede boliger.
Opretning af skader og svigt på altaner og altangangskonstruktioner kan i visse tilfælde støttes.
Hvor altaner i øvrigt måtte ønskes udskiftet af hensyn til generel modernisering, facaderenovering, efterisolering og lignende, kan støtten fastsættes som en andel af de samlede omkostninger til udskiftning, suppleret af egenfinansiering.
Fonden støtter ikke nyetablering af altaner.
Hvor Landsbyggefonden støtter altanrenovering eller udskiftning, stilles af hensyn til fremtidssikring af boligafdelingerne typisk en række betingelser. Betingelserne tager afsæt i veldokumenterede forhold om boligkvalitet.
Renoverede altaner skal etableres i en byggeteknisk kvalitet og en arkitektonisk udformning, der sikrer og beriger kvaliteten af den eksisterende bygnings konstruktioner og arkitektur.
Et eventuelt ønske om at udvide altanarealet vurderes af Landsbyggefonden i balance med hensynet til boligernes dagslys.
Altanbrystninger har stor betydning for en ejendoms arkitektoniske udtryk. Hvor Landsbyggefonden yder støtte til udskiftning af altaner og/eller lukkede brystninger af beton, kan det være hensigtsmæssigt at ændre altanbrystninger til nye gennemsigtige værn.
Hvor der ydes støtte til udskiftning af altaner i stueetager, kan det være hensigtsmæssigt, at der - ved at supplere med en mindre trappe - skabes direkte adgang til fællesarealer.
På baggrund af årtiers erfaring anser Landsbyggefonden generelt altaninddækninger som en begrænsning af boligkvaliteten, fordi de hæmmer ventilation og fremmer fugtskader. Landsbyggefonden støtter derfor bortsanering og reetablering af åbne altaner som del af fremtidssikring af boligafdelingerne.