Blandede byer kræver mod – men forandrer samfundet!

Af Katrine Krebs, foto: Lars Just.

Mens årets første sne daler ned på Rådhuspladsen udenfor, fylder fakta, faglighed og håb for fremtiden Politikens gamle trykkerihal indenfor.

Her har Landsbyggefonden med konferencen ’Sammen om de bystrategiske løsninger’ samlet centrale aktører på tværs af traditionelle fagskel.

Fælles for alle lysten til at sætte mennesket i centrum og skabe blandede byer.

Konferencens keynote speaker er Jon Kvist, professor ved Roskilde Universitet og har været en del af arbejdet i flere velfærdskommissioner, herunder Reformkommissionen.

Derudover er der strategiske input fra Landsbyggefondens Review Board og paneldebat inden dagen skifter gear til en regulær prisfest – nemlig uddeling af Blandet By Prisen, hvor Slagteriet og Musicon i Roskilde samt Aalborg Øst er nomineret.

De er alle tre visionære eksempler på, at vejen til blandende byer findes, hvor der er vilje.

Inddragelse er altafgørende

Jon Kvist lægger ud med at pege på, hvordan det offentlige Danmark bør møde borgerne for at skabe de nødvendige forandringer. Og de generelle erfaringer er direkte overførbare til udviklingen af bedre og mere blandende byer:

”Forpligtende parterneskaber er vejen frem – frem for alt for mange centrale løsninger. Der er ikke en ’one size fits all’, og der er store lokale forskelle i Danmark. Derfor er vi nødt til at agere mere lokalt og inddrage borgere og beboere frem for at beslutte hen over hovedet på dem.”

Borgerne skal mødes på en ny måde

Professoren køber ikke ind på presmissen om, at andre – fra politikere til socialrådgivere – ved, hvad der er bedst for befolkningen.

Han ser helst, vi begynder at tænke helt nyt i mødet med alt fra udsatte borgere til beboere i almene boliger.

”Inddragelse er altid bedre end alternativet, og alt forskning viser, at hvis folk er aktive i beslutninger med betydning for deres liv, opstår der selvglæde og stolthed. Det gælder også beboere i almene boliger. Når der bliver skabt positive fællesskaber i et boligområde, opstår der også respekt omkring det og lyst til at passe på det.”

Tidlige indsatser giver størst effekt

En af pointerne fra professorens oplæg er, at tidlige indsatser er altafgørende, når samfundet vil løse svære problematikker, som for eksempel at løfte unge ud af en tung social arv.

Jon Kvist ser gerne, at den omfattende eksisterende viden bliver bredt ud og siger:

”Aktører i den almene sektor kan fint være med til at vise vejen og skabe – endnu mere – evidens. Den almene boligsektor bør gå i partnerskaber med kommuner, for de lukker sig let om sig selv og glemmer at lade sig inspirere af hinanden. Få de gode eksempler frem i lyset på tværs af kommuner. Frem for alt skal det lokale samarbejde i spil. Kommunerne skal komme til borgerne – ikke omvendt – og tage ud og løse problemerne, hvor borgerne bor”.

Professoren understreger endvidere, at der allerede eksisterer eksempler på det lokale samarbejde, som man kan lade sig inspirere af i de boligsociale indsatser.

På vej til en blandet og bedre by

Ud over at igangsætte en bred debat med konferencerække Bystrategisk Udsyn, har Landsbyggefonden også nedsat et Review Board til bl.a. at kaste et blik på Landsbyggefonden udefra.

Arkitektvirksomheden Gehl har været sekretariat og facilitator af initiativet og processen over to år.

Helle Søholt, CEO og Founding Partner i Gehl fortæller om kulminationen på Boardets arbejde ved konferencen:

”Formålet har været at komme med anbefalinger til at arbejde strategisk med helhedsplaner, at udviklingen af de almene boligområder kan bidrage mere til en positiv by- og samfundsudvikling i Danmark generelt.”

De bystrategiske anbefalinger fra Review Boardet giver et styrket perspektiv på udviklingen af almene boligområder og er samlet i 8 fokuspunkter.

Paneldebat med afsæt i Boardets anbefalinger

Anbefalinger bliver ført med over i konferencens næste punkt, hvor moderator Ane Cortzen styrer panelet, der består af Kent Max Magelund, borgmester i Brøndby, Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør, Domea og Bent Madsen, administrerende direktør i Landsbyggefonden samt Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden.

Christiansen peger på, at de enkelte aktører sætter sig ind i de forskellige fondes formål og grundlag – og finder relevante partnere med den nødvendige økonomiske kapital, der kan indgå i et samarbejde om de vigtige bystrategiske projekter.

Hun peger på, hvordan Egmont Fonden i flere sammenhænge har udgjort en katalysator for at samle vigtige aktører i partnerskaber om en central dagsorden.

Det kunne eksempelvis være i forbindelse med en tidligt forebyggende indsats, hvor der bliver skabt fælles lokal og tværgående forankring af den ønskede forandring.

Netop partnerskaber er en af de løsninger, som Kent Max Magelund kender til som borgmenter og aktør i en større byudviklingsprojekt i Brøndby Strand.

Her har kommunen og de fem boligorganisationer etableret et partnerskab omkring byomdannelsen, hvor Landsbyggefonden også deltager.

En af de vigtigste erfaringer fra projektet er, ifølge borgmesteren, værdien af tidlig inddragelse af borgerne.

Følgeskab kræver ydmygt lederskab

Inddragelse af beboerne kender Domea også til inden for almen bygge- og boligadministration.

Her mener den administrerende direktør Thomas Holluf Nielsen, det er en ledelsesopgave at skabe følgeskab, og at folk selv vil have lov til at præge beslutningerne.

Ifølge Thomas Holluf Nielsen skal det være slut med at holde fast i gamle strukturer og tid til at give medbestemmelse samt være sårbar for at vise en ny vej. Han siger:

”Når vi taler med og involverer beboere og borgere, får vi et meget bedre og mere nuanceret input og resultat, end hvis vi kun havde spurgt eksperter. Det er en ledelsesopgave at skabe transformationer og forandringer, og det gælder både i strategisk byudvikling og generelt i samfundet eller i virksomheder. Det handler om at være ydmyg og ambitiøs på samme tid og være optaget af at lykkes sammen – INGEN kan lykkes alene. Der ER jo flere udfordringer i almene boligområder, og netop derfor er det så vigtigt at få aktiveret fællesskabet. Engagement dør, hvis vi ikke inddrager hele vejen”.

Direktøren fra Domea håber og tror, at tiden arbejder for tendensen til at delagtiggøre og aktivere samfundets mere udsatte grupper samt at få erhvervslivet engageret.

Dels fordi forskning viser, det skaber gode resultater, dels fordi der er stigende fokus på ESG (Environmental, Social, Governance).

Derfor opfordrer Thomas Holluf Nielsen til at vise værdien ved de almene boligområder og blandede bydele.

Og blandede bydele er netop målet med Landsbyggefondens nyindstiftede Blandet By Prisen.  

Inspiration at hente i almene områder

Prisuddelingen er højdepunktet på den festlige eftermiddag, og niveauet er højt hos de nominerede til Blandet By Prisen, hvor seniorforsker hos BUILD på Aalborg Universitet i København, Marie Stender, repræsenterer juryen.

Den består i øvrigt af Karsten Ivfersen, Camilla Van Deurs, Allan Werge og Ellen Højgaard Jensen. Marie Stender siger:

”Denne pris er særlig vigtig, for der er et stort behov for fagligt fokus på, hvad den blandende by er. Den opstår ikke af sig selv, som vi aktuelt finansierer, bygger og bosætter os. Segregering er en stigende tendens, og vi lukker os inde i sociale bobler med dem, der ligner os selv. Den blandede by er svær at skabe og vedligeholde. Den handler heller ikke kun om, hvem der bor der, men også hvem der kommer der. Der er ikke én opskrift, for alle udfordringer og muligheder er forskellige fra sted til sted”.

Ud af 20 indsendte forslag er tre nomineret; Slagteriet og Musicon i Roskilde samt Aalborg Øst, der for juryen bedst repræsenterer kriteriet om et nyt eller transformeret boligområde, der med succes har skabt en attraktiv, blandet by med et aktivt fællesskab på tværs af beboerne.

Juryens begrundelse for de tre nominerende

Aalborg Øst: Projektet kan fremvise gode bystrategiske resultater og er frontløber i at tænke almene boligorganisationer som bystrategisk driver. Det er lykkedes at løfte området ved at etablere blandede funktioner og ejerformer med boliger for forskellige indkomstgrupper i det tidligere monotone og nedslidte forstadskvarter. Det er sket gennem tværfaglige partnerskaber og innovativt arbejde med at skabe mødesteder, nye funktioner og en stærk identitet. Samtidig giver Aalborg Øst tilbage til byen i form af udadvendte funktioner og bearbejdede facadeudtryk, ligesom projektet har en god skalerbarhed og eksempelværdi.

Slagteriet: Området er rigt på bystrategiske vitaminer i form af blandede ejerformer og funktioner i et attraktivt, eksisterende kulturmiljø i Roskilde. Et tværfagligt partnerskab har sikret delte funktioner og fællesskab, som blandt andet omfatter delebil, spisehus og frivillighedscenter, der også giver tilbage til byen. Der er lagt en sammenhængende arkitektonisk linje for bygningerne, så man ikke kan se forskel på ejerformerne. Derudover er der benyttet en innovativ tilgang til rekruttering af beboere, der vil bidrage aktivt med brug af fleksibel udlejning. Projektet er skalerbart og har god eksempelværdi.

Musicon-bydelen: Projektet er en ny, blandet og kreativ bydel i det tidligere erhvervsområde i Roskilde. Kultur har været omdrejningspunktet for at skabe byliv før selve byen, og der er arbejdet innovativt med at udvikle bydelen etapevist uden masterplan, men med involvering af mange forskellige aktører og ildsjæle. Musicon-bydelen giver også tilbage til byen med udadvendte funktioner, events, varieret arkitektur og blandede boligformer. Som sådan er der god skalerbarhed og eksempelværdi.

Modet til at skabe en blandet by

Selv om der ikke er én opskrift skulle juryen vælge ét projekt, og vinderen blev Musicon i Roskilde.

Her er ånden fra Roskilde Festival oversat til byudvikling, men selv om netop dette ’Blandet By’-eksempel i dén grad er stedspecifikt, er her mange gode erfaringer som andre byer og boligforeninger kan høste og selv så succesfulde projekter med.

Thomas Breddam, borgmester i Roskilde Kommune tager stolt imod prisen, og Musicons sekretariatsleder Andreas Høegh glæder sig også over anerkendelsen af 15 års udviklingsarbejde.

”Der er mange af elementerne i byudviklingen af Musicon, som der er eksperimenteret med. Vi har haft fokus på at skabe bylivet først, hvorefter byens fysiske rammer er blevet udviklet i samskabelse med borgere, kulturaktører, erhvervsdrivende, fonde og developere. På den måde har vi kunne udvikle nogle fysiske rammer med en alsidig anvendelse, som er tilpasset slutbrugernes behov,” siger sekretariatsleder for Musicon Andreas Høegh og fortsætter:

”Vi er umådelig stolte af at høste den anerkendelse der følger med Blandet By Prisen og håber, at vores erfaringer kan inspirere andre som arbejder med at udvikle blandede byer og bydele rundt omkring i Danmark.”

Alle udfordringer har løsninger, og her starter de altså med et bystrategisk perspektiv.