Blandet By Prisen hylder social bæredygtighed og sammenhængskraft
Landsbyggefonden er med til at uddele Blandet By Prisen senere i år til et attraktivt boligområde, som har et aktivt fællesskab på tværs af beboergrupper. Også flere steder i udlandet er der inspiration at hente til en blandet by. Du kan indstille projekter frem til den 9. september 2022.
Tekst: Regner Hansen
Hvad er det vi taler om, når vi taler om ’den blandede by’?
En blandet by er et område med en variation af boligformer, hvortil kommer bygninger med andre funktioner, der desuden kan tiltrække brugere udefra. Derved kan der opstå mødesteder i det offentlige rum på tværs af samfundsmæssige skel.
Det styrker den sociale sammenhængskraft. En blandet by understøtter samtidig bæredygtighed.
Den nye pris hylder udviklingen af den blandede by
Indledningen på denne artikel er et sammendrag af Marie Stenders beskrivelse af den blandede by, som Landsbyggefonden nu sætter fokus på med Blandet By Prisen.
Prisen uddeles for første gang senere i år i et samarbejde med nyhedsmediet Byrummonitor.
Marie Stender er formand for juryen. Hun er seniorforsker på BUILD på Aalborg Universitet, hvor hun leder forskningsgruppen Transformation af Boliger og Steder.
Den nye pris skal være med til at modvirke tendensen i Danmark i de seneste år til en øget social opdeling i byerne og en stærkere opsplitning mellem by og land.
Prisen uddeles ved konferencen Bystrategisk Udsyn den 21. november 2022, og der er åbent for indstillinger frem til den 9. september.
Læs mere og indstil projekt:
”Prisen skal først og fremmest hjælpe til at fremhæve de gode eksempler, sætte tanker i gang og bringe emnet højere op på den faglige dagsorden,” udtaler Stender og fortsætter:
”Så vi kan få en fælles diskussion af, når vi bygger og renoverer boliger, og når vi planlægger byområder, hvad der kan fremme en blandet by.”
Hun iler med at tilføje, at der ikke er én opskrift, og at man ikke vil kunne bruge prisvinderens fremgangsmåde som en facitliste.
Der skal noget forskelligt til forskellige steder, og det er afgørende at tage udgangspunkt i lokale forhold.
Blandede ejerformer og udadvendte funktioner
Her er detaljerne, når Marie Stender skal udpege en række kendetegn ved et blandet boligområde:
"Blandede ejerformer til boliger er et godt redskab til at sikre et blandet byområde,” siger Stender og fortsætter:
”Forskellige boligstørrelser er også vigtigt, så man kan tiltrække beboere, som befinder sig forskellige steder i livet og bruger byen på forskellige tidspunkter - unge, børnefamilier, ældre.”
Marie Stender understreger dog en vigtig pointe:
”Boligerne gør det ikke alene. De blandede boliger skal helst kombineres med udadvendte funktioner - butikker, erhverv, kontorer, daginstitutioner og/eller kultur- og fritidsaktiviteter, hvor beboere automatisk vil møde mennesker, der kommer andre steder fra. Man skal give folk et ærinde i området.”
I den blandede by samles børn (og forældre) på tværs af indkomstklasser og sociale skel på kvarterets lokale folkeskoler – og bliver typisk et arnested for den sociale sammenhængskraft.
”Etableringen af decentrale servicefunktioner vil samtidig mindske behovet for transport og øge bæredygtigheden. Det er muligt at gå og cykle rundt,” afslutter hun.
Blandet By Prisen tildeles et nyt eller transformeret boligområde, der med succes har skabt en attraktiv blandet by med et aktivt fællesskab på tværs af beboerne.
Man kan frem til den 9. september 2022 indstille boligområder, bydele eller kvarterer i hele Danmark, som er nyopførte eller omdannede inden for de seneste fem år.
Blandt de indstillede projekter udpeger juryen tre nominerede projekter. Ét af disse tre projekter kåres som vinder.
Juryen vil blandt andet lægge vægt på:
- At projektet er i stand til at inkludere borgere fra forskellige indkomstgrupper
- At projektet bygger på tværfaglighed
- At projektet bygger på innovative tanker om for eksempel boligformerne, konstruktionen af partnerskabet, finansieringen eller bæredygtige tiltag
- At projektet giver noget til det omliggende samfund
- At projektet er skalerbart
Juryen udgøres af:
- Marie Stender(formand), seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet
- Karsten R. S. Ifversen, arkitekturredaktør på Politiken
- Camilla van Deurs, stadsarkitekt i Københavns Kommune
- Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium
- Allan Werge, direktør for AL2bolig i Aarhus og ny formand for BL - Danmarks Almene Boliger
Blandet By Prisen uddeles den 21. november 2022 ved et arrangement i Pressen i Politikens Hus i København.
Den blandede by er et opgør med gamle skel
Den blandede by er et opgør med modernismens enklaver, hvor boliger er adskilt fra arbejdspladser og fritidsfaciliteter, og hvor folk har naboer, der ligner dem selv.
Enklaverne kan ganske vist give lommer med fred og ro, hvilket er en kvalitet, bemærker Marie Stender. Men det hæmmer mødet med mennesker, som er i en anden livssituation.
Det kræver typisk et samspil mellem flere aktører at fremme en blandet by: Landspolitikere, kommuner, den almene boligsektor og private bygherrer.
Marie Stender nævner, at folketingsbeslutningen om omdannelse af flere udsatte almene boligområder har ført til introduktion af nye ejerformer samt etablering af erhverv og institutioner i disse områder.
Et andet eksempel er, at flere store kommuner har stillet skærpede krav om andelen af almene boliger i nye byområder.
Små enheder med lokal variation
Ellen Højgaard Jensen er direktør i Dansk Byplanlaboratorium, som er en uafhængig og tværfaglig institution, der formidler viden og skaber debat om byplanlægning.
Hun minder om, at kommunerne via kommunalplaner har en central rolle med at udstikke rammerne for byplanlægning, og de kan overordnet påvirke udviklingen med hensyn boligtyper og byrum hen imod en blandet by.
Desuden er kommunerne bygherre, når det gælder skoler, daginstitutioner og sundhedshuse, og de kan med strategiske investeringer fremme en blandet by.
Kommuner kan ydermere presse på for opførelse af bofællesskaber, mindre boliger med flere fælles faciliteter og andet eksperimentelt byggeri, som bringer folk sammen.
Hun standser dog op ved, at de fine principper ikke bliver efterlevet alle steder endnu.
Der findes kommuner, som er blevet ”grebet af vækstfeber” og har givet private bygherrer mulighed for at ”bygge en masse ens boliger uden lokalt særpræg”.
”Den klare anbefaling ved byplanlægning er at planlægge i små enheder med lokal variation med hensyn til boligtyper og andet, hvilket ydermere er med til at give identitet,” siger Ellen Højgaard Jensen, som er med i Blandet By Prisen-juryen.
”Også almene boliger skal være tænkt ind. Kommunerne skal sikre, at der er fælles arealer, så det er muligt for alle - også svage borgere - at mødes i byens rum.”
Også sociale og kulturelle samlingssteder skal tænkes ind
Der er allerede flere gode eksempler i Danmark på inspirerende blandet byudvikling, fastslår både Marie Stender og Ellen Højgaard Jensen.
Men for ikke at forstyrre processen med at finde Blandet By Prisen-vinderen har Landsbyggefondens magasin bedt Marie Stender om at udpege et par vellykkede blandet by-projekter i andre europæiske lande.
Hun fremhæver La Duchère i Lyon i Frankrig og Park Hill i Sheffield i Storbritannien og understreger samtidig det vigtige i, at man ikke blot skubber udsatte beboere til andre bydele i bestræbelserne på at lave et blandet byområde.
Begge steder har man blandt andet gennem en justering af den eksisterende boligmasse arbejdet på at finde en bedre balance og variation mellem ejerformer. Man har desuden i flere tilfælde tilføjet nye servicemuligheder, attraktioner og erhverv.
La Duchère, Lyon
Læs mere
La Duchère var en række ensartede højhuse, der lå som en fysisk barriere på en bakketop og med udsigt over Lyon. Bygningerne var forfaldne, og ressourcestærke beboere flygtede fra området.
Et skifte til en blanding af ejerformer har bidraget til at tiltrække middelklassen til La Duchère. (Foto: Laurence Daniere)
Bystyret iværksatte en omdannelse, som medførte nedrivning af boligblokke, der blev erstattet med lavere og mere varieret boligbyggeri med flere ejerformer.
Idealet er mixité. Der er etableret en central plads med butikker, kontorer og offentlige institutioner. Området er åbnet ud til den omgivende by. De kuperede, grønne udearealer er renoveret.
Christophe Mérigot er souschef i La Duchére-projektet, som stadig er i gang. Han siger, at det afgørende greb har været at skabe en større andel af ejerboliger i området, som var domineret af almene boliger.
1.700 boliger blev nedrevet. Langt størstedelen af de 1.900 nyopførte boliger er ejerboliger eller andelsboliger.
”Det er lykkedes at tiltrække en middelklasse til La Duchère, fordi ejerboligerne er attraktive og blev solgt med statslige begunstigelser i forhold til momsen, renten på lån og prisen på grunden,” siger Christophe Mérigot og fortsætter:
Det er også vigtigt, at der er kommet en bred vifte af tilbud med hensyn til uddannelse, sundhed og kultur.”
Og hvad skete der med de oprindelige beboere, som blev nødt til at flytte i forbindelse med omdannelsen?
”Det kan være traumatisk at flytte - især for ældre borgere. Vi har gennem hele forløbet været opmærksom på, at beboere med lav indkomst ikke skulle stilles dårligere som følge af processen,” slår han fast og fortsætter:
”Alle fik mulighed for at vende tilbage, men kun halvdelen ønskede at komme tilbage til La Duchère igen. Mange husker det som et sted med en høj husleje, fordi varmeregningen var stor.”
Park Hill, Sheffield
Læs mere
Park Hill er sammenhængende boligblokke i brutalistisk stil, der ligger højt i udkanten af Sheffield.
De har en ikonisk karakter og blev erklæret for bevaringsværdige, samtidig med at området var plaget af sociale problemer og kriminalitet, og der var byggeskader.
Et privat byfornyelsesselskab blev udvalgt til forestå en opdatering. Boliger, bygninger og udearealer blev totalrenoveret. Der blev lavet en gennemgang gennem området.
Der skulle stadig være 20 procent almene boliger - i Storbritannien anvendes begrebet social housing om denne boligtype, som er forbeholdt ressourcesvage.
Der er umuligt at skelne mellem ejerboliger i almene boliger i Park Hill. Alle beboere oplever at have samme status. (Foto: Mick Hawker)
Men en stor del af de øvrige boliger blev efter renoveringen frasolgt som ejerboliger for at skabe et socialt miks.
I stueetagen er der etableret kontorer. Der er kommet en ny enhed med ungdomsboliger.
Kay Hawker er med i ledelsen i Park Hill Residents Association. Hun har boet i Park Hill i syv år og ejer sin bolig. Hun mener, at det er lykkedes at skabe et blandet boligområde:
”Boligerne har samme faciliteter og komfort, uanset om det er ejerboliger eller almene boliger. Det er helt afgørende for integrationen. Det er ikke muligt at skelne mellem beboerne.”
De få resterende beboere, da byfornyelsesselskabet overtog Park Hill, fik mulighed for at vende tilbage efter renoveringen. Mange valgte at blive det nye sted.
Kay Hawker bemærker, at der er mange gode almene boliger i Sheffields forstæder, og der er lagt loft over huslejen i almene boliger.
Kay Hawker har dog én væsentlig anke. Omdannelsen er stadig i gang, men hidtil er der ikke lavet nye fælles institutioner og indendørs mødesteder for beboerne.
”Der har længe været en kommunal vuggestue, og der er en døgnkiosk. Der er alt,” sukker hun.