Den blandede by rimer på forståelse, fællesskab og sundhed

Af: Rebecca Birch Roulund, foto: Lars Just

Under overskriften ‘Sammen om den blandede by’ mødtes en lang række forskellige aktører inden for byudvikling til en dag i mangfoldighedens tegn.

I DSB’s gamle lokomotivværkstedslokaler, Centralværkstedet i Aarhus, lagde Landsbyggefonden sammen med Tænketanken Mandag Morgen rammer til en såkaldt hybridkonference, hvor 150 deltagere kunne tage plads i konferencesalen – mens godt ligeså mange deltog via konferencens livestream.

Hvad er det, vi taler om, når vi taler om mangfoldighed?

Dagens hovedtaler, amerikanskfødte Jeff Risom, Partner og Chief Innovation Officer i Gehl Architects satte fra dagens begyndelse spørgsmålstegn ved deltagernes forståelse af mangfoldighed.

Ordet bliver ofte brugt til at beskrive en blanding af etniciteter og socialklasser inden for et boligområde. Men Jeff Risom mener, man skal se på et bredere spektrum af forskelligheder: 

“Nørrebro er et af de mest mangfoldige kvarterer i København, hvis man udelukkende ser på antal af forskellige etniciteter. Men hvis man ser på andre faktorer som politisk overbevisning, kulturvaner og den fysiske udformning af boligmassen, så er det et af de mest homogene områder i København”, siger han fra scenen.

Som modsætning til Nørrebro, peger Jeff Risom på Sundbyvester på Amager som et af de mest diverse nabolag, hvis man ser på mangfoldighed i et bredt perspektiv.

I Sundbyvester stemmer beboerne mere forskelligt, deres kulturforbrug adskiller sig fra hinandens og selve boligmassen spænder også fra etagebyggeri til parcelhuse.

“Det er vigtigt at have in mente, når vi skal diskutere den blandede by”, pointerer han.

Mangfoldighed kan bygge bro og forståelse

En af den blandede bys vigtigste opgaver og største styrker er, at den kan forebygge had, mener Jeff Risom.

Han frygter, at det voksende had som især kvinder og muslimer oplever på internettet, ifølge en ny undersøgelse fra Analyse & Tal, bevæger sig ud i de fysiske rum.

“De hadske tendenser på internettet understreger vigtigheden af at skabe byrum, der kan opfordrer til medfølelse og forståelse for hinanden”, siger han.

Idéen er ikke ny. Sociologer har i flere årtier beskrevet, hvordan mødet mellem forskellige grupper kan øge forståelsen mellem grupperne.

Designet til at mødes

Nu handler det ifølge Jeff Risom om, at designe sig til at de møder finder sted. Og det er allermest effektivt, hvis folk også interagerer med hinanden og ikke blot er til stede i samme rum:

“Det er ikke nok, at folk ser hinanden i supermarkedet eller på vej til arbejde. For at få fuldt udbytte af den blandede by, skal man skabe områder, hvor der er mulighed for at mødes med hinanden, i stedet for blot at have passiv kontakt”, understreger han.

Ifølge Jeff Risom kan interaktionen mellem forskellige grupper være med til at nedbryde fordomme, øge empatien mellem grupperne og bidrage til integration i lokalsamfundet.

“Hvis vi skal designe os til større forståelse og medfølelse for hinanden, handler det om at skabe nogle byrum, hvor folk har lyst og mulighed for at tage ophold. Og så skal man inddrage beboerne i processen og høre, hvad de drømmer om at have adgang til tæt på”, siger Jeff Risom.

Mangfoldige byer kan også skabe bedre sundhed

Udover at fremme medfølelse kan blandede byer også skabe bedre sundhed for alle, fortæller Jeff Risom.

Han mener, at mange mennesker ikke aktivt fravælger sunde alternativer til fast food. Men at det ofte sker, fordi byen ikke gør det let for dem at træffe sunde beslutninger. 

Han giver to eksempler:

Ét fra det sydlige London og ét fra Philadelphia i USA. Begge steder er udfordringen, at der ikke er ordentlig adgang til sunde spisesteder for bestemte grupper.

I London hænger kvarterets unge ud på McDonalds eller ved busskuret. Alle de nye caféer og barer, der er åbnet, henvender sig til et ældre og mere købestærkt publikum end deres. Og i Philadelphia er udbuddet af sund mad centreret omkring universitetsbydelen.

Det kan, ifølge Jeff Risom, virke utrolig fremmedgørende for de indbyggere, der ikke har deres dagligdag i det område.

Med denne pointe understreger han behovet for, at planlæggere og arkitekter skal være mere i øjenhøjde med brugerne af byen: 

“Os, der planlægger, designer og skaber byen skal blive bedre til at lytte til de historier, lokalsamfundet har om sig selv, og lære af dem. Det er meget bedre, end hvis vi blot antager, vi ved bedst’’, siger han.

Curt Liliegreen: Vi har måske blandede byer, men ikke blandede nabolag

Jeff Risom er ikke den eneste, der argumenterer for fordelene ved at understøtte udviklingen af mere blandede byer og boligformer.

I en paneldebat om de almene boligers rolle i den blandede by, præsenterede Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, et kort over Storkøbenhavn.

Kortet viste, hvordan mennesker der ligner hinanden, ofte bor i de samme nabolag.

Ned til vandet bor der oftest rigere mennesker, og i etagebyggeri bor der oftere mennesker med lavere indkomst. Så selvom en by, eller et kvarter kan være blandet på overfladen, er det det ofte ikke, når man zoomer ind.

"Måske viser kortet en blandet by, men vi har stadig ikke blandede nabolag", fortæller han.

Ifølge direktøren findes årsagen til de homogene nabolag, i den måde man udvidede byen i 60’erne på. Her var svaret på den store boligmangel høje betonhuse. Det løste én udfordring, men skabe en ny, som ikke er løst endnu.

"Folk klumper sig stadig sammen med folk, der ligner en selv. Og så har de ikke kontakt til de andre klumper", siger Curt Liliegreen.

Mette Mechlenborg: Parcelhusene skal genbesøges

En anden ny udfordring, der banker på døren, er fordelingen af boligtyper. Mette Mechlenborg er seniorforsker på BUILD i Aalborg.

Hun forsker i danskernes bolig, og hvordan og hvorfor danskerne bosætter sig, som de gør.

Ifølge Mette Mechlenborg har de danske familiemønstre udviklet sig enormt siden 60’erne. Og boligtyperne er ikke fulgt med:

“I 60’erne var 60 pct. af alle boliger beboet af kernefamilier. I dag gælder det kun for 20 pct. Alligevel bliver vi ved med at bygge allerflest boliger til kernefamilierne”.

Hun mener, at man skal bygge med flere forskellige familietyper for øje, hvis man skal blande byen. Og så vil hun gentænke parcelhusidealet.

“40 pct. af alle parcelhuse er beboet af forældre med udeboende børn. De har ikke brug for alt den plads, og de orienterer sig oftest kun mod sig selv", siger Mechlenborg og fortsætter:

“Vi skal bygge nogle nabolag, der opfordrer til mere fællesskab. Det kan vi gøre ved at tage nogle af husets funktioner og placere dem på fællesarealer.”

Det kunne ifølge Mette Mechlenborg være et vaskerum eller en urtehave:

“Chancen for, at folk interagerer er meget større, hvis det sker på et sted, de alligevel er tvunget til at bruge. Og de semi-offentlige rum er oplagte til at skabe den interaktion, der gør at beboerne kommer hinanden ved.”

“Det ikke er lige så grænseoverskridende at snakke sammen over vasketøjet, som det kan føles at invitere en nabo ind på kaffe", forklarer hun med et smil.

Hun mener, at den gammeldags parcelhustanke gør, at folk tænker mest på sig selv. De bekymrer sig om dét, der er inden for deres egen ligusterhæk og ikke så meget for naboen.

Hvis fremtidens nabolag skal understøtte den blandede by, har hun en klar pointe.

“Vi skal gå fra blot at bo, til at være nogens nabo”, mener forskeren.

Investeringer i blandede områder betaler sig

En helt anden mulighed for at understøtte udviklingen mod en mere blandet by, uden at bygge nyt, er at lave såkaldte sociale effektinvesteringer.

I Svendborg Kommune har Direktør for Social Sundhed og Beskæftigelse, John Jensen og en medarbejder fra det almene boligselskab et projekt på tegnebrættet.

Pengene skal de bruge på fire medarbejdere, der skal fungere som støtte for de borgere, der er allerlængst fra arbejdsmarkedet.

"Vores erfaring med disse borgere er, at arbejdsløsheden langt fra er deres eneste problem", fortæller Louise Berg, der arbejder i beskæftigelsesforvaltningen i Svendborg, og forsætter:

“Og hvis man har mange problemer, er man i kontakt med rigtig mange forskellige sagsbehandlere hos kommunen. Det gør det ikke ligefrem lettere."

Det er før lykkedes kommunen at få borgere i beskæftigelse ved at begynde et helt andet sted. Fx blev en PTSD-ramt far gladere og mere arbejdsparat af at komme til sin søns fodboldkampe:

"Nogle gange er det de mindste ting, som kan være nemme for andre, vi skal hjælpe med. Men hvis det ender med, at vi får gladere borgere, og ovenikøbet i sidste ende sparer penge, fordi de kommer i arbejde, så er det jo en god investering", fortæller hun.

De sociale effektinvesteringer er et vigtigt værktøj, der skal bidrage til den positive udvikling af den blandede by.

Landsbyggefonden har sammen med Danmarks Almene Boliger set på, hvor mange penge Kolding Kommune kan spare, ved at beboerne i én af kommunens almene boligområder, opnår samme uddannelsesstatus som resten af kommunen.

Alene økonomisk vil det bidrage med 88 mio. kr. på den økonomiske bundlinje - og det er uden overhovedet at se, hvad det også ville bidrage med menneskeligt.