Et aktivt fritidsliv værner mod kriminalitet
Tidligere var ballade og bilbrande en del af Nivå. Sådan er det ikke mere, for nu har de unge et fritidsliv fuld af meningsfulde aktiviteter. En aktuel rapport underbygger den boligsociale indsats’ positive effekt for den enkelte – og for et helt boligområde.
Det er fredag eftermiddag, og om lidt begynder pigerne at spille fodbold. Det er en af de populære fritidsaktiviteter i Get2Sport for de unge i de fem boligafdelinger, der er en del af den boligsociale helhedsplan Nivå Nu.
Men inden bolden begynder at rulle, har en gruppe Kitchenstars travlt i køkkenet. De laver små forårsruller, hvor de pakker kyllingepølser og en krydret sovs ind i filodej.
I en anden variant er der banan og Nutella. Fælles for begge delikatesser er, at de bliver stegt sprøde i rygende varm olie i et mobilt brændefyret køkken udenfor.
De unge samles om den lille eftermiddagssnack i klubhuset ved Nivå NU – hjemstedet for den boligsociale dimension af helhedsplanen – inden de går i gang med andre aktiviteter.
Organiserede fritidsaktiviteter er sammen med en indsats rettet mod at få de unge i job og uddannelse en medvirkende grund til, at ballade og kriminalitet i boligområdet i dag er faldet til et meget lavt niveau.
En netop udgivet rapport fra forskningscenteret VIVE og konsulenthuset Rambøll peger på bl.a. fritidsaktiviteters positive effekt på kriminalitetsudviklingen blandt børn i de udsatte områder – fritidsaktiviteter, der organiseres af boligområdets boligsociale indsats og typisk modtager økonomisk støtte fra Landsbyggefonden, boligorganisationen og hjem-kommunen.
”I dag er der ro på. Sådan var det ikke for 10 år siden,” siger Osman Turan, der er børn- og unge medarbejder i helhedsplanen. Dengang var der store udfordringer med børn og unge i området.
Ny rapport: Børns kriminalitet i de udsatte boligområder falder
De boligsociale indsatser virker. Kriminaliteten blandt børn i de udsatte boligområder falder, selv om den stadig er højere end i landet som helhed.
Blandt rapportens klareste konklusioner er:
- Antallet af mistanker om kriminalitet mod børn i alderen 10-14-årige er faldet i de udsatte boligområder, hvor der har været boligsociale indsatser støttet af Landsbyggefonden - faktisk med hele 27 % i perioden 2011 til 2017.
- Tilbagefaldsprocent for de 10-14-årige i udsatte boligområder også er faldet, mens den på landsplan er uændret.
- Debutalderen for kriminel aktivitet er stigende, hvilket er positivt eftersom det sænker sandsynligheden for et liv i kriminalitet for den unge.
- Har de unge først fået erfaringer med kriminalitet, kan de boligsociale indsatser også spille en rolle – nemlig på det organisatoriske plan. De boligsociale indsatser udgør en platform for, at kriminalitetsproblemer adresseres, og at løsninger koordineres mellem boligorganisationer, kommune og politi.
Rapportens analyser peger på, at antallet af mistanker om kriminalitet blandt de 10-14-årige faldt fra 15 til 11 per 1.000 unge. I resten af befolkningen er den fortsat fire.
Kriminalitet skaber desuden generel utryghed og kan give et helt boligområde et dårligt ry. Derfor drejer mange af de projekter, Landsbyggefonden støtter økonomisk, sig om at nedbringe kriminaliteten i boligområderne.
Det sker primært med fokus på børn og unge for at forhindre, at de begynder på kriminalitet. Metoderne er fritidsaktiviteter, lommepengejob i boligområdet og hjælp til et fritidsjob.
Rapporten er udarbejdet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Rambøll for Landsbyggefonden.
Aktiviteter og brobygning
Tiderne er skiftet i helhedsplanens fem boligafdelinger. Helhedsplanens sekretariatsleder Christina Christensen og Osman Turan sørger i dag for, at der altid er noget at lave for områdets unge. Der er ikke kun tale om aktiviteter i boligområdet, men især om at være brobyggere til det lokale foreningsliv.
”Vi er blevet skarpe på brobygning til det organiserede foreningsliv. På den måde får de unge et aktivt fritidsliv og gode venskaber,” fremhæver Christina Christensen.
I begyndelsen var der tale om brandslukning både i konkret og overført betydning, for der havde været hærværk og ildspåsættelser. Men i dag er aktiviteterne med til at skabe gode relationer til familierne, så de blandt andet forstår, hvordan foreningslivet er opbygget, og hvordan tilsyneladende uoverstigelige problemer kan løses.
Fakta om den boligsociale indsats
Den boligsociale helhedsplan Nivå Nu har eksisteret siden 2009.
Den er et samarbejde mellem Boligforeningen VIBO, Fredensborg Boligselskab v. KAB og Fredensborg Kommune.
Formålet er at gøre de almene boligområder til bedre steder at bo, at øge trygheden og at skabe bedre sammenhæng med resten af byen.
Boligområdet har i alt 2.800 beboere fordelt på 1.274 boliger.
Et af dem var, at pigerne ikke måtte gå til fodbold, fordi stierne, der fører til fodboldbanen et par kilometer væk ikke er oplyst. Det er løst ved, at en lommepengejobber har den opgave at ledsage de mindre piger til og fra fodbold.
Problemet med at skaffe sportstøj og andet udstyr er bl.a. løst ved, at man kan låne, og at brugt udstyr kan gå i arv – på samme måde som man kan forny garderoben i kælderen, hvor andre beboere efterlader brugt men brugbart tøj. Derfor går ingen ned på udstyr.
Fredensborg Kommune giver et fritidspas, så børn i familier med lav indkomst kan deltage i fritidsaktivitet, og helhedsplanens medarbejdere hjælper med at søge kommunen.
”Vores løbende kontakt til børnene i området gør at vi kan hjælpe med brobygning til den aktivitet der giver mening for den enkelte. På den måde får børnene et aktivt børneliv og får gavn af den socialisering foreningslivet bidrager til,” siger Christina Christensen.
Men det er kommunen, der har indblik i familiens indtægter og bestemmer, om fritidspasset kan bevilges.
Stjernestatus giver selvværd og social anerkendelse
En af de populære aktiviteter er madlavning. Her går kogekunstens udøvere under betegnelsen Kitchenstars, og det skyldes, at de udsprang af ungdomsklubbens X-faktor-inspirerede sang- og danseundervisning. De blev lokale stjerner.
Nogle af ungdomsklubbens medlemmer ville hellere være i et køkken end på en scene og på den måde udviklede madlavningsholdet sig til sin helt egen succes, der også påtager sig cateringopgaver til bl.a. VIBO og til lokale kulturbegivenheder. Betalingen herfor går til ture og arrangementer.
Bagmanden er også her Osman Turan, der var tilknyttet ungdomsklubben, men havde en fortid som restauratør i Helsingør. Her havde han lavet kokkeskole/teambuilding for voksne, så ideen om at lave et kokkehold i ungdomsklubben var oplagt.
I dag har det udviklet sig, så køkkenstjernerne også tager på tur med en fiskekutter, kommer med på jagt, så de bagefter kan tilberede rådyr, fasaner og duer, og de har sammen med en naturvejleder været ude at samle spiselig tang.
Boligområdets unge får et førstehåndsindtryk af madens rejse fra hav og mark til tilberedte lækkerier i kasserolle og mave.
”På den måde viser de unge, at de er dygtige, seriøse, og at de kan skabe noget selv,” understreger Osman Turan.
I køkkenet er maden vigtig. Men det er ikke kun den, der er i fokus, for andre vigtige ting er samarbejde, hygiejne, at tale ordentlig sammen.
”Man lærer arbejdsdisciplin og at være en god ven,” fremhæver Christina Christensen.
Holdene er sammensat, så de består af otte fra boligområderne og otte udefra.
Boligsociale aktiviteter kan åbne døre
Mange af de unge har også glæde af at få beskæftigelse som lommepengejob eller fritidsjob – for nogle af forældrene er udenfor arbejdsmarkedet og har næsten altid været det.
Fra forskningsmæssig kant er det en kendt sag, at det kan være forbundet med store vanskeligheder for et ungt menneske at få foden inden for på arbejdsmarkedet, hvis forældregenerationen er langt fra beskæftigelse.
Læs også:
Den netop udgivne rapport er den fjerde af fem evalueringsrapporter, der zoomer ind på effekten af støtten på 1,76 mia. kr., som Landsbyggefonden under 2011-14-midlerne har uddelt til boligsocialt arbejde.
Blandt disse evalueringsrapporter er også:
Her kan den boligsociale indsats ”erhvervsrettede” dimension være afgørende for at lirke døren på klem.
”De hjælper en tømrer, der er ansat her, med småreparationer, at lave blomsterkasser og bygge skure. Men han hjælper dem også ved at forklare dem, hvordan man præsenterer sig på en arbejdsplads, at man møder op til tiden og løser de opgaver, man skal,” forklarer sekretariatslederen.
Christina tilføjer, at de unge også kan få hjælp til at skrive en jobansøgning, lave NemID og den slags. Det skaber også en kontakt til forældrene, der på den måde også bliver en større forståelse for samfundet.
Kontakten med forældrene er afgørende blandt andet, når nogle piger ikke må gå til nogen fritidsaktiviteter. Ofte er det helhedsplanens familiemedarbejder, Hiba, der bringer muligheden for fritidsaktiviteter på bane.
”Det sker selvfølgelig på en respektfuld måde og med henvisning til, at det er med til at udvikle fællesskaber hos de unge. Vi bruger vores faglighed til at fortælle, hvor vigtigt det er for børnenes udvikling, ”siger Christina Christensen, og tilføjer, at det lille trick med at fortælle, at Hudas datter godt må gå til fodbold somme tider gør udslaget.
Men hun understreger, at det er familien, der bestemmer. Hun og kollegerne kan bare skabe kendskab til mulighederne og fortælle, at aktiviteterne foregår i trygge rammer. Og udfordre forældrene lidt.
”Vi bliver sjældent mødt af en lukket dør, når vi kontakter forældrene,” understreger hun og tilføjer, at især Osman er kendt af alle unge og deres forældre i området.
Foto: Kim Agersten
