Fjordgården fik fjernet bly og zink

Foråret sniger sig ind på Fjordgården en lidt kølig tirsdag i slutningen af april. Solen sender sine første og spæde stråler ind over området, der ligger centralt i Nakskov med få minutters gang til byens forretninger.

Fjordgården er en attraktiv adresse med alle boliger udlejet. En større renovering, der bl.a. har givet flere tilgængelighedsboliger og bedre isolering, har bestemt ikke gjort bebyggelsen mindre attraktiv. Knap så spændende var de miljøfremmede stoffer, som dukkede op, da renoveringen gik i gang.

”Bebyggelsen er 60 år gammel, og vi havde mistanke om, at der var bly og zink i den gamle maling. Vi tog prøver og fik vores mistanke bekræftet,” siger Anders Mogensen, der var projektleder i renoveringen.

”For 60 år siden var det helt almindeligt at bruge fx. bly og zink i malingen. Det gav en flot og slidstærk overflade. I dag ved vi, at det er noget skidt, og vi ønsker det ikke ud i naturen.”

Anders Mogensen har arbejdet med byggeri hele sit liv. Han er selv uddannet murer og har fulgt udviklingen omkring arbejdet med de miljøfremmede stoffer.

”For 20 år siden talte man slet ikke om miljøfremmede stoffer. Jeg har da også selv været med til at rive ned. Det var helt normalt dengang. Man bar det hele ud i en container og kørte det på lossepladsen," fortæller projektlederen.

”I dag hedder det miljøsanering og er et selvstændigt fag. Du kan ikke beskæftige dig med det, hvis du ikke har de relevante kurser.”

Det tog håndværkerne en måned at sanere to opgange i Fjordgården for de miljøfremmede stoffer.

Sluser blev etableret, inden boligerne blev udsat for et undertryk således, at støv og partikler ikke kunne sprede sig. Området blev afspærret, og kun håndværkere med specialviden fik adgang iført masker og dragter.

”Ja, det er et større set-up. Og det er dyrt, rigtigt dyrt. Men hvad er alternativet? Vi skal passe på folk og på miljøet. Der er ingen vej udenom, tungmetal forgår ikke i naturen, så selvfølgelig skal det ikke derud.”

Anders Mogensen understreger dog, at bly og zink først bliver farlige stoffer, når man fx. begynder at slibe eller banke på dem, så der frigives støv eller partikler:

”Grænseværdierne ændrer sig hele tiden, og det sætter os under pres på tid og økonomi. Som samfund accepterer vi mindre og mindre af de skadelige stoffer, fordi vi hele tiden bliver klogere.”

Han fortsætter: ”Det synes jeg er fint, og vi bliver jo også bedre og bedre til at arbejde med de farlige stoffer, fordi det er noget vi tænker over og arbejder med næsten hver gang, vi har en renovering.”

Sigurd Kolbye er formand for Fjordgården og sad med i byggeudvalget, da arbejdet med den store renovering gik i gang.

”Helt fra starten var vi opmærksomme på, at der var miljøfarlige stoffer i de to opgange, der skulle totalrenoveres. Og jeg må sige, at vi som beboere følte os meget trygge ved arbejdet, siger Sigurd Kolbye.

”Beboerne i de to opgange blev genhuset og det hele pakket ind, inden håndværkerne gik i gang. Vi fik også at vide, at selvom der var bly og zink i malingen i de boliger, som ikke blev renoveret, så var det ikke farligt.”

Formanden var også rundt og tale med andre beboere om renoveringen.

”Der er ingen her i Fjordgården, der har følt, at det var farligt at bo her, fordi der var miljøskadelige stoffer i fx malingen. Det er jo indkapslet. Og dengang man malede, vidste man jo heller ikke, at det var farligt.”

Bestyrelsen har også været opmærksom på, at det har været tidskrævende og dyrt at komme af med de miljøfremmede stoffer. Men som Sigurd Kolbye siger:

”Det skulle bare være i orden og laves ordentligt. Ja, det var dyrt, men der er jo ikke noget alternativ. Jeg er helt på linje med Anders Mogensen, når han siger, at vi ikke kan sende sådan nogle produkter ud i naturen.”

Fotos i artiklen: Patrick Kirkby og Thomas Brolyng Steen