Hero 05 Rosenhoej 11 L4442037 Dg 105309

Formanden ser tilbage: 2020 i Landsbyggefonden var både travlhed og visioner

Landsbyggefondens formand, Christian Høgsbro, betegner 2020 som et opmuntrende år præget af stor aktivitet, dels på grund af en række gode elementer i politikernes grønne boligaftale, dels som følge af fondens initiativ til at samle centrale aktører i en konferencerække om den strategiske udformning af fremtidens byer.

Af Regner Hansen

Frigivelsen af en stor sum penge til renoveringer i den almene boligsektor og et øget engagement i bolig- og byudvikling.

Det er blandt højdepunkter i det forløbne år for Landsbyggefonden. Det vurderer, Christian Høgsbro, som er direktør i Boligforeningen AAB og formand for Landsbyggefondens bestyrelse. Han hæfter sig også ved flere andre velkomne initiativer, når han ser tilbage på 2020.

Sammen om bæredygtig byudvikling
Landsbyggefondens Bestyrelsesformand Christian Høgsbro ser tilbage på et begivenhedsrigt år. (Foto: Lars Just)

Den grønne boligaftale har gjort tiltrængte forbedringer mulige

”Politikernes grønne boligaftale i maj fremrykker hårdt tiltrængte investeringer i at opdatere standarden i den almene boligsektor og nedbringe køen af renoveringsprojekter, hvoraf mange havde ligget og ventet længe. Det er rigtig positivt,” siger Christian Høgsbro.

Partierne aftalte at fremrykke cirka 12 milliarder kroner til i år til at afvikle ventelisten til renoveringer. Hertil kommer 6,4 milliarder kroner i 2021.

Han erklærer sig også yderst tilfreds med det krævede fokus i boligaftalen på grønne foranstaltninger.

”Det grønne perspektiv er med til at understøtte og styrke en udvikling i den almene boligsektor, som allerede var sat i gang,” siger Christian Høgsbro.

I forbindelse med såkaldte skema A-tilsagn fra Landsbyggefonden til renoveringsprojekter skal almene boligorganisationer nu foretage en grøn screening af projekter.

Der er desuden krav om, at projekter, hvor der er potentiale til at opnå meget med energieffektivisering, skal underkastes en grøn revurdering inden for et halvt år.

Hertil kommer en ny grøn garanti til investeringer samt en forsøgspulje, der skal skaffe erfaringer om bæredygtighed i forbindelse med almene boliger.

I den grønne boligaftale hedder det, at op mod 90 procent af fremtidige renoveringer skal indeholde grønne elementer, og således vil de medvirke til den grønne omstilling.

Solceller
Grøn boligaftale 2020 rummer en række muligheder for øget grøn omstilling. (Foto: Lars Just)

Fremstød for digitalisering, transparens, lærlingepladser og sikring af nye boliger

Et andet plus, som er et resultat af politikernes boligaftale i maj, er ifølge Christian Høgsbro, et fremstød for digitalisering i den almene boligsektor.

”Det vil være en hjælp at få udviklet et fælles digitalt sprog,” siger han og noterer, at der er afsat 50 millioner kroner til formålet.

Mere digitalisering vil kunne tilvejebringe standardiserede informationer, som kan bruges for eksempel i forbindelse med renoveringer.

Det hedder direkte i boligaftalen, at der med afviklingen af ventelisten med renoveringsprojekter skal være fuldt fokus på digitalisering.

Digitaliseringen kan også anvendes til at registrere og dokumentere de nye grønne tiltag.

Der er yderligere elementer i den grønne boligaftale, som Christian Høgsbro ønsker at fremhæve som positive i forhold til kommunerne og den almene boligsektor.

  • Han glæder sig over, at incitamentet til at opføre mindre, almene boliger fastholdes, fordi den såkaldt differentierede kommunale grundkapital videreføres. Denne foranstaltning har medført, at nye almene boliger i gennemsnit bliver mindre.
  • Han finder det desuden opmuntrende, er det nye krav om, at samlet set mindst 14 procent af de beskæftigede ved alment nybyggeri og renoveringer, hvor Landsbyggefonden yder støtte, skal være i lærlinge- og praktikpladser. Formålet er at sikre tilstrækkeligt med veluddannede unge i håndværksfagene også i fremtiden til bygge- og renoveringsopgaver i den almene sektor.
Mohamed Ibrahim har fået et løntilskudsjob i forbindelse med renoveringen af Fyrreparken i Vollsmose, hvor han også selv bor med sin familie.
Mohamed Ibrahim har fået et løntilskudsjob i forbindelse med renoveringen af Fyrreparken i Vollsmose, hvor han også selv bor med sin familie. (Foto: Alex Tran)

Begyndelse på bystrategisk samarbejde

Landsbyggefonden skruede med værtskabet for en konference i 2020 om byernes fremtid op for engagementet i bolig- og byudvikling.

I 2020 blev den første konference i rækken 'Bystrategisk Udsyn' afholdt i en tidligere sporvognsremise i Københavns Sydhavn. (Foto: Lars Just)
I 2020 blev den første konference i rækken 'Bystrategisk Udsyn' afholdt i en tidligere sporvognsremise i Københavns Sydhavn. (Foto: Lars Just)

Ledende medarbejdere på tværs af sektorer, faggrupper og civilsamfund deltog i konferencen, som var den første i en serie med titlen Bystrategisk Udsyn.

Formålet er at udveksle visioner og løsninger ud fra en tankegang om, at den fremtidige udvikling i bolig- og byområder bedst skabes i fællesskab.

Christian Høgsbro finder det naturligt, at Landsbyggefonden med dette ”væsentlige” skridt tager del i udformningen af fremtidens byer:

”Landsbyggefonden er i forvejen en stor aktør lokalt i forbindelse med helhedsplaner om renovering. Planerne skal gerne tænkes ind i den bystrategiske udvikling, som skal være bæredygtig både fysisk og socialt. Bydele skal samtænkes.”

Derfor forekommer det logisk, at Landsbyggefonden samler alle kræfter. Fonden har meget viden og erfaring og desuden mange data, som kan bruges proaktivt. Jeg forventer mig meget af serien af Bystrategisk Udsyn-konferencer,” pointerer Christian Høgsbro afsluttende.

Se video fra konferencen

Bystrategisk Udsyn Konference 29. Oktober 2020 (1)