Fremmede øjne og krøllede hjerner gør op med vanetænkningen
To nye Review Boards giver Landsbyggefonden idéer til at understøtte de fysiske og boligsociale indsatser ved områdeudvikling. Initiativet skal sikre, at midlerne bidrager optimalt til at fremme bystrategiske fokusområder som innovative samarbejder, bæredygtighed og blandede byområder. Og give Landsbyggefonden et nyt blik på egen støttepraksis.
Af: Regner Hansen, foto: Michael Levin og Carsten Andersen
Boligafdelingen 3B Folehaven ligger i den københavnske bydel Valby. Den består af treetages blokke på række i gule sten.
Den almene bebyggelse, der rummer cirka 960 boliger, står foran en gennemgribende renovering og fornyelse – processen skal efter planen skydes i gang i 2024.
Bystrategisk udsyn og praksisnær selvindsigt
Da to nye Review Boards under Landsbyggefonden i efteråret 2021 skulle på fælles feltbesøg, blev 3B Folehaven valgt som konkret ramme for besøget.
Boligafdelingen, som KAB administrerer, står nemlig over for flere af de centrale udfordringer, der kendetegner mange almene boligområder – og dermed er centrale for analysearbejdet.
De to Review Boards er sammensat af eksterne fagfolk, der kan bidrage med viden inden for henholdsvis fysiske og boligsociale indsatser.
Det er en primær opgave for de to Boards at tænke i udvikling på tværs af de boligsociale og fysiske helhedsplaner – altså at tænke indsatserne sammen.
Disse Boards blev etableret i maj 2021 og skal arbejde i to år frem for at hjælpe Landsbyggefonden med et kvalificeret blik udefra på by- og boligudvikling med rod i almene boligbebyggelser.
På samme tid fokuserer disse Review Boards på fondens egen forvaltningspraksis – er der et veltjent tandhjul, der kan smøres, eller måske et uindfriet potentiale et sted?
Inspiration til bevægelse og partnerskaber
”Vi skal ikke komme med konkrete løsninger,” fastslår Solvejg Reigstad, seniorarkitekt og Director i bydesignvirksomheden Gehl Architects, som er blevet bedt om at forestå sekretariatsarbejdet med de to bystrategiske Review Boards.
”Men vi skal sammen lære af cases som denne til at komme med generel inspiration til Landsbyggefonden til fordelingen af støttemidler, så fonden med sin støtte kan skabe mest værdi for pengene med et bredt perspektiv.”
Hun forsætter: ”Det handler ikke om at løse eventuelle problemer i den specifikke boligafdeling, men at medvirke til at styrke lokalområdet i forhold til dagsordenen om en blandet by.”
”Hertil kommer som noget lige så vigtigt at sikre bæredygtighed i enhver forstand,” betoner Solvejg.
Besøget i Folehaven, hvor Review Board-medlemmerne fik en rundvisning og mødtes med parterne i helhedsplanen, var det andet af tre planlagte møder i det første år af forløbet.
”Vi kan hjælpe Landsbyggefonden til et reflektere over, hvordan fonden placerer sig [….] i det større, samfundsmæssige billede - og også kan være med til at påvirke udviklingen gennem partnerskaber."
Hun bemærker afslutningsvis: ”At indbyde udenforstående til at give indspark til Landsbyggefondens arbejde er en lidt modig tilgang.”
En offensiv og fordomsfri tilgang til støtte og samarbejder
Dannelsen af de to Review Boards indgår i det opdrag Gehl Architects, en uafhængig aktør, har fået om at rådgive Landsbyggefonden om bystrategi.
Spørgsmålet er her blandt andet, hvordan de fysiske og boligsociale indsatser kan styrkes i forhold til de store samfundsmæssige dagsordener og indgå i en bystrategisk udvikling?
HER ER MEDLEMMERNE
Dyk ned i begge Review Board og lær mere de enkelte board-medlemmer at kende. Du kan bl.a. læse mere om deres baggrund og indfaldsvinkel til samarbejdet.
Review board for fysiske indsatser
Review board for boligsociale indsatser
Gehl Architects har som sekretariat udformet oplæg til kommissorium og opgave med henblik på at ”facilitere en god proces”, som Solvejg Reigstad betegner det.
Det er også Gehl Architects, der i tæt samarbejde med Landsbyggefonden har udvalgt medlemmerne af de to Review Boards på basis af disse fagfolks stærke kompetencer.
Hensigten er, at medlemmerne skal både supplere og udfordre hinanden og desuden bidrage med et nyt perspektiv.
Nogle af medlemmerne er forankrede i praksis, andre har erfaring med forvaltning af støtte, mens andre igen kommer fra vidensinstitutioner.
”Der skulle gerne være stor variation og spredning, og grupperne skulle ikke være for store,” siger Solvejg Reigstad.
De første to møder var separate møder for rådene, hvor medlemmerne indledningsvist skulle lære hinanden – og Landsbyggefonden – at kende.
Derpå tog de fat på cases, heriblandt Folehaven, og forsøgte at identificere generelle tendenser og løfte tilgangen op på et bystrategisk niveau.
Det tredje møde hen mod midten af oktober var et fælles møde for de to Boards, hvor medlemmerne skulle koble deres indsigter for ifølge Solvejg Reigstad ”at skabe synenergier” og begynde at formulere centrale spørgsmål til overvejelse i Landsbyggefonden.
”Der er ofte en både fysisk og mental grænsedragning mellem det almene boligområde og det omkringliggende bykvarter. Den grænse vil vi gerne medvirke til at nedbryde og erstatte med en helhedstænkning,” siger Solvejg Reigstad.
Tilmeld dig til LBF- konferencen Bystrategisk Udsyn
På konferencen Bystrategisk Udsyn (vol. 3) vil nogle af kræfterne bag Review Board-initiativet invitere inden for i et arbejdende laboratorium. Her bliver deltagerne præsenteret for en række af de samme problemstillinger, som de to Boards prøver at tackle – blandt andet:
Hvordan kan sammentænkning af fysiske og sociale indsatser understøtte en grøn byudvikling?
Bystrategisk Udsyn er Landsbyggefondens serie af konferencer, der har fokus på ”muligheder og udfordringer for en bæredygtig udvikling fra et bystrategisk perspektiv”.
Bystrategisk Udsyn afholdes næste gang i BLOX, København d. 02.12.2021.
Du kan tilmelde dig på konferencens hjemmeside.
”Mange afhængigheder” kalder på velfærdsinnovation
Et af medlemmerne af det boligsociale Review Board er Christian Tangkjær. Han er partner i virksomheden Mobilize Strategy Consulting, som rådgiver primært offentlige organisationer om strategi og udvikling.
Blandt hovedopgaverne er at hjælpe med kompetenceudvikling, videndeling og netværk blandt projektchefer og bestyrelser med hensyn til boligsociale helhedsplaner i almene boligområder. Formatet er udviklet i samarbejde med Boligsocialnet.
Christian Tangkjær understreger kraftigt, at boligsocialt arbejde er en kompleks størrelse med mange aktører. Han henviser her også til cases, som rådet har stiftet bekendtskab med.
”Vi kommer med vores faglige ballast og kan måske bidrage med nye perspektiver. Udfordringer kræver ofte velfærdsinnovation - det vil sige nye tilgange og nye måder at involvere parterne på."
Han fastslår: ”Der er mange flere afhængigheder, end man umiddelbart skulle tro.”
”De to Review Boards kan medvirke til at få skabt nye perspektiver på, hvordan der kan mobiliseres og faciliteres netværk, der kan finde nye løsninger," siger Christian og fortsætter:
”Vi kan bringe mange erfaringer sammen og komme med læring på tværs, der tilsammen kan hjælpe Landsbyggefonden til at positionere sine indsatser endnu stærkere.”
Christian Tangkjær iler med at tilføje, at når han som fagmand spiller ind med idéer, sker det med en stor ydmyghed over for ”ildsjælene, som bærer det boligsociale arbejde”, nemlig projektchefer og andre boligsociale medarbejdere.
Et opgør med ’ø-effekten’
Susanne Renée Grunkin er blandt medlemmerne af det Review Board, der tager sig af fysiske indsatser. Hun er landskabsarkitekt og kompetenceleder for bæredygtighed i arkitektfirmaet Arkitema.
Hun er nyligt afgået formand for foreningen Danske Landskabsarkitekter. Hun er tillige med i bestyrelsen i Green Cities for a Sustainable Europe: en EU-kampagne, der arbejder for at få grønnere byer gennem mere og bedre bynatur.
Susanne Renée Grunkin er således optaget af det grønne aspekt i byudviklingen, der kan bidrage til at fremme trivsel, sundhed og social sammenhængskraft i bolig- og bymiljøer.
”I de to Review Boards kan vi hjælpe Landsbyggefonden til at se ud over de konkrete renoveringsprojekter, og vi kan give input til, hvordan man gør op med det, der omtales som ’ø-effekten’,” påpeger hun og uddyber:
”For det almene boligområde og det omgivende bykvarter er indbyrdes afhængige og kan opnå en bedre sammenhæng”.
I det fysiske Review Board har medlemmerne ofte forskellige perspektiver, hvilket afføder livlige diskussioner:
Mens nogle eksempelvis fremhæver mulighederne for bymæssig fortætning, har andre større fokus på at udvikle friarealer til at få en højere kvalitet og en stærkere følelse af identitet.
”Vi byder ind hver især, og i de frie drøftelser kommer der nyttige pointer frem. Landsbyggefonden vil jo gerne have feedback om mulige nye måder at gøre tingene på,” siger hun.
Ekspert: ”En rigtig fornuftig idé”
Med nedsættelsen af disse Review Boards har Landsbyggefonden i realiteten bedt om en ekstern vurdering af sin egen forvaltningspraksis.
Landsbyggefonden er ikke en offentlig institution, men den er heller ikke privat, fordi den løser en samfundsopgave i henhold til almenboligloven.
Fonden, som er stiftet af almene boligorganisationer og er selvejende, skal fremme det almene boligbyggeris selvfinansiering.
Peter Munk Christiansen er professor og institutleder på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i god forvaltningsskik.
”Jeg kender ikke andre konstruktioner som Landsbyggefonden, hvis midler er skaffet til veje via lovgivning. Det er en speciel konstruktion,” siger Peter Munk Christiansen og fortsætter:
”Men når man ser på Landsbyggefondens opgave, er det en rigtig fornuftig idé at bede aktørerne på området om at ytre sig om, hvordan støttemidlerne bliver brugt.”
”Det er en måde at få kvalificerede input til at varetage opgaven på den optimale måde,” siger Peter Munk Christiansen.