Fremtidens energi ligger på et tag i Brøndby Strand
Solcelleprojekt i Silergården ved København kan flytte grænser for, hvordan vi i fremtiden tænker vedvarende energi. Byggerådgiver kalder den almene boligsektor for ’first mover’ på området – og det er der særligt én grund til.
Udsigten er fantastisk. Vandet på den ene side og byens summen på den anden – og langt under os.
Vi står på taget af et af husene i Brøndby Strand-bebyggelsen ved København. Og solen sender varme ned mod os.
Og det er netop solen, det skal handle om.
De gigantiske tagflader her på de mange boligblokke er nemlig som skabt til at udnytte solens energi gennem solcellepaneler.
”Vi har talt om at få solceller i mere end ti år. Det begyndte egentlig med, at man desværre fandt PCB i nogle af vores højhuse. Det var meget ubehageligt, men det var også det som gjorde, at vi besluttede, at vi ville være meget grønne herude.”
Bitten Skotte, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Silergården fortæller videre: ”Fundet af PCB betød også, at der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om fremtiden herude, og vinderen gik videre med på vores grønne profil. Så i oplægget hedder vi nu ’Grønby Strand’.”
Bedre klimasamvittighed – og 690 kr. i besparelse
Et solcelleanlæg er dog ikke kun til gavn for miljøet. Det luner også i pengepungen hos beboerne. Beregninger viser, at hver husstand kan spare i omegnen af 690 kr. om året på elregningen.
”Vi bruger jo meget strøm herude specielt til vores elevatorer og vaskerier. Det ville være rart at få det budget bragt ned også,” fortæller Bodil Kærholm, der er næstformand i afdelingen.
”Fra Landsbyggefonden har vi fået støtte til et demonstrationsprojekt. Projektet er blevet ændret lidt siden beboernes første beslutning om etablering af solcelleanlæg. Tidligere ville vi have opsat et almindeligt solcelleanlæg, der brugte strømmen med det samme."
Per Bager, seniorprojektleder i BO-VEST, der administrerer bebyggelsen, forklarer videre: ”Det nye solcelleanlæg samler strømmen op i batterier. Anden forskel er, at vi først etablerer et mindre pilotanlæg og efter evaluering evt. opsætter solcelleanlæg i hele afdelingen.”
Projektet i Brøndby Strand skal tjekke potentialet for hybride solcelleanlæg i Danmark.
”Tanken er, at elektriciteten fra solcellerne også skal kunne bruges, når solcellerne ikke producerer så meget el, f.eks. når der laves aftensmad.”
Milena Mille Rudez er projektleder på arbejdet hos BO-VEST, og fortæller videre: ”En del af elektriciteten kan nemlig gemmes i batteriet i dagtimerne."
”Om vinteren kan beboerne købe elektricitet midt på dagen i stedet for at købe dyr el fra elnettet, når der er spidsbelastning. Det er til gavn for både beboerne og elselskaberne,” siger hun.
250 boliger får strøm fra pilotprojektet
I BO-VEST forventer man, at pilotanlægget står klar til næste år. Pilotanlægget skal producere strøm til 250 udvalgte boliger, hvilket svarer til ca. 25 procent af bebyggelsen.
Men besparelsen deles på alle.
Frem til sommer 2021 skal anlægget testes og driftsoptimeres, og siden skal Silergården og BO-VEST dele deres erfaringer med andre via Landsbyggefonden.
Det samlede budget for pilot-solcelleanlægget løber op i ca. 11 mio. kr.
”Det var vores tidligere formand herude, som havde de første møder med elselskaberne omkring vores solcelleprojekt. Dengang var de vist ikke så velvillige. For det betyder jo, at vi skal købe mindre strøm hos dem,” siger Bodil Kærholm.
Grøn omlægning ikke uden udfordringer
Men hvorfor valgte Silergården et hybridanlæg? Det spørgsmål kan Steen Gravenslund Olesen svare på. Han er projektleder hos Cowi A/S som har rådgivet Silergården i spørgsmålet om solenergianlæg.
”Et hybridanlæg er jo smart, fordi vi får strømmen over i batterier. Så kan den bruges, når der er spidsbelastninger,” siger Steen Gravenslund Olesen.
Projektet i Silergården er dog fortsat ikke uden udfordringer.
”Fremadrettet skal boligorganisationen købe strømmen ind hos en elhandler og sælge den videre til beboerne. Det er jo et andet kundeforhold end det, vi kender i dag, hvor beboerne selv kan vælge deres el-leverandør”.
Han fortsætter: ”Fremadrettet skal boligorganisationen vælge en leverandør, men det kan måske også betyde, at lejerne får en endnu billigere strøm, fordi elhandleren nu skal handle med én stor kunde og ikke 1.000 små.”
Bilstrøm skal også hjælpe på Silergårdens grønne omstilling
Solcellerne på taget af Silergården er dog kun starten på den grønne omstilling. Fremtiden tegner lys og grøn for Brøndby Strand-bebyggelsen, mener Steen Gravenslund Olesen:
”I fremtiden kan vi fylde ladestandere til el-biler med solenergi. Kører du i elbil, kan du ’låne’ Silergården din bilstrøm fra batterierne om aftenen, når der er spidsbelastning og købe den retur, når der igen er billig strøm i kontakten i løbet af natten.”
Han fortsætter videre: ”Det kan forbedre økonomien yderligere og det vil gøre det muligt at reducere de samlede omkostninger for den grønne omstilling.”
Steen Gravenslund Olesen tror, at solcelleprojektet med batterier i Silergården vil flytte grænser for, hvordan vi i fremtiden tænker vedvarende energi ind i det smarte energisystem:
”Nu sætter vi et mindre projekt i søen, men jeg tror, at vi får et solcelleanlæg til hele bebyggelsen på sigt. Det her er den rigtige vej at gå – der er brug for at ’samle energien’ tæt på hvor forbruget er.”
”Prisen på solcelle- og batterianlæg falder hele tiden, og de bliver også mere effektive. Oven i det har vi lige nu en storpolitisk forståelse for, at alle skal have mulighed for at bidrage i den grønne omstilling,” slutter Steen Gravenlund Olesen.
Den almene sektor er ’first mover’
Men hvordan står det generelt til i den almene boligsektor, når det gælder nye tanker og ideer om energi? Jakob Klint, chefrådgiver i Kuben Management, beskæftiger sig med byggerådgivning, og han er ikke i tvivl:
”Man kan godt sige, at den almene boligsektor er ’first mover’, når det gælder nybyggeri og nye tanker om energiformer. Der er mange boligorganisationer, der vil noget med det, som er kommet langt.”
”Hvis du kigger på fx det nye byggeri i Nordhavn i København, så opføres boliger efter, hvad bygningsreglementet kræver, men heller ikke mere. Den almene sektor går længere, synes jeg,” siger Jakob Klint.
Alment bygges med et langt tidsperspektiv
Ifølge chefrådgiveren så er der specielt én bestemt årsag til at den almene bolig sektor er foran:
”Den almene sektor har et langt tidsperspektiv, når der bygges. En udvikler skal sælge boligerne, før de næsten er bygget”.
Han peger på, at det er anderledes i den almene sektor: ”Der sidder jo også mange folk i organisationsbestyrelserne i boligorganisationerne, som har nogle visioner om en grøn fremtid og det smitter naturligvis af på den måde, de arbejder på og de projekter, de sætter i gang.”.
Se videoen nedenfor om Silergården, hvor ejendomsleder Peter Hovgaard fortæller mere om solcelleprojektet:
Foto: Thomas Brolyng Steen.