Hård og blød byudvikling skaber tilsammen effekt i Charlottekvarteret

En lodret klods, der til forveksling ligner en klippeblok, rager 15 meter til vejrs og er blevet et vartegn for ”det nye” Charlottekvarteret i Hedehusene vest for København. Der er tale om et nyt klatretårn, som bruges både af områdets beboere og af børn og unge, der kommer på besøg.

Klatretårnet knejser ved siden af et strøg for gående og cyklende, som nu gennemskærer den store, fælles grønning nær boligerne.

Der er også etableret en lang række andre aktiviteter omkring strøget, der åbner området og binder det naturligt sammen med Hedehusene by.

Ændringerne er led et infrastrukturprojekt, der skulle forandre udemiljøet i Charlottekvarteret, som tæller næsten 800 boliger og består af tre almene boligafdelinger; nemlig Charlotteager afdeling 121 og 135 under VIBO og Charlottegården under Danske Funktionærers Boligselskab, der administreres af Domea.

Charlottekvarteret har været et afskåret og udfordret boligområde, og kvarteret optrådte frem til december 2017 på listen over udsatte boligområder fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Stærke grupperinger – ingen fantasi

”Der var stærke grupperinger her, som ikke følte sig som en del af, hvad der foregik i Hedehusene,” siger Anders Hagedorn, projektleder fra den boligsociale helhedsplan i Charlottekvarteret, der går under navnet Mennesker i Fokus.

Sådan beskriver han tilstanden for cirka 10 år siden, da det første initiativ blev taget til at give Charlottekvarteret et løft. Der var en tendens til, at beboere med anden etnisk baggrund end dansk og etniske danskere holdt sig hver for sig, hvilket var med til at skabe utryghed.

”Og selve det fysiske område her var meget disciplineret. Fællesarealerne var græs og hække. Man måtte ikke udtrykke sig. Der var ikke plads til fantasien,” siger Thor Salling, kollega til Anders Hagedorn og projektkoordinator i Mennesker i Fokus. Der manglede mødesteder og muligheder for spontane aktiviteter.

Han tilføjer, at Charlotteskolen, som er nabo til Charlottekvarterets grønne arealer, var afskærmet af træer, og at en høj på området var groet til i krat.

Mennesker i Fokus har kontor i en træpavillon, der ligger ved stien og går under navnet Cirkuspavillonen, fordi det første kontor var en tidligere cirkusvogn. Mennesker i Fokus har bidraget til infrastrukturprojektet ved at inddrage beboerne i arbejdet med de fysiske forandringer.

Aktiviteter er opdelt i zoner

Infrastrukturprojektet har navnet Råderum og er samlet om strøget for bløde trafikanter, der skal sikre, at der færdes flere mennesker gennem Charlottekvarteret - med Hedeland mod vest og Høje-Taastrup mod øst.

Som en del af strøget er der lavet en række råderum, herunder en bypark, hvor skolens arealer er smeltet sammen med boligområdets grønningen. Skoleelever indtager både i frikvarterer og fritid en boldbane af blåt kunststof og gigantiske legeredskaber i krasse farver.

Området er afvekslende, fordi der foruden den flade plæne er en skråning, et plateau og en høj.

Aktiviteterne er opdelt i zoner, så ældre, familier eller unge, der gerne vil være lidt i fred, kan opholde sig i rolige omgivelser på bænke eller være sammen om interesser, hvor de føler sig godt tilpas – for eksempel i et udekøkken.

Aktivitetszonerne har også til hensigt at friste folk, der bevæger sig gennem kvarteret, til at gøre ophold, så der opstår en udveksling mellem Charlottekvarterets beboere og omgivelserne.

Landsbyggefonden har bidraget med 33 millioner kroner til projektet. Hertil kommer mindre millionbeløb i tilskud fra Realdania-kampagnen Det gode boligliv, Lokale og Anlægsfonden og Høje-Taastrup Kommune.

Samskabelse giver ejerskab

”Samskabelse har været et nøgleord. Man kan ikke altid lave byudvikling på den hårde måde. Vi ville gerne sikre, at beboerne kunne føle tryghed og opnåede ejerskab til udemiljøet og aktiviteterne. Vi ville gerne styrke identitetsfølelsen,” siger Anders Hagedorn.

Processen begyndte med at få beboere og andre brugere til at beskrive deres behov, ønsker og drømme for omdannelsen af Charlottekvarteret. Det skete på en række workshops.

”Beboerne kom med ideer til, hvad der kunne laves, og hvor i området det kunne laves. Vi så skolen, institutionerne og fritidsklubben som vigtige samarbejdspartnere.

Vi har inddraget byen. Vi ville lave noget, som også trækker folk til udefra,” siger Thor Salling.

Charlottebænken og Murstensbænken

Anders Hagedorn og Thor Salling beskriver under en guidet rundtur, hvordan et par af samskabelses-aktiviteterne havde et formål om at knytte Charlottekvarteret til fortiden og give det en historisk identitet.

Det ene er etablering af Charlottebænken, der er placeret ved indgangen til området. Foruden at være en bænk er det en skulptur og et halvtag, der skal minde om, hvordan kvarteret fik sit navn.

En gruppe skoleelever og beboere besøgte det lokale museum og opdagede, at Charlottekvarteret er opkaldt efter Charlotte Langgaard, som var gift med den kendte opfinder Johannes Peter Langgaard. Parret flyttede til Hedehusene i 1860 og boede på Charlottegården i den østlige ende af Charlottekvarteret, som ligger på det, der var gårdens marker.

Charlotte Langgaards portræt pryder det store byrumsmøbel, som er 10 meter i diameter og tre meter højt. Skulpturen er lavet ud fra en papmodel, som blev udformet af skoleelever.

Thor Salling fortæller, at et af børnene sagde, at Charlottebænken er ”vores Eiffeltårn”.

Det andet er Murstensbænken, som er inspireret af områdets historie. Johannes Peter Langgaard grundlagde i 1896 Hedehus-Teglværket, fordi jorden er rig på ler.

Bænken er en halvcirkel, der er opbygget af mursten, som skoleelever selv har lavet, indgraveret deres navn i og fået brændt. Murere har hjulpet med at opmure bænken.

16-årige Ahmed Opardija går i 8. klasse på Charlotteskolen og bor i en lejlighed i VIBOs afdeling 135.

”Jeg har været med til at lave det. Det giver en særlig tilknytning til det,” siger han.

En tredje nyskabelse, der forbinder området til historien, er jernrelieffer, der beklæder væggen i tunneller væk fra området, blandt andet i retning mod Hedehusene. Jernreliefferne illustrerer, hvordan lokale kvinder blev berømte for deres kniplingssyninger helt til Verdensudstillingen i Wien i 1873.

Mere aktivitet og ny stolthed

Råderummet blev indviet i september 2017, og det er stadig ret tidligt at drage konklusioner om, hvorvidt målet med infrastrukturprojektet er nået.

Birgit Larsen har boet i Charlottekvarteret i fem år og har været medlem af afdelingsbestyrelsen i afdeling 121 i VIBO. Hun arbejdede tidligere gennem en årrække på Charlotteskolen og er nu pensionist.

”Det ser ud til, at børnene er meget glade for det. De kommer her også om eftermiddagen og i weekenderne. Vi har også oplevet, at folk kommer fra byen for at se på de nye ting. Alle taler godt om Charlottekvarteret nu,” siger Birgit Larsen.

Hos VIBO siger boligsocial koordinator Lisbeth Engelbrecht Jensen, at det er hendes oplevelse, at der er en positiv stemning om ændringerne som følge af infrastrukturprojektet.

”Det har givet stolthed og identitet, at børn og unge og en bred skare af beboere har været med til at skabe aktiviteterne,” siger Lisbeth Engelbrecht Jensen.

”Og for andre fremstår det mere attraktivt og indbydende,” siger hun og tilføjer, at indsatsen for at løfte kvarteret fortsætter med yderligere initiativer.

Martin Rosenkreutz, som har været projektkoordinator for Domea, gør sig lignende observationer.

”Vi har iagttaget både i dag- og aftentimerne, at kvarteret bliver brugt helt anderledes. Skolebørnene har et større udfoldelsesområde og viser, at dette er et trygt sted at lege. Folk går tur gennem kvarteret i stedet for at gå uden om kvarteret. Det bliver også brugt om aftenen. Det har fået en identitet som ikke-farligt område,” siger Martin Rosenkreutz.

Han beskriver hele processen som meget succesrig, fordi den har været medskabende. Der har selvfølgelig været frustrationer i området under realiseringen, tilføjer han, fordi der har været meget begrænsede faciliteter i anlægsperioden.

Samarbejdet mellem mange aktører er styrket, påpeger Martin Rosenkreutz, herunder også kommunen.

Politisk tilfredshed

Michael Ziegler har i sin egenskab af borgmester i Høje-Taastrup Kommune været involveret i projektet gennem hele forløbet, og desuden deltager han med sin helt egen mursten i Murstensbænken.

”Her og nu er jeg ikke i tvivl om, at der er blevet bedre mulighed for at udfolde sig og bevæge sig – kort sagt leve i Charlottekvarteret,” udtaler Michael Ziegler og hæfter sig ved, at børnene har kastet sig over de nye aktiviteter i området.

Borgmesteren siger, at infrastrukturprojektet er med til at understøtte en plan, der findes om at skabe et varieret boligudbud og en balanceret beboersammensætning. Det skal ske ved at omdanne nogle af boligerne til ejerboliger gennem salg.

”På længere sigt er det begyndelsen på en transformation af hele kvarteret hen imod et grønnere og mere indbydende sted, hvor mange flere vil bo, og hvor borgere fra hele kommunen har lyst til at komme,” vurderer Michael Ziegler.