billede-4-e28093-sarah-i-sofa_sandra-bothmann05.jpg

Huslejeregisteret: Digital velfærd for både borgere og boligorganisationer

Selvom processen med at skabe den digitale data-guldmine Huslejeregisteret har været lang, så er registeret kommet godt fra start og er i dag til gavn for både borgere, boligorganisationer og myndigheder. Det kræver både tid, tæt dialog og teknisk råstyrke at skabe større digitale løsninger.

”Man skal jo altid lige vænne sig til et nyt digitalt system. Det kræver både tid og oplæring, men når det så sidder på rygraden, fungerer det rigtigt godt”, siger kundechef i den almene boligforening 3B, Solvejg von Barm, om Huslejeregisteret. Solvejg von Barm og foreningen 3B er blot en af landets mange almene boligorganisationer, der til daglig benytter Huslejeregisteret.

Billede - Solvejg ved computer
“Man skal være ekstra forsigtig, når man indberetter data til Huslejeregisteret, for det kan have konsekvenser i sidste ende. Sådan er det jo med digitale systemer”, siger Solvejg von Barm, der til daglig er kundechef i boligforeningen 3B.

For nu skal borgere ikke længere i kontakt med boligorganisationerne for at søge om boligstøtte. Og boligorganisationen skal ikke længere kun håndtere sagerne manuelt. Den individuelle boligstøtte, der udbetales til lejere hos almene boligorganisationer, bygger nemlig på data fra Huslejeregisteret. 

Solvejg von Barm har været med fra starten, da Huslejeregisteret blev etableret i 2013. Her har hun både som bruger af systemet og som medlem af følgegruppen for registerets tilblivelse kommet med løbende inputs til forbedringer. Dette for at sikre, at Huslejeregisteret blev så let at navigere i som muligt:

”Det har været en udfordring at skabe et system, der er nemt og sikkert at navigere i og arbejde med. Vi har at gøre med data, der kan have direkte konsekvenser for størrelsen af en lejers boligstøtte. Derfor har det været uhyre vigtigt, at det er nemt at indberette data, så alle i sidste ende får den korrekte boligstøtte”.

Det er i dag pligtigt for samtlige af landets almene boligorganisationer at benytte Huslejeregisteret.

Billede 2 – Solvejg i boligområde
Solvejg von Barm arbejder i en af de større boligorganisationer i Danmark, der har ca. 12.700 lejemål i 85 forskellige afdelinger i syv kommuner i Storkøbenhavn.  De syv kommuner er København, Herlev, Ballerup, Hvidovre, Gladsaxe, Høje Taastrup og Fredensborg.

Udviklingen af store digitale løsninger kræver tæt dialog – og en smule tålmodighed

En af aktørerne bag Huslejeregisteret er Udbetaling Danmark, der overtog ansvaret for boligstøtte i 2013. For at sikre en så smidig implementering af Huslejeregisteret i boligstøttesystemet deltog Udbetaling Danmark blandt andet i kravspecifikationen af registeret. Ifølge vicedirektør i Udbetaling Danmark, Carsten Bodal, har processen været lang for at få store datamængder til at smelte sammen til et brugbart digitalt værktøj:

”Sikkerhed og datakvalitet er altafgørende for os, så derfor har der været brugt meget tid på at finde den rigtige løsning på, hvordan Huslejeregisteret og boligstøttesystemet skulle trække på samme hammel”.

Carsten Bodal påpeger også, at det med den aktuelle digitale løsning ikke er nødvendigt, at borgeren kontakter Udbetaling Danmark ved ændringer i huslejen. De opdaterede oplysninger flyder ganske automatisk fra Huslejeregisteret til Udbetaling Danmark.

Infografik

Også Solvejg von Barm, der har været med i hele processen, nikker genkendende til, at man ikke bare lige får en stor digital løsning ud at flyve med det samme: 

”Det var bestemt en udfordring for os i starten, men set i lyset af, hvad det har givet, er det alle timerne værd”. 

Ud over den rent tekniske opbygning af Huslejeregisteret kræver det også tæt og vedvarende dialog med borgere og interessenter at skabe en så god kundeoplevelse som muligt. Her fortæller Carsten Bodal, at man har forsøgt at iværksætte en tæt dialog med boligorganisationer, så spørgsmål eller misforståelser afklares hurtigst muligt:

”Vi vil gerne have, at den samlede IT-løsning understøtter processerne i boligorganisationerne på bedst mulig måde. Derfor har vi blandt andet mødtes med alle boligorganisationer til dialogmøder rundt omkring i landet, ligesom at boligorganisationerne har mulighed for at kontakte os på en særlig ’kviklinje’ og via særlige mailpostkasser”.

Udbetaling Danmark valgte derudover at lave trinvis idriftsættelse af Huslejeregisteret, så der kunne afsættes ekstra tid og ekstra ressourcer til at få gjort implementeringen hensigtsmæssig og sikker.

Det handler om at gøre det nemt for lejerne

Huslejeregisteret er et stort, komplekst digital system, der indeholder tonsvis af data fra de ca. 570.000 almene boliger i Danmark. Men det handler om at gøre det enkelt: At gøre det lettere for borgere, boligorganisationer og myndigheder at søge og behandle sager om boligstøtte. Det handler om at være et museklik væk fra det offentlige Danmark.

Solvejg von Barm har været begejstret for Huslejeregisteret i hendes arbejde hos 3B – af flere årsager. En af årsagerne er, at hun i dag har én medarbejder, der bl. a. sidder med Huslejeregisteret. Men Huslejeregistreret har ikke kun lettet arbejdet for hende og hendes kollegaer i sektoren. En anden og vigtigere årsag til hendes begejstring er, at det har gjort det nemmere at være borger:

”Det handler om at gøre det let for lejerne. Det er meget lettere for lejeren at søge boligstøtte i dag end for et par år siden. Det ser jeg faktisk som den allervigtigste fordel ved Huslejeregisteret”.

Billede 3 – Sarah med kop på køkkenbord
Sandra Johansen er studerende og på SU, men boligstøtten har gjort det muligt for hende at bo med sin datter i et hus med stor have.

En af dem, der har prøvet at søge boligstøtte af flere omgange, er studerende på Københavns Universitet, Sandra Johansen, der i dag bor i Karlslunde med sin datter på 6 år:

Jeg har prøvet at søge på den ’gamle’ måde. Det var en virkelig træg proces, der tog lang tid. Flere af mine medstuderende opgav simpelthen at søge, fordi de ikke kunne overskue det eller hitte ud af processen med diverse blanketter og oplysninger, de skulle indgive”.

I dag synes Sandra Johansen, at det er noget nemmere at komme i kontakt med det offentlige, da hun kan logge på hele døgnet:

”I dag har jeg mulighed for at ordne alle mine praktiske gøremål med det offentlige, når det passer ind i mit skema. Jeg er ikke længere afhængig af åbningstider, men kan fx søge om boligstøtte eller andet, når min datter er lagt i seng”.

Billede 4 – Sarah i sofa
“Det er virkelig rart, at du kan møde det offentlig online. Det gør det fleksibelt og giver mig en masse frihed til at prioritere min tid”

Borgerne har alt i alt taget rigtigt godt imod den nye løsning, og kun få har været utilfredse med, at boligstøtten kan udbetales til boligorganisationen, fortæller Carsten Bodal fra Udbetaling Danmark. Men det handler hele tiden om at følge med tiden og optimere:

”Vi arbejder hele tiden på, at borgerne får så god en oplevelse i dialogen med det offentlige, og at det hele tiden forbedres”. 

Solvejg von Barm mener ligeledes, at det konstant handler om at forbedre den digitale oplevelse: 

”Generelt synes jeg, Huslejeregisteret og de relaterede systemer fungerer rigtig fint. De skal optimeres og gøres lettere at navigere i, men det sker i en løbende proces.”

Fotos i artiklen: Lars Just

Mere om Huslejeregisteret

Facts om Huslejeregisteret

  • Huslejeregisteret blev etableret og åbnet for indberetning i starten af 2013.
  • Fra d. 1. december 2014 er det blevet obligatorisk at ansøge om boligstøtte digitalt.
  • Fra årsskiftet 2014/1015 udgør Huslejeregisteret også datagrundlag for en ny version af boligportalen www.danmarkbolig.dk. Denne portal er etableret og drevet af Landsbyggefonden jf. almenboligloven § 64 i et samarbejde med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, KL og BL - Danmarks Almene Boliger.

Hvem står bag huslejeregisteret?

Huslejeregisteret er udviklet i et samarbejde mellem Landsbyggefonden, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, BL Danmarks Almene Boliger og KL.

Led i statens digitaliseringsstrategi

Huslejeregisteret er oprindeligt et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor regeringen, regioner og kommuner samarbejder om at modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor. Det skal blandt andet være slut med papirblanketter og brevpost, så danskerne møder det offentlige Danmark kun et museklik væk. Ambitionen er blandt andet at gøre mødet med det offentlige i en travl hverdag nemmere og at bruge skattekronerne på andet end papirflytteri. Og Huslejeregisteret et godt eksempel på netop dette.