Investering i sociale effekter udvikler den kommunale velfærd

Tekst: Louise Skøtt Gadeberg, foto: Lars Just og Pelle Rink.

Langt flere mennesker, der nu er på passiv forsørgelse, skal i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse.

Det er nemlig på alle måder ressourcekrævende for samfundet, at over 230.000 voksne danskere i dag ikke er en del af det arbejdende fællesskab.

Problematikken kan angribes fra forskellige vinkler – fx ved at stramme skruen økonomisk for den enkelte.

Nye løsninger på kendte kommunale knuder

I Kolding Kommune har de valgt en anden vej. Her er de relevante parter i kommune, lokalsamfund og boligorganisationer gået sammen for at investere i ’social effekt’, der flytter den enkelte borger.

Her er man i kommunen kommet til den erkendelse, at fundamentale samfundsproblemer kræver handling ud over, ’hvad vi plejer’.

Målet er at få den enkelte borger i arbejde og dermed åbne op for den værdighed, fællesskabsfølelse og andre afledte effekter, det medfører at have et arbejde.

Og midlet mod målet er nyt: En designproces, der handler om meget andet end det manglende job og et helhedsorienteret samarbejde mellem borgerne, den lokale boligsociale indsats, Kolding Kommune og en beskæftigelsesleverandør.

Designproces er fundamentet for løsningen

Indsatsen er skudt i gang med, at 90 mennesker indgår i en designproces, hvor det enkelte menneskes behov for hjælp til at fjerne barrierer for at komme i job eller i gang med en uddannelse er omdrejningspunktet.

Processen er ledet af Dansk Design Center, der bidrager med nogle andre værktøjer og tilgange end de klassiske inden for beskæftigelsesindsatsen.

Inddragelsesprocessen er med til at designe den efterfølgende indsats:

• Her varetager beskæftigelsesleverandøren Marselisborg en håndholdt indsats og virksomhedsmatch.
• Kolding Kommune varetager myndighedsrollen på tværs af forvaltningsområder.
• Den boligsociale helhedsplan støtter op med gruppebaserede åbne netværks- og vejledningstilbud i boligområderne, hvor målgruppen bor og tilbud om fritidsjob og et aktivt fritidsliv til målgruppens børn samt et stærkt fokus på forældresamarbejde i tæt samspil med lokale skoler, daginstitutioner og foreningsliv.
• Samarbejdet og finansieringen er forankret i et partnerskab mellem Den Sociale Kapitalfond, Landsbyggefonden, Kolding Kommune, den boligsociale helhedsplan: Byliv Kolding og byens almene boligforeninger, samt Marselisborg som ekstern leverandør.  

Investeringen i beskæftigelsesindsatsen fra Den Sociale Kapitalfond betales retur af Kolding Kommune i takt med, at effekten i form af færre jobudfordrede koldingensere i arbejde viser sig. I sammenhæng med kapitalfondens og kommunens investeringer finansierer Landsbyggefonden hovedparten af den boligsociale helhedsplan, designprocessen og evaluering.

Søs skaber ringe i vandet – og trækker næste generation med!

Søs Christensen er 43 år og flyttede til Kolding for nogle år siden. Bag sig har hun en lang række af personlige udfordringer, bl.a. depressioner og personlige problemer.

Gennem årene har hun derfor haft kontakt til utallige sagsbehandlere og jobkonsulenter. Rekorden er 11 forskellige - på ét år.

På baggrund af deltagelse i et længere praktikforløb har Søs på egen krop mærket værdien af at blive set som et menneske af kød og blod – og værdien af at komme i beskæftigelse. Derfor har Søs valgt at indgå i både den indledende designproces og i den efterfølgende beskæftigelsesindsats.

”Jeg har lært, at det hjælper at sige højt, hvad man har brug for hjælp til. At klare mig selv og have et arbejde at stå op til giver mig overskud til både at hjælpe mig selv på andre områder og til at hjælpe andre i mit netværk. Så når politikere siger, det skal kunne betale sig at arbejde, så tænker jeg på den værdighed, det giver mig at have et arbejde. Jeg er et meget gladere menneske i dag – og dét kan på alle måder betale sig”, siger 43-årige Søs Christensen, der har ’hængt i systemet’ i 25 år, men i dag er kommet videre.

”Jeg står i beklædningsafdelingen på et lokalt industrivaskeri og arbejder med tøj til restauranter og hoteller – og det er både et værdigt og meningsfyldt arbejde. Hvis mit arbejde ikke er i orden, klager kunderne, så det er vigtigt, jeg gør mig umage,” fortæller Søs og fortsætter:

”Det udvikler mig. Det er desuden rart, at jeg er på lige fod med de andre ansatte, og at chefen behandler os ens”, siger hun og fortæller, hvordan en typisk dag på kontanthjælp er tom og grå:

”Ingen regner med én, ingen venter på én, ingen har brug for én. Nu er jeg pludselig en del af noget og har noget at stå op til, og jeg får derfor også lavet mere derhjemme. Jeg har det bedre fysisk og psykisk”.

Søs Christensen fortæller også, hvordan hendes positive udvikling spreder sig som ringe i vandet derhjemme:

”Mine børn har været med ude på mit arbejde, og den lille på fem år er meget nysgerrig og vil gerne have et fritidsjob og tjene lommepenge. Det gør mig vildt glad. Jeg ønsker kun det bedste for mine børn – at de kommer godt i gang med livet og ikke skal hænge i systemet, som jeg har gjort det".

Menneskeligt potentiale er dyrebart – og skal plejes af kommunen

I Kolding Kommune har de forsøgt ’meget’ for den gruppe af mennesker, som ikke kommer – eller forbliver – i job via den klassiske beskæftigelsesindsats - dog uden det ønskede resultat. Og generelt med mange nederlag til følge.

"I Kolding Kommune har de forsøgt ’meget’ for den gruppe af mennesker, som ikke kommer – eller forbliver – i job. I dag lyder selverkendelsen, at modtagerne af kommunens hidtidige indsats nok ikke har følt sig mødt, forstået eller taget hånd om på den måde, de havde behov for, siger arbejdsmarkedschef", Mette Byskov.

”Udfordringer kan være meget forskellige. Det kan være psykiske belastninger, fysiske udfordringer, manglende netværk, at man ikke er opvokset i et hjem, hvor forældrene arbejdede osv.”

Arbejdsmarkedschefen fortsætter:

”Ofte er det en kombination af flere ting, der har grene ind i mange dele af kommunen”, forklarer hun og tilføjer, at det jo handler om menneskeligt potentiale, der går tabt". 

”De mennesker, som vi nu prøver at hjælpe på en meget individuelt målrettet måde, er allerede omfattet af en boligsocial helhedsplan, men de har brug for mere håndholdt hjælp. Både for deres egen og deres børns skyld”, fortæller hun og fortsætter:

”For når mor og far kommer hjem og fortæller om oplevelser fra arbejdsdagen, smitter det af på børnene, at arbejdspladsen er et fællesskab, der er attraktivt at være med i. Derfor prøver vi noget andet nu – for har man været afhængig af kommunen i mange år, kan det måske være svært, at hjælpen kommer herfra.”

Mette Byskov understreger, at de i høj grad lærer nyt og kigger indad i Kolding Kommune. ”Systemet er rundt om mennesket her, og mennesket er ikke kastebold i systemet.”

Målet er klart: Bo i boligområderne – lev i hele byen

ByLivKolding er Koldings boligsociale fællessekretariat, hvor en sammenslutning af byens almene boligorganisationer og Kolding Kommune arbejder sammen om at løfte beskæftigelse, uddannelse, medborgerskab og kriminalitetsforebyggelse i byens udsatte boligområder.

Det sker i tæt samspil med civilsamfundet og lokale ressourcer omkring boligområderne – og i nøje koordination med de øvrige lokale projekter om renoveringer og byudvkling, der skal knytte boligområderne sammen med den omliggende by.

I BylivKolding har de i mere end 20 år gennemført boligsociale indsatser og opbygget lokale samarbejder, hvor ressourcer på tværs af sektorer løfter opgaver i fællesskab.

Derfor er ByLivKolding et naturligt sted at forankre det praktiske arbejdet med sociale effektinvesteringer og helhedsorienterede indsatser omkring familierne, når processen når dertil.

Medarbejderne er nemlig i forvejen tæt på og nyder tillid fra de udfordrede mennesker, fortæller Per Nielsen, direktør i administrationsselskabet Bovia og understreger, at det:

 ”at investere i mennesker ikke blot varer en byrådsperiode – det er en langsigtet investering, der giver langsigtede resultater – måske om 12, 16, 20 år.”

”Som boligorganisation er vi optagede af, at vi kommer ud af den trummerum, der handler om lediggang og fremtidsperspektiver uden de store udviklingsmuligheder. Al forskning viser, at øget aktivitet i et område begynder med, at beboerne også har noget andet indhold i deres liv end hjemmelivet", siger Per Nielsen, direktør i administrationsselskabet Bovia.

”Det giver så utrolig økonomisk og social god mening, at alle mennesker arbejder, fordi det smitter af på så mange sammenhænge i livet", fortæller Per Nielsen og slår fast:

”Det udfordrede menneske uden arbejde har 100 udfordringer, de bøvler med – men når vi kan se, at mennesker, der arbejder, selv går til læge, tandlæge, betaler skat, køber grøntsager, lærer deres børn at klare sig selv og at deres bolig bliver deres hjem. De skal selv rejse sig - for det fortjener de. Nok skal de bo i vores boligområder – men de skal leve ude i byen og samfundet, der i øvrigt har brug for, at alle spiller med”.

Ud af jobcenterets vante rammer og rutiner

I et af de aktuelle boligområder, Skovparken/Skovvejen og Munkebo i Kolding, arbejder Anna Frimodt Thoms som sekretariatsleder for ByLivKolding, der tæller 20 almene boligafdelinger og ca. 7000 borgere, heraf mange børnerige familier.

”Vi kender disse mennesker og har en god relation, da vi bl.a. ikke er myndighed og ikke har indflydelse på deres indtægt,” fortæller hun og fortsætter:

”Den tillid og relation kan vi bruge til mange positive ting – f.eks. hjælp til forældreinddragelse, kriminalitetsforebyggelse, jobcafe, lektiecaféer, fællesbase og aktiviteter med mange andre interessenter, f.eks. sportsaktiviteter og alt muligt andet.”

Nogle af medarbejderne i BylivKolding har været med på den opstartende workshop hos Dansk Design Center – og alle er enige om, at der er brug for, at der bliver gjort noget andet:

”Har du været i 20 forløb i kommunen, uden at det er lykkes, hvad skal så motivere dig denne gang?” spørger sekretariatslederen retorisk og fortsætter selv:

”Det her er en målgruppe, vi har kæmpet for at få i gang i så mange år, så kernen i dette er, at vi strukturelt forsøger noget helt andet. Det handler i første omgang om at få skabt en god kontakt og en tryghed, så vi kan lære dem at hjælpe sig selv”.

”Vores arbejde fortsætter herfra – ikke i et ’løsnings-mode’ – men med fokus på, hvordan vi justerer og bygger videre herfra og omsætter det her til handling. For det, vi ender med at gøre for og med de her mennesker, skal give mening – de skal have troen på dem selv og deres arbejdsidentitet tilbage”, siger Tine Roos og Lisbeth Petersen fra Kolding Kommune.

Opslagstavler, smiley-klistermærker og kaffe på kanden

Tine Roos er projektleder på arbejdet med de sociale effektinvesteringer og Lisbeth Petersen, der har en antropologisk baggrund, er projektmedarbejder på projektet.

De er begge meget tæt på udviklingen af rammerne for den sociale effektinvestering i Kolding – og de var begge med den dag, hvor Dansk Design Center indtog lokalerne på Posthuset:

”Det gik i al beskedenhed over al forventning – bare det, at 30 mennesker ud af 90 inviterede frivilligt mødte op og var med var stort. Her blev de mødt af opslagstavler, klistermærker, kreative redskaber og dialog ved både stående boards og ved bordene med kaffe,” fortæller Tine Roos og fortsætter:

”Især blev der talt om, hvad den enkelte mangler for at kunne komme i job – f.eks. mod, transporthjælp, en der følger mig, børnepasning mm.”

De fremmødte talte meget i grupper, og tilbagemeldingerne er positive: At det var dejligt, der var god tid, men at det også var hårdt at skulle tale om svære og personlige ting.

”Og det var også vores mål med denne dag – at få talt om, hvad det er, der EGENTLIG er svært. At gå i dybden med udfordringer, problemer, frygt, drømme – at være undersøgende og ikke løsningsorienteret. Hvad er livssituationen? Hvor er motivationen? Hvornår er der gnist i øjnene?”, fortæller Lisbeth Petersen.

Den Sociale Kapitalfond leverer finansiering og håber på en tredobbelt gevinst

Arbejdet med de sociale effektinvesteringer i Kolding Kommune er støttet af et lån fra Den Sociale Kapitalfond, der ser deres investering som en god forretning – både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk.

Jannik Tharben Buchholz er ledende partner i Den Sociale Kapitalfond. Han fortæller, at fonden først og fremmest investerer i mennesker og i muligheden for at løfte dem, der er udfordrede.

Det gør fonden via investeringer, der skal betales retur til fonden, når de positive effekter viser sig og giver både menneskeligt og økonomisk overskud. Derved kan de samme midler efterfølgende komme andre udfordrede mennesker til gode.

Den Sociale Kapitalfond har indgået i et samarbejde med Landsbyggefonden omkring den sociale effektinvestering. Den samlede investering i indsatsen, det organisatoriske partnerskab, der er opbygget omkring den, og en tæt opfølgning på effekt samt fleksibilitet i implementeringen, kan bidrage til bæredygtige systemændringer og nye løsninger på komplekse problemstillinger.

Altså mulighed for at påvirke en vigtig samfundsdagsorden:  

”Alle parter, der er involveret i dette arbejde, har erkendt, at vi er nødt til at gøre noget nyt og arbejde på en anden måde for at få forløst det menneskelige potentiale, der er hos de mennesker, der er tale om. Derfor giver det mening for os at bidrage til at muliggøre potentialerne via de sociale effektinvesteringer”.