Kan-selv-vil-selv-generationen flokkes om seniorbofællesskaber

“Det er fantastisk at bo sådan et sted. Det er helt vildt, så meget sammenhold der er her.”

Udtalelserne kommer fra Pia Rasmussen, 61 år og forhenværende bagerjomfru. Hun taler om den såkaldte seniorblok i den almene boligafdeling Vapnagaard i Helsingør - et af stadigt flere seniorbofællesskaber i Danmark. 

Pia Rasmussen flyttede til en toværelses-lejlighed i denne blok, da stedet blev etableret som et seniorbofællesskab. Detteskete i forbindelse med en omfattende renovering af hele bebyggelsen på 57 blokke, som er af gule mursten og med vægpaneler. Renoveringen blev udført i perioden 2012-2015 efter et langt tilløb.

Pia Rasmussen kom oprindelig til Vapnagaard i 2011 fra en lejlighed i Nødebo nær Hillerød, efter at hendes mand døde. Hun havde bekendte i Vapnagaard.

”Jeg har altid tænkt, at det ville være rart med en elevator, når jeg bliver gammel,” siger hun. Og hun fik mere end det.

Under renoveringen blev alt pillet ud, bortset fra de bærende vægge, og blokken blev udstyret med elevatorer i de tre opgange. Hver af de 32 lejligheder er niveaufri med brede døråbninger og et meget rummeligt badeværelse. Hertil kommer - nok så vigtigt - at beboerne er fælles om et lokale, som ligger i den midterste opgang i stueetagen. Lokalet er indrettet i en lejlighed, der har inddækket altan ligesom de øvrige lejligheder.

Pia Rasmussen peger på, at etableringen af en ramme for fællesskab fremmer en tæt indbyrdes kontakt.

”Vi viser omsorg for hinanden,” siger hun og erklærer sig villig til at betale prisen for at have del i fællesrummet i form af en lidt højere husleje end i en tilsvarende bolig i Vapnagaard.

Seniorblokken ligger i den sydlige del af bebyggelsen ved et grønt bælte og er omgivet af lignende blokke, hvilket også sikrer samkvem med andre grupper af beboere.

Nye projekter om seniorbofællesskaber skyder op rundt om i landet, langt overvejende som nybyggeri, men der er også flere eksempler på, at bofællesskaberne er oprettet ved renoveringer. Interessen for seniorbofællesskaber er hastigt voksende i Danmark i disse år. Ifølge Realdania er der over 10 gange så mange, der seriøst overvejer at flytte i seniorbofælleskab, som der er tilgængelige boliger i seniorbofællesskaber i øjeblikket.

Også den almene boligsektor deltager i bestræbelserne på at imødekomme efterspørgslen. En betydelig andel af de eksisterende seniorbofællesskaber drives af den almene sektor.

Margrethe Kähler er tidligere chefkonsulent i Ældre Sagen og beskæftiger sig fagligt med fænomenet seniorbofællesskaber.

”Mennesket er grundlæggende socialt og trives bedst ved at være sammen med andre. Mange ældre tilhører kan-selv-vil-selv-generationen. De er handlekraftige. Det er folk, der befinder sig i fællesskaber, så længe de er erhvervsaktive, men hvad så bagefter? Nogle bor allerede alene på grund af brudte familier. Andre indser, at de gerne vil ruste sig til det brud, der følger, når partneren dør,” siger Margrethe Kähler om bølgen af seniorbofællesskaber.

Hun tilføjer, at mange bærer på gode oplevelser fra at bo i kollektiv i deres ungdom.

”De forstår betydningen af et socialt netværk og vil meget gerne deltage i noget, der lægger op til fællesskab - ikke et kollektiv med fællesøkonomi, men et fællesskab med egen bolig og et fælles mødested,” siger Margrethe Kähler.

Hun konstaterer, at der er kommet flere former for seniorbofællesskaber – nogle er indrettet i tæt-lav-bebyggelser, andre er lavet som opgangsfællesskaber i etageejendomme.

”Det er godt at tænke i flere modeller, så bofællesskaberne ikke kun er for velhavende ældre,” siger Margrethe Kähler, som mener, at almene boligorganisationer er godt rustede til at etablere seniorbofællesskaber på grund af deres struktur og organisation.

Idéen til seniorblokken i Vapnagaard blev fostret af en yderst initiativrig tidligere beboerformand. I begyndelsen var der en vis modvilje blandt beboerne, for de var bange for, at deres bolig skulle inddrages til formålet. Det fortæller Anje Holmstad, nuværende afdelingsformand, som var med i idégruppen.

Modstanden førte til, at der blev lavet et nyt oplæg, hvor seniorblokken blev udskilt strukturelt og økonomisk. Projektet blev udformet i et samarbejde med kommunen, som kunne se potentialet i at skabe et sted til selvhjulpne ældre, oplyser Anje Holmstad.

Vapnagaard er en by i byen på grund af sin størrelse. Rebecca Dyrby, driftschef i Vapnagaard, siger, at det derfor giver mening, at bebyggelsen er forvandlet til et sted, hvor folk kan blive hele livet.

”Seniorblokken giver mulighed for, at beboerne fortsat kan bo her, når de kommer op i alderen og måske får problemer med bevægeapparatet. Seniorblokken kan også medvirke til at tiltrække nye beboere til Vapnagaard, fordi de kan se, at der er et sted i bebyggelsen til de ældste ,” siger Rebecca Dyrby. 

Tilgængelighed var et must i seniorblokken, men der var også en tanke fra start om at skabe et fællesskab for blokkens seniorer. Her er det fælleslokale omdrejningspunktet. Og netop i det fælleslokale har Pia Rasmussen sat en anden beboer fra opgangen stævne, nemlig Ingrid Høier på 78 år.

Ingrid Høier er en af to Ingrid’er i blokken, og de bliver kaldt ”dronningerne” efter den afdøde dronning Ingrid.

”Der er ikke noget fnidder - og skulle det ske, får vi det hurtigt stoppet,” siger Ingrid Høier, som bor med sin mand på samme stueetage i opgangen. 

”Der er meget aktivitet her,” lyder det samstemmende fra Pia Rasmussen og Ingrid Høier.

De opremser, hvordan der hver tirsdag er hyggeaften med kaffe og kage og 15-20 deltagere. Onsdag er der bogklubaften. Fællesrummet bliver også anvendt til fejring af fødselsdage (”det sker næsten hver uge”) og til fælles markering af årets højtider.

Seniorblokken har desuden et motionsrum i den højloftede, hvidmalede kælder, der er veludstyret med kondicykler, løbebånd, romaskiner og et indbydende blåt bordtennisbord.

Anje Holmstad, beboerformanden i Vapnagaard, er åben over for, at der kommer flere seniorblokke. Men det kræver tilslutning fra et flertal af beboerne i afdelingen, erindrer hun om.

”Jeg kan kun anbefale at lave flere seniorbofællesskaber, og at ideen breder sig til andre almene boligorganisationer,” siger Ingrid Høier.

Realdania har et erklæret formål om at skabe livskvalitet for danskerne gennem det byggede miljø. Her har man registreret den øgede interesse for seniorbofællesskaber.

”Men efterspørgsel og udbud passer ikke sammen, når det gælder seniorbofællesskaber. Nu er markedet ved at vågne,” siger Per Schulze, afgående programchef i Realdania.

Derfor forsøger Realdania at ”kickstarte” aktiviteterne på området. Det sker gennem strategiske partnerskaber om at lave eksempler på byggeri og indretning i flere boligsektorer, der kan skubbe til udviklingen. Flere af projekterne er i den almene boligsektor.

”I den almene sektor sætter huslejeloftet en økonomisk ramme for bofællesskabet. Men det er såmænd ikke meget anderledes end ved anlæg i den private sektor, hvor der er et krav om afkast af investeringerne,” siger Per Schulze.

Han tilføjer, at Realdania generelt har et mål med projekterne om, at 10 procent af de opførte boliger skal kunne betales med en normal folkepension.

”Det kan være en fordel, hvis alle kommende beboere i et seniorbofællesskab kender hinanden i forløbet, men i den almene sektor er der mere fleksibilitet, fordi beboerne ikke bliver ejer af deres bolig,” siger Per Schulze om erfaringerne.

Foreløbig er to af Realdania-projekterne i den almene boligsektor. Det ene projekt er et samarbejde med Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune om et seniorbofællesskab med 21 boliger i Aalborg Øst, der står færdig næste år. Det andet er et samarbejde med KAB, Boligselskabet AKB, Albertslund og Albertslund Kommune om et seniorbofællesskab med 50 boliger i Roholmparken i Albertslund, vest for København. Dette bofællesskab ventes klar til indflytning i 2021.

Per Schulze oplyser, at Realdanias arbejde for at udvikle seniorbofællesskaber også består i oplysning og formidling om emnet.

”Det er svært at få folk til gøre at sig overvejelser om at deltage i et seniorbofællesskab, mens de stadig er erhvervsaktive. Vi vil gerne hjælpe dem til at se mulighederne og træffe en informeret beslutning,” siger Per Schulze.