Klog belysning blandt blokkene øger beboernes tryghed

Mørket er faldet på i Dyvekevænget på det nordlige Amager i København, og tilmed regner det. Men der hviler et fint lys over en sti, der skærer gennem plænen ved mødet med bebyggelsen. Det er et lys, der bliver spredt fra relativt nye standere.

Lysstanderne har et LED-armatur, der udsender et lys, som dirigeres nedad af en overskærm. Lyset er fordelt på en behagelig måde af en hvidmalet reflektor. Blænding undgås på grund af en beskyttende ring om armaturet.

Der er i alt syv lysstandere, som har afløst 14 lavelamper på samme sted, der kun spredte lys lige omkring sig selv. Hertil kommer, at de lave standere ofte blev ødelagt, fordi de var ’i sparkehøjde’.

”Det her fungerer meget bedre. De gamle lamper lyste os op i hovedet,” siger Bent Kronborg Nielsen, medlem af afdelingsbestyrelsen i Dyvekevænget, om fornyelsen af den udendørs belysning, som blev afsluttet i 2018.

Tilsvarende lysstandere er opsat langs snoede langs stier, der løber mellem afdelingens gulstensblokke.

”Vi vil holde de dumme ting på afstand. Vi har prioriteret det i forhold til vores begrænsede økonomiske midler,” siger Bent Kronborg Nielsen, som roser samarbejdet om udskiftningen af belysning.

Dyvekevænget er en af seks afdelinger i den almene bebyggelse Urbanplanen, der i løbet af de seneste år har gennemgået en renovering af udendørsbelysning i flere etaper.

”Det har handlet meget om tryghed,” fortæller Thomas Neumann Høgh, lokal driftschef. Han siger, at ny lysteknologi desuden giver mulighed for at spare energi – især efter LED-teknologiens brede gennembrud.

”Formålet har været at kunne se, hvem der færdes i området, og undgå mørke opholdssteder,” siger Thomas Neumann Høgh, som er guide på en rundtur.

Tryghed, sikkerhed og stemning er tre nøgleord ved udendørs belysning i boligområder. Det fastslår Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys, som er en organisation for aktører, der arbejder med lys.

Med hensyn til tryghed er det vigtigt, at den udendørs belysning giver mulighed for at genkende ansigter på personer, pointerer Anne Bay. Kontrasterne mellem lys og mørke skal helst ikke være for store, for det kan give en frygt for, ”at nogen putter sig i mørket”. Her kan det være en hjælp, at der også er et vist lys på de nærmeste omgivelser ved stierne.

Sikkerhed opnås ved at sørge for tilstrækkeligt lys på gang- og cykelstier. Her vil det være nemmere at opnå en regelmæssig belysning med parklamper end med lave armaturer og pullerter (korte, tykke stolper med lys).

Stemningen skabes med et blødt lys på omgivelserne.

”Lysets fordeling er det vigtigste – også i forhold til tryghed. I virkeligheden kan man klare sig med temmelig lidt lys, hvis det til gengæld er blændfrit,” siger Anne Bay.

Hun opfordrer desuden til, at der i boligområder skabes glidende overgange mellem inde og ude. Man skal helst ikke blive blændet, når man træder ud af en opgang, lyder hendes råd.

God og ordentlig udendørs belysning er med til at mindske kriminaliteten, erklærer Hans Peter de Place, forebyggelseskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd.

Han foreslår, at der ved installation af lys etableres oplyste sociale mødesteder udendørs, hvor beboere kan mødes om aftenen.

”På den måde tager de ejerskab til uderummet i boligområdet – også når det er mørkt. Samtidig bliver det sværere for folk, der laver kriminalitet, at indtage det,” siger Hans Peter de Place.

En anden ting er at sikre, at cykelskure, carporte, fælleshuse og andet på udearealer er delvist gennemsigtige og velbelyste, for så er de også overskuelige.

Hans Peter de Place anbefaler at bruge såkaldte tryghedsvandringer til at finde steder, hvor det er muligt at øge trygheden. Her kan beboere, boligorganisation og fagfolk på en fælles gåtur i området konstatere, om der er den rigtige belysning de rigtige steder.

”Vi ved fra tilbagemeldinger, at det er en dialog, der virker,” siger Hans Peter de Place.

Tilbage i Urbanplanen fortæller Thomas Neumann Høgh, driftschefen, at der med mellemrum gennemføres tryghedsvandringer i afdelingerne – i flere tilfælde også med deltagelse af politiet.

I Remisevænget Øst, som rundturen også omfatter, fremviser han en række forbedringer af den udendørs belysning. De første blev gennemført i forbindelse med en generel renovering i 2010-2012, hvor bl. a. betonfacader blev blødt op med glaspaneler, og der kom ny beplantning og belægning og andre ændringer på udearealer. Arbejdet er udført i forbindelse med områdets helhedsplan, der har modtaget støtte fra Landsbyggefondens Renoveringsordning. Lampestandere blev i samme omgang trukket ud fra blokkene for at opfylde et krav om brandveje. Samtidig blev de udstyret med et varmere lys.

En anden tryghedsskabende foranstaltning var at montere lyspaneler på bygningernes gavle. De er placeret højt under udhæng.

”Det giver mulighed for at følge med i, hvad der sker om hjørnerne, når det er mørkt,” siger Thomas Neumann Høgh.

Der er opsat projektører i fjerde sals højde over afdelingens parkeringsplads, som hjælper til at få et overblik over et ofte øde areal, selv om lyset ikke er skarpt.

”Der har været et generelt ønske om at undgå, at den udendørs belysning er til gene inde i boligerne,” siger driftschefen.

Og endelig er der ved at blive rejst et træhegn – med mellemrum mellem brædderne – som adskillelse mellem Remisevænget Øst fra Dyvekevænget i stedet for en betonmur. Fordi der er opsat lys på stedet, kan beboerne nu se, hvad der foregår på den anden side af skellet - på trods af mørke.

”Beboerne reagerer positivt på tiltagene,” siger Thomas Neumann Høgh.

Han tilføjer, at renoveringens seneste fase består i at skifte til LED fra 2016 og frem, da LED-teknologi kom ned i en rimelig pris. Samtidig er antallet af armaturer øget. LED-belysning er billigere i brug og giver varmere lysfarver, bemærker han.

Generelt kan der ifølge fagfolk opnås en energibesparelse på 50 procent med LED.

Når udendørs belysning skal opsættes eller renoveres i et boligområde, har parterne grundlæggende forskellige tilgange til opgaven. Arkitekter er meget optaget af æstetik og funktionalitet, rådgivende ingeniører tænker overvejende i mulighederne for at styre anlægget, og el-installatører har et fokus på økonomi, fordi de er blevet bedt om at komme med en lav pris.

Det siger Henning Meiltoft, som hos virksomheden Fagerhult sælger udendørs belysning til større kunder.

”Vores ønskescenarie er, at arkitekter er med til at bestemme detaljerne om belysningen, herunder lysstyrke og lysretning,” siger Henning Meiltoft. Denne vurdering kan også læses som et råd til almene boligorganisationer.

”Der er kommet mere fokus på at bruge belysning på en nuanceret måde,” siger han videre.

Behovsstyret belysning ved hjælp af bevægelsessensorer er en anden voksende trend. Ligesom LED-teknologien i sig selv er det energibesparende.

Henning Meiltoft anbefaler at holde øje med, at belysningen opfylder standarderne for belysning og kommer fra en certificeret leverandør.

”Man skal vælge armaturerne med omhu. Der er meget skrammel på markedet,” samstemmer Anne Bay fra Dansk Center for Lys. LED-teknologien er stadig ved at modnes og er som udgangspunkt mere følsom over for fugt og varme end traditionel lysteknologi, anfører hun.

Anne Bay fremhæver, at et driften er et vigtigt og ofte overset aspekt ved et projekt om udendørs belysning i et boligområde.

”Hvem skal sørge for at vedligeholde anlægget? Hvad koster driften? Hvor længe holder det?”. Dette er ifølge Anne Bay relevante spørgsmål at rejse.