Konference: Samarbejde skaber stærk byudvikling i lokalsamfundene

Tekst: Rebecca Birch Roulund, foto: Lars Just

Når kommuner skal finde løsninger på nogle af de udfordringer, mindre lokalsamfund i Danmark står med, så kan det betale sig at række ud til det private erhvervsliv og de almene boligforeninger.

Det er Landsbyggefondens konference ’Bystrategisk Udsyn - Sammen om lokal byudvikling’ et glødende bevis på. 

Konferencen blev afholdt d. 2. juni i Sønderborg på Hotel Alsik - et hotel, der er en del af en visionær byudviklingsplan, hvor kommune, boligforening og erhvervsliv har samarbejdet for at skabe det bedste resultat.

Løsninger i fællesskaber driver den lokale byudvikling

Dagens konference viste tydeligt, hvordan samarbejde på tværs af sektorer skaber allerstørst værdi for menneskerne i byerne.

Boligområder på tværs af byer og landområder udgør en stor del af fundamentet i vores samfund. Det er ikke bare steder, vi færdes. Det er her, vi bor, lever og udvikles. Det er her, vi skaber og dyrker fællesskabet.

At udvikle en by i dag handler ikke kun om basisfunktioner som transport, infrastruktur, boliger, arbejdspladser, fritidstilbud, ældrepleje, skoler og rekreative områder. Byudviklingsprojekter skal være bæredygtige i økonomisk og social forstand. Beslutningskompetencen og magten over de midler, der skal til for at realisere visionerne, findes i krydsfelterne mellem politikere, borgere, beboere, virksomheder, embedsfolk og civilsamfund.

Derfor opstår der også i dag nye former for samarbejde. Borgerne og private aktører spiller en anden og større rolle end førhen. Kommunerne står over for svære økonomiske og menneskelige dilemmaer og prioriteringer, og de skal løbende træffe vanskelige beslutninger om, hvor, hvornår og hvordan man skal investere i udvikling. Og hvornår midlerne ikke slår til med risiko for afvikling.

Det er afgørende, at byudviklingens mange interessenter og aktører også i fremtiden finder løsninger i fællesskab på de komplekse udfordringer, de står overfor. Så vil by- og landudvikling virke til gavn for flest muligt.

Et af de steder, hvor samarbejdet har skabt stor værdi for erhvervsliv og kommune, er Sønderborg.

En krone bliver til 11 

For over 10 år siden var havneområdet i Sønderborg, hvor Hotel Alsik ligger, ikke engang halvt så attraktivt, som det er nu. Det var her, drankerne hang ud, og man besøgte bestemt ikke stedet, hvis man bare skulle på en aftentur. Men med hjælp fra byens erhvervsliv har kommunen fået transformeret området, der nu er en attraktion i sig selv. 

Tim Hansen er kommunaldirektør i Sønderborg Kommune, og fra konferencens hovedscene fortæller han stolt om projektet.: 

”Hver gang vi i kommunen har lagt 1 krone, har vi fundet 10 kroner hos vores private samarbejdspartnere.”

En af kommunens samarbejdspartnere er Bitten & Mads Clausen-fonden, som er den del af Danfoss-koncernen. Når fonden bidrager til udviklingen af Sønderborg, kommer det i følge Lars Tveen, der er direktør i fonden, ikke kun Danfoss til gode:

”Når vi nedbryder silotænkning og laver forpligtende samarbejder, så kan vi bygge attraktive boliger.”

På Sønderborgs havnefront har samarbejdet ud over et Hotel Alsik indtil videre resulteret i et kollegium, et multikulturhus, private og almene boliger. Et blandet byområde, der gør det attraktivt at bosætte sig i.

Ifølge Lars Tveen er det gode ved samarbejdet, at de forskellige parter har forpligtet sig. En pointe, som kommunaldirektør Tim Hansen også har bidt mærke i:

”Når politikerne siger: ’hey, vi kommer til at mangle studieboliger’, så rækker vi ud til vores samarbejdspartnere og hører, om det er noget, de kan hjælpe os med.”

Det er ifølge Tim Hansen også en del af årsagen til, at det er lykkedes at skabe et så blandet område.

Inviter de mindste med

En anden kommune, som har succes med samarbejde, er Billund. Sammen med The Lego Foundation ejer kommunen udviklingsselskabet The Capital of Children. De to parter har hver en halvdel. Selskabet er sat i verden for at udvikle bymidten i Billund. En bymidte, der før projektet gik i gang blot bestod af en kedelig parkeringsplads. 

”Det var en stor skuffelse for de turister, der besøger Legoland og Lalandia, når de ville besøge vores bymidte, så det måtte vi gøre noget ved,”  fortæller borgmester Stephanie Storbank. 

Og som noget helt særligt inviterede de nogle ret uerfarne byudviklere med på råd. Nemlig byens børn. 

”Når man inviterer nogen til at byde ind, forpligter man sig også til at lytte til dem. Derfor var det et stort sats at invitere børnene med ved bordet,”  siger borgmesteren.

Populært som aldrig før

Som en del af processen har udviklingsselskabet i Billund hyret konsulenter, som var specialiseret i at få de bedste input fra børnene. Og satsningen har allerede givet positive resultater, fortæller Stephanie Storbank:

”Vi oplever et enormt stort engagement, når vi inviterer til borgermøder omkring byudviklingen,”  siger hun.

Normalt kommer der kun 50-70 personer, når kommunen inviterer til borgermøder. Men når det drejer sig om møder om byudviklingen, så er det nu normalt, at der kommer op mod 700 personer.  

Ifølge Stephanie Storbank kan man godt give børnene æren for det store fremmøde: 

”Når børnene er med, bliver forældrene nysgerrige på, hvad der sker. Og så kan de ikke holde sig væk.”

En anden del af succesen er, at de har bevist, at børnene har en reel indflydelse. 

”Når børnene besøger vores nye bymidte, så kan de godt finde på at sige ‘se mor! Det har jeg været med til at lave’, og på den måde føler de sig også som en del af projektet,”  fortæller borgmesteren. 

Samarbejde blander byen

I både Billund og Sønderborg har byudviklingen resulteret i mere blandede nabolag. Både for danske familier, og også for international arbejdskraft, som er ansat i regionen. 

Sønderborg er især blevet en attraktiv by at bosætte sig i for tyskere, der før boede i Nordtyskland. Og den nye satellitafdeling af Syddansk Universitet, som også ligger ved byens nye havnefront, tiltrækker danske og internationale studerende, som også i en grad bliver boende i regionen efter endt uddannelse. 

Og selvom tilflyttere og børn spiller en vigtig rolle i livet i lokalsamfundene, så er der en vigtig gruppe, man bestemt ikke skal overse. De ældre.

Ældrebyrden er et forældet begreb

I 2030 vil hver fjerde person i Danmark være 65 år eller ældre. De 80-årige vil fylde mere i befolkningen. Og alt tyder også på, at de ældre er friskere længere i livet. 

Ifølge Solveig Råbjerg Tingey, vicedirektør i BL - Danmarks Almene Boliger, spiller de almene boliger en vigtig rolle i løsningen af den udfordring. 

”Vi taler ikke længere om den tredje alder, men også den fjerde og femte. Derfor er ældre en ressource, som vi skal udnytte bedre og også skabe plads til,”  siger vicedirektøren. 

Mange ældre vil gerne blive boende der, hvor de har boet deres voksne liv, men hvis der ikke er en ældrebolig til dem, når de får brug for det, så er det svært for dem, og de risikerer at skulle flytte fra det, de kender.

”Vi skal se på, hvordan vi kan omdanne meget af den boligmasse, vi har, til at møde fremtidens behov,”  slår Tingey fast. 

Den ældre del af befolkningen er især gavnlig for handelslivet. De handler i fysiske butikker og skaber dermed liv i gaderne. Og så holder de også foreningslivet i gang.

Fællesskab forebygger ensomhed

En af brikkerne i fremtidens almene boligmasse er seniorbofællesskaber. Ensomhed er udbredt hos samfundets ældre, og det kan seniorbofællesskaberne forebygge. Og her er samarbejdet mellem boligforeninger, kommuner og erhvervsliv vigtigt igen. Det er et boligprojekt i Fredericia et godt bevis på. 

I 2011 stiftede Boligkontoret Fredericia foreningen Seniorbo Fredericia. Formål var at fremme seniorbofællesskaber med fokus på, at de ældre skulle kunne bo længst muligt i egen bolig. Det spillede sammen med kommunens vision om selv samme. Og projektet kom godt fra start.

”Vi kunne hurtigt fornemme, at der var stor interesse for projektet,”  fortæller Finn Muus, som er direktør i Boligkontoret Fredericia.

Kort efter den stiftende generalforsamling var der 250 på venteliste. Boligforeningen forhandlede med Fredericia Kommune om at købe den nedlagte byskole, der var ramt af hærværk. 

Resultatet blev et seniorbofællesskab i den gamle Købmagergades Skole. Her er den gamle gymnastiksal blandt andet taget i brug som en fælles aktivitetssal, der huser alt fra foredrag til kreative kurser og fællesspisning. Og mange af aktiviteterne er åbne for alle, og ikke blot beboerne. 

Ifølge Finn Muus er en af hovedårsagerne, til at samarbejdet mellem kommunen og boligkontoret blev så succesfuldt, at alle parter kan se, hvad de får ud af det. 

Kommunen sparer penge ved, at de ældre kommer længst muligt uden hjælp i eget liv, de ældre bliver mindre ensomme og understøtter handels- og cafélivet, og fællesskaberne åbner sig op og skaber værdi for nabolaget. 

Seniorbo-projekterne i Fredericia er også et bevis på, at det kan lade sig gøre at lave byudvikling af høj kvalitet uden en stor dansk virksomhed som Lego eller Danfoss i ryggen. Men netværket er vigtigt, siger Finn Muus:

”Jo mere vi snakker sammen på tværs af byråd, erhvervsliv og boligkontor, jo lettere gør vi det at skabe en blandet by.”

Flere generationer under samme tag

En anden måde, man kan blande byen på, er at bygge flere multigenerationshuse. For at blive klogere på, hvad det kræver at bo tre generationer under samme tag, havde Landsbyggefonden inviteret Brendan Kilpatrick, der er senior partner ibritiske tegnestue PRP Architects til at fortælle om sit arbejde. 

Udfordringen med manglende boliger til fremtidens ældre er endnu større i Storbritannien end den er herhjemme.  

Tegnestuen har blandt andet specialiseret sig i at designe multigenerationsboliger og ved derfor en masse om, hvilke forudsætninger, der er vigtige at skabe, for at samlivet mellem børnebørn, forældre og bedsteforældre bliver en succes. 

Som det ser ud nu, er der nemlig en stor udfordring ved boformen: De ældre efterspørger den i langt højere grad end deres børn.

”Generelt ser vi, at de tre forskellige generationer har tre vidt forskellige behov,”  fortæller Brendan Kilpatrick. 

Ifølge ham er noget af det vigtigste, når man skal bygge multigenerationshuse, at der er plads til at trække sig. Derfor skal der måske være en fleksibel planløsning, hvor et stort leverum kan blive til to mere private leverum. Og måske skal bedstemor og bedstefar have deres eget køkken, så familierne ikke er tvunget til at leve sammen hele tiden, selvom de bor sammen. 

”Men når det så er på plads, så er der en masse fordele ved boformen,”  siger Kilpatrick. 

Boformen er heller ikke helt ny herhjemme, hvis man kigger på det private boligmarked. Men i den almene sektor er den stadig ny. 

Ny pris skal inspirere til mere blandet by 

Som afslutning på konferencen og de mange input til, hvordan det offentlige og private kan samarbejde om den lokale byudvikling, løftede Landsbyggefonden sløret for en ny pris. 

‘Blandet By Prisen’ er et samarbejde mellem mediet Byrummonitor og Landsbyggefonden.

Formålet er at inspirere og sætte fokus på de aktører, der gør noget særligt for at skabe en mere blandet by. Prisen uddeles 21. november 2022, og man kan indstille projekter indtil d. 9. september 2022 på hjemmesiden: https://byrummonitor.dk/blandetby/