Landsbyggefondens data om husleje skal anvendes i Danmarks nationalregnskab
Danmarks Statistik er ved at opbygge en ny model til at beregne værdien for den enkelte borger af boligen som et sted at bo. Det er en faktor i nationalregnskabet. Heri vil Landsbyggefondens huslejedata indgå, fordi de har høj kvalitet og giver mere retvisende resultater end den hidtidige metode. Samme data bruges allerede til at udarbejde forbrugerprisindekset.
Af: Regner Hansen, foto: Lars Just
Det handler om tal.
Allerede ved hovedindgangen til den distinkte, rektangulære bygning i røde sten og inde i receptionen bliver du mødt af en udsmykning, der rummer en masse af dem.
Fondens unikke data om den almene sektor indgår nu i nationalregnskabet
Danmarks Statistik ligger på Østerbro i København og har til opgave at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Tilmeld dig LBF-konferencen Bystategisk Udsyn
Bystrategisk Udsyn afholdes i BLOX, København d. 02.12.2021.
Du kan tilmelde dig på konferencens hjemmeside.
Det er personstatistik, erhvervsstatistik og økonomisk statistik, som de flere hundrede medarbejdere rundt på kontorer hver især bakser med bag de dobbelte computerskærme.
Til den økonomiske statistik hører det årlige nationalregnskab, som skal give et billede af samfundsøkonomien og den værdi, der produceres i Danmark – og dermed, hvad der er til rådighed til blandt andet forbrug og investeringer.
Nationalregnskabet er afgørende for at træffe politiske beslutninger, som har økonomiske konsekvenser.
Landsbyggefonden har gennem en årrække fodret Danmarks Statistik med data om boligforhold.
Som noget nyt skal Landsbyggefondens data om husleje også snart anvendes til at udarbejde selve nationalregnskabet.
FAKTA OM DANMARKS STATISTIK
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik.
Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om det danske samfund.
Oplysningerne bliver brugt i den offentlige administration, af private aktører samt i forskning og undervisning. En mindre del af indtægterne stammer fra opgaver for brugere.
Danmarks Statistik er en selvstændig institution under Indenrigs- og Boligministeriet. Lederen af Danmarks Statistik har titlen rigsstatistiker.
Danmarks Statistik er international kendt for en høj grad af digitalisering og anvendelse af offentlige registre. Danmarks Statistik blev grundlagt med navnet Statistisk Bureau i 1850 - og begyndte med online-adgang til databanker i 1985 og kom på internettet 11 år senere.
Danmarks Statistik har base i København og har cirka 560 medarbejdere.
Specialkonsulent Ralph Bøge Jensen (i den blå skjorte) er ankermand i Danmarks Statistik på opbygningen af en ny model for boligbenyttelsens produktionsværdi, som det hedder. Heri indgår huslejedata fra Landsbyggefonden.
Kvalitetsdata flyder fra Landsbyggefonden
Ralph Bøge Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik, beretter, at han og flere kolleger er ved at opbygge en ny model til at beregne værdien for den enkelte borger af boligen som et sted at bo.
”Vi anvender i øjeblikket huslejedata fra boligstøtteregistret som grundlag og skulle til at knytte dem til BBR-registreret, hvis vi ville fortsætte ad den vej,” fortæller Ralph Bøge Jensen om beregningen af boligbenyttelsens produktionsværdi, som det hedder.
Specialkonsulent Brian Südel forklarer, at data fra boligstøtteregistret har den svaghed som grundlag, at det skifter over tid, hvem der modtager boligstøtte.
Derfor er huslejedata mere solide, og det er her, at Landsbyggefonden kan bidrage.
”Vi får mulighed for at beregne bedre og mere robuste huslejer for de boliger, der ikke har tilknyttet en leje, for eksempel ejerboliger,” udtaler han og forsætter:
”Vi får simpelthen flere og samtidig sammenhængende huslejeobservationer i de strata, som modellen er inddelt i.”
Strata er inddeling af befolkningen i mindre enheder som led i analysen.
”Vi vurderer, at huslejedata fra Landsbyggefonden har højere kvalitet og giver mere retvisende resultater, så derfor er vi ved at indpasse dem i den nye model,” siger Ralph Bøge Jensen.
Lancering i december
Nationalregnskabet skal dække boligbenyttelsens værdi for ejerboliger også, og her tages huslejedata fra lejemarkedet til hjælp til at fastslå værdien.
Statistikken er i henhold til en EU-forordning indrettet sådan, at det er muligt at lave sammenligninger på tværs af landene i EU.
”Vi håber på mere stabile og troværdige resultater med den nye model,” siger Brian Südel.
Modellen ventes lanceret inden ultimo december.
Boligbenyttelsen har væsentlig samfundsøkonomisk betydning. Således udgør boligbenyttelsen fem-seks procent af den samlede produktionsværdi i Danmark. Betydningen fremgår også af, at boligsektoren står for otte procent af den samlede vækst i værdi i Danmark.
”En stor glæde”
Landsbyggefonden etablerede i 2013 et huslejeregister som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og har længe haft et metodisk samarbejde med Danmarks Statistik om data og opgørelsesmetoder.
Landsbyggefonden udarbejder desuden en årlig statistik om huslejen i den almene boligsektor. Hovedtallene offentliggøres i en årlig publikation, som desuden har et tema relateret til husleje.
FAKTA OM HUSLEJESTATISTIKKEN
Landsbyggefondens huslejestatistik viser, at den gennemsnitlige husleje i almene boliger i 2021 er på 857 kroner pr. kvadratmeter.
Huslejen er steget med 1,5 procent i forhold til 2020.
Huslejestatistikken viser også, at huslejen varierer betydeligt på tværs af afdelinger - afhængigt af boligernes beliggenhed, alder, type og størrelse.
Statistikken indeholder et årligt tema om husleje samt en oversigt over den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i de enkelte kommuner.
Evy Ivarsson Nielsen, analysechef i Landsbyggefonden, betegner det som ”en stor glæde”, at Danmarks Statistik har besluttet at anvende huslejedata i nationalregnskabet.
”Vi kan levere et væsentligt input om lejede boliger,” siger Evy Ivarsson Nielsen og minder om, at der er over en halv million almene boliger i Danmark.
Landsbyggefondens datamodel spiller godt sammen med Danmarks Statistiks ditto, og huslejedata bliver løbende overført, nemlig den første dag i hver måned.
”At Danmarks Statistik nu vil bruge vores huslejedata i nationalregnskabet er en bekræftelse af, at vores data er omfattende, strukturerede og baseret på et ensartet grundlag,” vurderer Evy Ivarsson Nielsen.
Landsbyggefondens huslejedata bliver desuden anvendt af andre aftagere end Danmarks Statistik, nemlig internt i den almene boligsektor, af ministerier og styrelser.
Endvidere bliver data brugt til Udbetaling Danmarks udbetaling af boligstøtte til beboere, i den almene boligportal DanmarkBolig.dk samt i borger.dk, der formidler digital kontakt mellem borgerne og de offentlige myndigheder.
Evy Ivarsson Nielsen fremhæver, at en meget grundig kvalitetssikring er afgørende for, at huslejedata har høj kvalitet. Hun betegner det som en ”stor controlling-opgave”, som udføres i Landsbyggefondens administrationscenter.
Flere typer af kontroller
Landsbyggefondens huslejeregister er baseret på indberetninger fra boligorganisationerne og består af data, som overføres automatisk fra deres it-systemer. Der sker en opdatering mindst én gang i døgnet.
”Boligorganisationerne er selv ansvarlig for datakvaliteten, men der er flere ’øjne’ på tallene. Først og fremmest udfører Landsbyggefonden en løbende stikprøvekontrol. Desuden er der flere typer af systemkontrol.”
Det siger Helle Juul, administrationschef i Landsbyggefonden.
Hun beskriver kontrollerne sådan:
STIKPRØVEKONTROL
- Data bliver ikke godtaget i Landsbyggefondens register, medmindre indberetningerne opfylder bestemte formater. Det gælder eksempelvis for boligudgiftstyperne, nettohusleje og varme.
- Data er underkastet en sandsynlighedskontrol og bliver ikke sluppet igennem, hvis for eksempel huslejen pludselig er steget med mere end 10 procent. Så kræver det en ekstra godkendelse af boligorganisationen.
- Indberettede data bliver overvåget af en såkaldt valideringsmotor, der automatisk gennemløber data ud fra opsatte regler. Hvis en indberetning overtræder en regel, kontakter Landsbyggefonden boligorganisationen med henblik på en afklaring og en eventuel fejlrettelse. Et eksempel kunne være, at huslejen ikke er justeret inden for det seneste år, for det kan tyde på manglende opdatering af tallene.
- Data underkastes en årlig temabaseret kontrol, hvor oplysningerne i bestemte felter vurderes. Det sker for eksempel ved at sammenligne opvarmningsform med oplysninger fra BBR-registereret eller andre relevante eksterne kilder.
”Vi er et helt team i Landsbyggefonden, der står for kontrollen af data. Vi er også opmærksomme på sårbarheder i systemet”, siger Helle Juul og uddyber:
”Det kan være, hvis en boligorganisation skifter it-system. Det kan give risiko for fejl, og i så fald kontakter vi boligorganisationen for at igangsætte en proces om at rette data.
”En rigtig god datakilde”
Tilbage i Danmarks Statistik findes der et andet kontor i afdelingen for økonomisk statistik, der beskæftiger sig med data om priser og forbrug.
Her har Landsbyggefondens data om boligforhold længe været anvendt til at udarbejde forbrugerprisindekset. Dette indeks viser udviklingen i pris på varer og tjenesteydelser i husholdningernes forbrug.
Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen, og derfor er indekset et økonomisk nøgletal.
Fuldmægtig Martin Sædholm Nielsen oplyser, at huslejen i den almene boligsektor opgøres ved hjælp af tal fra Landsbyggefonden, som giver mulighed for at følge ”hele populationen”, mens huslejen i den private sektor bestemmes ud fra stikprøver.
”Vi følger de samme boliger over tid og kan på den måde fastslå prisudviklingen. Vi kan se, hvor meget huslejen stiger,” siger Martin Sædholm Nielsen.
Han forklarer, at boligudgifterne fylder meget i den enkeltes budget. Huslejerne indgår med en vægt på cirka 20 procent i forbrugerprisindekset.
”Data fra Landsbyggefonden er et fantastisk grundlag for huslejeudviklingen i den del af boligsektoren, som udgøres af almene boliger. Det er en rigtig god datakilde til statistik,” siger Martin Sædholm Nielsen om Landsbyggefondens data.
Disse datasæt bruges desuden til at opgøre den såkaldte købekraftsparitet. Denne faktor anvendes til at måle forskelle i prisniveauerne mellem EU-landene.