Luk dagslyset ind!

Cirka fire kilometer fra det historiske voldanlæg i centrum af Fredericia, den gamle fæstningsby ved overgangen mellem Jylland og Fyn, ligger Sønderparken. Det er en samling tre etagers blokke, som hører under de almene boligorganisationer Boligkontoret Fredericia og boli.nu.

For få år siden erkendte organisationerne, at det var nødvendigt med ombygning og renovering af dette 1970'er-byggeri, fordi lejlighederne var nedslidte, installationerne gamle, og omkostningerne til el, vand, varme og kloak løb i vejret.

»Vi var inde i en nedadgående spiral - også med hensyn til beboersammensætningen,« siger Jørn Brynaa, en af projektlederne i Boligkontoret Fredericia, om Sønderparken, som i en periode var på regeringens liste over særligt udsatte boligområder. Afdelingen består af 210 lejligheder.

Tilstanden var tilsvarende i Korskærparken, en anden afdeling i nærheden, og dette førte til en af danmarkshistoriens største boligrenoveringer med et budget på 1,4 milliarder kroner. Landsbyggefonden bidrog økonomisk til projektet.

»Vinduer var hurtigt inde i overvejelserne,« siger Jørn Brynaa.

Konkurrencen om helhedsplanen blev vundet af firmaet Aarhus Arkitekterne, som præsenterede en løsning med mange aspekter, der pegede langt frem i tiden. Når det handlede om dagslys specifikt, blev små vinduer udskiftet med større vinduer, og der blev isat flere vinduer.

»Vi ville så vidt muligt gerne have større åbninger og lys fra flere sider i lejlighederne, så dagslyset kan lave et spil hen over gulvet,« siger Esben Trier Nielsen, projektchef for boliger hos Aarhus Arkitekterne.

Nyere forskning viser, at det er vigtigt for menneskers sundhed og velvære at have en fornemmelse for døgnets naturlige rytme. Det gøres bedst ved at være eksponeret for kraftigt lys i dagtimerne. 

»Vi opholder os cirka 90 procent af tiden indendørs, og to tredjedele af dette er i vores bolig. Derfor er det vigtigt med ordentlige, komfortable dagslysforhold inde i boliger og andre bygninger, « siger Jens Christoffersen fra et videncenter om dagslys, energi og indeklima under VELUX, der producerer vinduer.

Flere undersøgelser tyder desuden på, at vi foretrækker dagslys frem for kunstig belysning, fordi dagslyset skifter i styrke, farve og retning hele tiden. Det løfter stemningen. Også udsynet har ifølge Jens Christoffersen stor betydning for trivsel. Det er vigtigt at kunne se ud af vinduet og have noget rart at se på.

I Sønderparken kan forskellen med hensyn til lys mellem før og efter hurtigt fornemmes i en af de ombyggede lejligheder i en blok af kaffebrune mursten - en tre-værelses på 99 kvadratmeter, der ligger i stueetagen.

Køkken og stue var opdelt og fik lys fra ét vindue hver i facaden. Nu er der i stedet et dobbeltvindue, der går ned til gulvet, og som kan åbnes indad og bruges som indvendig altan. Desuden er der sat et nyt vindue i gavlen, hvilket øger lysindfaldet yderligere og ydermere har en kriminalpræventiv funktion, fordi beboerne kan følge, hvad der sker på den side af blokken.

Lejligheden er gennemlyst nu. Opholdsrummene er i siderne, og køkken og bad er flyttet ind i den ørkere midterste del. 

En altan, som gik på langs i hele blokken, er inddraget til bolig bortset fra et udendørs, overdækket hjørne, der virker som en karnap. Også i denne retning er der store vinduesflader, og fordi vinduerne vender mod syd, er der opsat skodder - plader med store huller, der tegner et mønster. Skodderne kan skydes for på sommerdage med meget varme for at undgå overophedning.

»Vi er afsindigt tilfredse. Før renoveringen lignede Sønderparken et sted, hvor mange ikke havde lyst til at bo,« siger Bent Laursen, ligeledes projektleder i Boligkontoret Fredericia.

Lejlighedens beboere er Elvin og Rita Krægpøth, som flyttede fra en 284 kvadratmeter stor villa til Sønderparken for et år siden. De var på udkig efter en mindre bolig og havde oprindelig ikke Sønderparken i tankerne på grund af afdelingens overvejende negative omdømme.

»Det er helt anderledes, end vi regnede med,« siger Elvin Krægpøth, som roser den moderne indretning.

Ombygningen medførte en huslejestigning, så Krægpøth-parrets lejlighed koster cirka 6.300 kroner om måneden. Til gengæld er varmeregningen blevet mindre.

»Der er kommet mange nye lejere - både ældre, der flytter fra eget parcelhus til lejet lejlighed, og børnefamilier. Alle boliger har været udlejet fra dag 1,« siger Jørn Brynaa.

Jørn Brynaa og Bent Laursen viser fremviser andre forbedringer, der blev gennemført som led i boligrenoveringen i denne blok: Mere lys i opgangene og større grad af tilgængelighed, eksempelvis via elevator. Blandt de mere generelle tiltag var blandt andet et aktivitetshus med café og fælles aktiviteter og delvis overgang fra plæner og hække til vildtvoksende arealer.

Skyggende omgivelser betyder meget

Der er visse regler om dagslys i bygninger, der skal følges ved renovering og nybyggeri. Reglerne fremgår af Bygningsreglementet og indeholder krav om »velbelyste rum«, som kan opnås på flere måder. Eksempelvis gennem et vist samlet glasareal i vinduerne i forhold til gulvareal eller via en vis mængde lys i rummene.

Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet har fået til opgave af myndighederne at give en faglig vurdering af de nuværende metoder til beregning af dagslys. Seniorforsker Ásta Logadóttir, som deltager i dette arbejde, siger, at reglerne ville afspejle dagslysets kvalitet bedre, hvis omgivelserne også blev talt med som en faktor.

»Skyggende omgivelser betyder meget - om der er en høj bygning ved siden af, om boligen vender ind mod en gård, om der er en altan ovenover,« siger Ásta Logadóttir. 

Det er et forhold, som kan blive mere aktuelt i takt med urbanisering og tendensen til at bygge højere og tættere.

Hun tilføjer, at det også påvirker lysindfaldet, hvilket verdenshjørne vinduerne vender imod.

Også lysets kvalitet tæller

Bygherrer og arkitekter kan med fordel tænke langsigtet og allerede nu have blik for faktorer, som måske bliver inkluderet i regelsættet i løbet af få år. Dette er, hvad man har forsøgt på i Sønderparken i Fredericia.

»Det er bedst, hvis man fokuserer både på mængde af lys og kvalitet af lys. Kvalitetsdiskussionen må vi tage i branchen indtil videre,« siger Signe Kongebro, partner og leder af bæredygtighedsafdelingen hos Henning Larsen Architects.

Signe Kongebro siger, at det samtidig er en øvelse at balancere mellem hensyn til dagslys og hensyn til indeklima/energi.

»Mange forsøger at gå med både livrem og seler. De vil have lyset ind og undgå varmen, så de sætter store vinduer i, men med blænding for at reflektere varmen tilbage. Men det giver risiko for en dårlig kvalitet af lys, og i boliger skal der bare være en god kvalitet af lys,« siger Signe Kongebro.

Kun de rå mure blev genanvendt

En anden almen boligorganisation, som er visionær med hensyn til dagslys af kvalitet i boligerne, er Boligforeningen AAB's afdeling på Følfodvej, et stykke ude på Amager i København.

Afdelingen på 20 treetagers blokke blev opført med massive mure af gule genbrugssten under Anden Verdenskrig. Der var intet hulrum, ingen isolering. 

Da kakkelovnen blev udskiftet med radiator suppleret med termostat, hvilket øgede tilskyndelsen til at skrue ned for varmen, og der blev isat tætte plastikvinduer uden ventiler, var grobunden til stede for skimmelsvamp. »Akvarievirkningen« blev forstærket af, at flere beboere satte plader op på den indvendige side af ydermure. En undersøgelse viste, at over en tredjedel af boligerne var angrebet af svamp.

Dermed var der kort vej til beslutningen om en totalrenovering af de 240 boliger, som skrumpede til 219 som følge af sammenlægninger. Kun de rå mure blev genanvendt. Det er et projekt til 320 millioner kroner, som Landsbyggefonden medvirker økonomisk til.

Peter Stagaard, projektleder i Boligforeningen AAB, præsenterer først lysforholdene i en ikke-renoveret lejlighed i det igangværende projekt og derpå i to renoverede lejligheder af forskellig størrelse.

»Mange beboere var skeptiske over for, at køkken og stue skulle forbindes. Men det er den måde, man bygger på nu. Det giver mere lys til begge rum. I de store lejligheder er der blevet gennemlysning,« siger Peter Stagaard.

Han udpeger også andre foranstaltninger, der skal lukke dagslys ind i boligerne: Altandørene er trukket tilbage i nichen for at tilgodese hensynet til lysindfald. Brystningen i altandørene er fjernet, og dørene går helt ned til gulvet. Altanerne har fået et rækværk af glas.

Begejstring blandt beboere

»Det er rart med masser af lys,« siger Pervin Rusitovska, som er hjemme sammen med datteren Melina i en af de store lejligheder, der tilmed har fået et gavlvindue.

»Folk er generelt glade for forbedringerne af lysforholdene. Vinduesglas til gulv og gennemlysning giver meget, « siger afdelingskasserer Mogens Larsen, som møder mange beboere og også selv bor i afdelingen.

Renoveringen omfatter også større badeværelser, lysere opgange, etablering af elevatorer i tre af blokkene og opførelse af et fælleshus. De oprindelige massive ydermure er blevet omgivet af endnu en mur med isolering imellem.

Huslejen i de mindste lejligheder på tre værelser stiger med cirka 1.000 kroner pr. måned - fire- og femværelses lejlighederne noget mere. Herfra skal trækkes den sparede varme på grund af energiforbedringerne.

Fotos i artiklen: Lars Just