Med en motorvej som nabo
Beboerne glæder sig over, at støjgenerne fra Motorring 3 er reduceret markant i den almene boligafdeling Brunevang vest for København. Forbedringen skyldes en renovering med støjdæmpende foranstaltninger, heriblandt såkaldte russervinduer, inddækkede altaner og facadeisolering. Forskning viser, at støj kan skade helbredet.
Neden for Birgit Friis’ rummelige lejlighed på anden etage drøner biler og desuden en del lastbiler og busser forbi. Over 100.000 køretøjer passerer hvert eneste døgn, viser trafiktællinger. Vejen er Motorring 3, som går i en bue vest om København og forbinder hovedfærdselsårerne, der fører henholdsvis nordpå og sydpå fra hovedstaden.
Birgit Friis er beboer i den almene boligbebyggelse Brunevang, som blev opført i den københavnske omegnskommune Rødovre i 1954 og hører under Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB). Dengang var der ingen støjende motorvej, eftersom Motorring 3 blev åbnet i etaper mellem 1966 og 1980.
BRUNEVANG OG PAB
Brunevang ligger i omegnskommunen Rødovre vest for København. Det er en parkbebyggelse fra 1954, der efter udvidelsen med 102 nybyggede boliger består af i alt 386 etageboliger i tre typer af ejendomme.
Brunevang er afdeling 2 i Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB), som er en almen boligorganisation, der blev stiftet i 1943.
PAB råder over cirka 3.000 boliger fordelt på 16 afdelinger i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Bebyggelserne omfatter etagebyggeri og rækkehuse.
Det nye naboskab til tæt trafik førte til foranstaltninger for at dæmpe støjen i boligerne, og vejen blev omgivet af en støjmur, som blev fornyet efter udvidelsen fra fire spor til seks i 2005-2008.
Samtidig begyndte forberedelserne af en omfattende renovering, da Brunevang her et halvt århundrede efter indvielsen var blevet nedslidt. Det var oplagt at lade støjrenovering indgå i helhedsplanen, som skulle sikre tidssvarende boliger med hensyn til kvalitet og indretning.
Efter flere analyser og tilhørende scenarier for fremtidig lydudbredelse opstod ideen om at bygge de fire mest udsatte ejendomme ud mod Motorring 3 sammen til en ”boligslange”, så de skærmer for de bagvedliggende boliger i bebyggelsen. Der blev tilføjet en ny, femte ejendom, som giver ”slangen” en længde på 250 meter. Der blev ydermere bygget nye boliger oven på de eksisterende, som blev forhøjet fra to etager til fire og fem etager.
”Man mærker ikke vejstøjen,” konstaterer Birgit Friis, som er pensionist og flyttede til det renoverede Brunevang fra Hundested i Nordsjælland, fordi hun fra bekendte havde hørt godt om Brunevang.
Bebyggelsen er mere attraktiv
De støjreducerende initiativer bestod i at isætte såkaldte russervinduer ud mod Motorring 3, der gør det muligt at lufte ud, uden at støjen kommer ind i boligerne. Der er etableret glasinddækkede altaner, der dæmper støjen i selve boligerne, om end støjniveauet i altanerne er højere end i boligerne.
”Det kan ske, at jeg sætter mig derud om aftenen. Der er en flot udsigt mod vest og solnedgangen. Men ellers bruger jeg altanen til planter. Det giver mig noget rart at kigge på og passe. Desuden har jeg jo en anden altan mod øst – væk fra vejen,” siger Birgit Friis.
Støjrenoveringen indebar endvidere, at der blev monteret en isolering med 200-250 millimeter mineraluld på facaden, der består af hvidt puds kombineret med røde mursten og i øvrigt er varieret, idet altanerne er fremskudte elementer.
”Der er ingen støj overhovedet,” siger Simone Billing, som bor i en lille fireværelses lejlighed i stueetagen ud mod Motorring 3 sammen med sin kæreste og to børn. Parret bruger den inddækkede altan i sommerhalvåret, oplyser hun.
Renoveringen, som er støttet af Landsbyggefonden, har gjort Brunevang attraktiv for en bredere beboersammensætning. Blandt andet er mange børnefamilier kommet til. Ventelisten er fuldtegnet.
En fjerdedel af boliger er støjplaget
Opmærksomheden om støj nær boliger skyldes, at nyere forskning dokumenterer, at støj kan skade helbredet. Samtidig viser den seneste opgørelse, at mere end en fjerdedel af boligerne i Danmark er udsat for støj fra veje, der overskrider den vejledende grænseværdi på 58 decibel.
Problemet risikerer at blive forværret i takt med urbaniseringen og en øget vejtrafik.
”Støj i de vågne timer udløser en generel stressrespons hos mennesker, fordi vi - uden måske at ville - lytter til trafik og høje lyde. Der er tegn på, at vejstøjen er endnu mere skadelig om natten, hvor den forstyrrer vores søvn, mens kroppen restituerer. På længere sigt kan det give kroniske sygdomme,” siger Mette Sørensen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse og adjungeret professor på Roskilde Universitet.
FAKTA OM STØJ
Støj er uønsket lyd. Lyden kan stamme fra forskellige kilder - vejtrafik og anden trafik, virksomheder, byggeri, naboer og andet.
Der findes vejledende eller bindende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj. Styrken af støj måles i decibel (dB). Den vejledende danske grænseværdi for støj fra veje er 58 decibel. Det svarer omtrent til lydniveauet fra tale i en meters afstand.
Verdenssundhedsorganisationens (WHO) regionale kontor i Europa kom i oktober 2018 med en ”stærk” anbefaling af, at støjen fra veje reduceres til under 53 decibel – altså en lavere grænseværdi end den danske.
Den nyeste kortlægning af vejstøj er baseret på data fra 2012 og viser, at over 720.000 boliger i Danmark er udsat for støj fra veje, der overskrider den vejledende grænseværdi. Cirka 140.000 boliger er eksponeret for så kraftig støj, at niveauet overgår grænseværdien med mindst 10 decibel.
Støjbelastningen langs de største veje og jernbaner og i de største byområder fremgår af Støj-Danmarkskortet:
http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=noise
Kortlægningen er lavet ud fra støjbekendtgørelsen, som omsætter EU’s støjdirektiv til dansk lov. Både stat og kommuner er ved at udforme obligatoriske støjhandlingsplaner, som skal beskrive deres konkrete initiativer for at nedbringe støjforurening.
Kilde: Miljøstyrelsen
Blandt de mulige negative konsekvenser for sundheden er forøget risiko for forhøjet blodtryk, blodprop i hjernen eller hjertet, diabetes, overvægt, stress og koncentrationsbesvær/indlæringsvanskeligheder.
”Vi ved ikke så meget om mekanismerne, der ligger til grund. Det er ret sent, vi har fået øje på støjforurening sammenlignet med for eksempel luftforurening, som er meget synlig. Der er behov for mere forskning,” siger Mette Sørensen.
Selv er Mette Sørensen med i et projekt om at undersøge, om der er en sammenhæng mellem støjniveau og forekomsten af en bestemt type brystkræft samt tarmkræft i den danske befolkning. Udfordringen i projektet består i at isolere effekten af støj fra henholdsvis luftforurening og en stribe socioøkonomiske og andre faktorer.
DET SIGER REGLERNE
I Bygningsreglementet hedder det om lydforhold i boliger, at ”de personer, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra andre rum i bebyggelsens øvrige bolig- og erhvervsenheder, fra bygningens installationer eller fra veje og jernbaner”.
Det fremgår videre af paragraf 369, at lydforholdene i boliger skal overholde visse niveauer. Eksempelvis må støjen indendørs fra trafik ikke overstige 33 decibel med lukkede vinduer.
Vant til at skulle overdøve støj
Renoveringen af Brunevang blev afsluttet i 2017, og bebyggelsen var samme år indstillet til RENOVER-jubilæumsprisen, der gives til forbilledlige opdateringer af den eksisterende bygningsmasse i Danmark.
RENOVER-prisen er indstiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond, og i indstillingen af Brunevang til jubilæumsprisen blev det videre påpeget, at ”boligslangen” skaber et væsentligt støjdæmpet, stort område mellem bygningerne bagved, der har givet beboerne helt nye rammer for at kunne mødes.
Brunevang blev fremhævet som et eksempel på, hvordan man kan opnå attraktive boliger ”på trods af en håbløs placering” – i dette tilfælde ved siden af en motorvej.
”Efter renoveringen blev vi af naboer bedt om at dæmpe lyden på vores TV. Vi var vant til skrue højt op for at overdøve støjen. Der er slet ikke samme pres fra vejen nu,” siger Signe Ruager, der har boet i Brunevang siden 2009.
”Før var der så meget støj i stuen, når altandøren var sat på hak, at folk, der ringede til os, troede, at vi stod ude midt i trafikken,” siger Signe Ruager.
”Nu er det børnenes leg, vi kan høre,” konstaterer Erik Hansen, som er med i afdelingsbestyrelsen og bor sammen med Signe Ruager. Han har boet i Brunevang siden 1992.
Arkitektfirmaet bag ”boligslangen”, firmaet Mangor & Nagel, bad forud for projektet eksperter fra rådgivningsvirksomheden COWI om at udarbejde et kort over lydniveau før og efter. Det såkaldte lydudbredelseskort viser, at russervinduerne ville dæmpe lyden i ejendommene ud mod Motorring 3 til 33 decibel ved lukkede vinduer - præcis svarende til kravet i Bygningsreglementet. Lyden ville være på 38 decibel ved åbne vinduer.
Lydniveauet i de inddækkede altaner blev beregnet til 35-50 decibel afhængig af valg af glas og tætning.
På udearealerne i Brunevangs midte ville lydniveauet ifølge COWI falde med 5-10 decibel til 50-60 decibel. Her er den vejledende grænseværdi på 58 decibel.
Nybyggeriet og renoveringen af ”boligslangen” og den bagvedliggende bebyggelse i Brunevang blev foruden Mangor & Nagel gennemført af ingeniørfirmaet Holmsgaard og entreprenørvirksomheden Adserballe & Knudsen. Prisen for den samlede helhedsplan var på cirka en halv milliard kroner. Heraf har Landsbyggefonden støttet ca. halvdelen.
Helhedsplanen indeholder også renovering af 12 boligblokke bag ved ”boligslangen”, et nyt fælleshus og fornyelse af beboernes udearealer.
Viden og ideer til støjforebyggelse
Russervinduer, andre typer af støjreducerende vinduer, glasinddækkede altaner, facadeisolering og støjskærme - der er adskillige måder at dæmpe påvirkningen fra vejstøj i boliger.
STØJDÆMPENDE FORANSTALTNINGER
Støjreducerende vinduer
Særligt støjreducerende vinduer kan mindske vejstøj i boliger. Jo større forskel i glassenes tykkelse og jo større afstand mellem glassene, desto bedre kan vinduet holde vejstøj ude.
Det såkaldte russervindue har det fortrin, at det dæmper støjen - selv når det er åbent. Russervinduet består af to sæt vinduer, hvor det yderste har en åbning forneden, mens det inderste har en åbning foroven. Derved skabes en ventilationssluse, samtidig med at vinduet reducerer lyden, der kommer udefra.
Princippet i russervinduet, der både isolerer og ventilerer, blev udviklet af den italienske arkitekt Bartolomeo Rastrelli i 1754, da han medvirkede til en ombygning af Vinterpaladset i Sankt Petersborg.
En af de andre varianter er at montere en transparent støjskærm på hvert vindue - også kaldet en lydskodde - eller en vertikal glasskærm over en række af vinduer. Lysskodden er en glaskasse, som er på skinner og kan skubbes til side med henblik på at lufte ud.
Glasinddækkede altaner
Altaner, der vender ud mod trafikerede veje, kan støjdæmpes ved at indkapsle altanerne i glas. Inddækningen nedsætter støjen både på altanen og især i det eller de rum, der ligger bag ved altanen.
Facadeisolering
En støjforebyggende renovering kan også omfatte en efterisolering af hele den facade, der vender ud mod den trafikerede vej.
Støjskærme og støjvolde
Støjskærme og -volde afbryder den direkte udbredelse af støjen fra vejen til boligbyggeriet. Skærmer og volde er ofte konstrueret med en porøs, lydabsorberende overflade. Støjskærme kan bidrage til at skabe stille udearealer umiddelbart bag skærmene.
Kilde: Miljøstyrelsen
Men der er brug for mere kendskab i boligsektoren til støjproblemer, og der er behov for mere viden om løsninger, mener Kirstine Hjorth Lorenzen. Hun er projektleder for By og Byg i Gate 21, som er et partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner i Storkøbenhavn om at fremme grøn omstilling og vækst.
”Mange almene boligorganisationer ligger centralt og er tæt på støjende veje. Mange boligorganisationer står foran store renoveringer. Samtidig viser prognoser, at vejtrafikken vil fortsætte med at stige i byområder. Vi vil gerne sætte støj på dagsordenen, når støjbelastede bygninger og udearealer skal renoveres og fornyes. Der er meget fokus på energiforhold, men ikke så meget på støj,” siger Kirstine Hjorth Lorenzen.
Gate 21 er drivkraften i projektet ”Mindre støj i boliger”, som laver små demonstrationsprojekter om eksisterende og nye vindue- og altanløsninger samt facaderenoveringer. Et særligt aspekt er støjreducerende udearealer, som kan opnås gennem opdeling i zoner samt lyddæmpende indretning og inventar. Projektet har også gennemført en række temamøder, hvor interessenter har mødtes på tværs af fag og drøftet løsninger og etableret en god dialog om støj på tværs i branchen.
Det toårige projekt løber året ud og vil også munde ud i offentliggørelse af en nethåndbog, hvor boligorganisationer og andre kan hente ideer til støjreducerende foranstaltninger.
DET GØR LANDSBYGGEFONDEN
Landsbyggefonden yder i visse tilfælde støtte til støjforebyggende foranstaltninger som led i renoveringer og ombygninger i almene boligorganisationer.
Landsbyggefonden finansierer sammen med Grundejernes Investeringsfond projektet "Mindre støj i boliger", der har til formål at bekæmpe trafikstøj i forhold til boliger. Projektets deltagere er Rambøll, Det Økologiske Råd, Delta, Glarmesterlauget i Danmark og Gate 21 plus kommuner, producenter og boligforeninger:
https://www.gate21.dk/mindre-stoej-i-boliger/
Landsbyggefonden har tidligere samarbejdet med Miljøministeriet og Socialministeriet om kampagnen Rolig Bolig, der gav gode råd om, hvordan almene boligorganisationer kan dæmpe vejstøj.
Alle fotos i artiklen: Lars Just