Med synergi og samarbejde bliver 2 + 2 til 5 i Aalborg Øst

Over maden bliver der snakket om jobmuligheder, kurser, hvad man har lavet tidligere, hvad man kan gøre for at øge sin værdi på arbejdsmarkedet - og om nogen kan hjælpe sønnen eller datteren til et fritidsjob.

Vidste man ikke bedre, kunne det lyde som karrieresegmentets frokostmøder. Det er det bare ikke, for her er tale om fællesspisning i Familieklubben i den boligsociale indsats i Aalborg Øst, der administreres af Alabu Bolig. Men samtalerne handler også her om at komme til at klare sig bedre og at hjælpe sine børn til en bedre fremtid.

 

For mange får jobmulighederne et skub i den rigtige retning ved hjælp af input fra andre deltagere i det netværk, der er skabt blandt småbørnsfamilierne. For andre handler det om at blive bedre til at tackle hverdagssituationen med børnene og få inspiration til at være en bedre, mere nærværende forælder. Og give dem oplevelser, der ikke koster spidsen af en jetjager.

 

Et af målene i helhedsplanen er at skabe bedre relationer mellem de forældre, der ikke ved, hvordan de skal danne nye venskaber og komme hjemmefra. Gennem nye venskaber familierne imellem bliver der skabt netværk på tværs af boligområdet.
Det hjælper familierne til at komme ud af den sociale isolation, nogle befinder sig i. Forskning viser, at ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for både trivsel og sundhed (ifølge rapporten ”Ensomhed i befolkningen”, Friis og Lasgaard, 2015).

Drømme i en smartphone

Randa Amin er opvokset i Sverige, har somalisk baggrund og siger, at hun altid har været lidt småforelsket i Aalborg, som hun somme tider besøgte som barn. For knap fem år siden flyttede hun til byen og er siden blevet mor til to drenge på 4 og 3 år og en lille pige på 1 år. I dag er hun alene med børnene.

 

”Og jeg har lært mere dansk her i klubben, end jeg har alle de tidligere år i Danmark,” siger hun på en blanding af svensk og dansk. Hendes erfaringer fra det danske arbejdsmarked består af mange forskellige praktikophold.

De har været gode, men desværre aldrig resulteret i et fast job, og derfor er drømmen nu at lave en somalisk restaurant i Aalborg. Kogekunsten og brugen af den rigtige kombination af krydderier har hun fra sin mor, og efter studentereksamen i Sverige har hun taget kurser i både handel og restaurationsdrift.

En gang imellem er hun med til at lave mad i Familieklubben. På sin smartphone har hun samlet masser af billeder og opskrifter på indbydende retter fra det Somalia, hun aldrig selv har været i.

 

Børnene får noget at fortælle

En af de begivenheder, der er med til at danne netværk og venskaber blandt familierne, er familiehøjskolen. Første år var 12 familier af sted på højskolen i Snoghøj, hvor de var sammen med danske bedsteforældre og deres børnebørn.

Året efter - i 2018 - var lokaliteten et feriecenter ved nordjyske Slettestrand. Her lavede helhedsplanens medarbejdere selv indholdet. Det handlede om naturen og hvad man kan opleve i den.

”At være ved vandet og opleve havet var helt nyt for mange af familierne,” fortæller projektleder Anne Louise Larsen. Højskoleophold og ekskursioner indgår som en del af den boligsociale indsats' samlede forløbsindsats for familierne.

 

”Ud over vand og sand og drageflyvning oplevede mange familier også, hvad det vil sige at være sammen om at foretage sig ting sammen som en familie,” siger hun.

Randa Amin og børnene deltog også, og hun er begejstret.

”Det var rigtig hyggeligt. Børnene havde noget at fortælle, da de kom tilbage til børnehaven. Det er vigtigt at give børnene nogle ferieoplevelser, som de kan snakke om bagefter, og det er jo svært at give dem, når man er alene med tre små børn,” konstaterer hun.

En anden flittig deltager i både Familieklubben og en forældrecafe for forældre til helt små børn er 25-årige Fadia al Hamada. Sammen med sin mand kom hun til Danmark for knap halvandet år siden efter nogle år i en flygtningelejr i Libanon. Familien kommer fra Syrien og har fem børn - det yngste er fem måneder.

”Det er dejligt at komme her. Børnene kan lege med andre børn, tegne og spille spil,” siger hun og fortæller, at hun dagen forinden var med til at instruere hele flokken i arabiske sanglege.

”Det var dejligt, for mens vi gjorde det, glemte jeg næsten, at jeg ikke var i mit eget land. Jeg glemte, at jeg ikke er i Syrien,” siger hun og fortæller, at efter nogle timer i klubben føler hun sig friskere og mere fyldt med energi.

”Det er dejligt at komme hjemmefra og møde andre mennesker,” erklærer hun.

Sammen om forskellige ting

Indsatsen for småbørnsfamilierne sker i et samspil med kommunen, der stiller ressourcer til rådighed i form af arbejdstimer. Det betyder eksempelvis, at Susanne Kjærgaard Pedersen, pædagogisk leder i børnehaven på Skallerupvej, i 2017 kunne deltage i familiehøjskolen og lære børnenes og deres familier at kende på en helt ny måde.

 

Det betyder også, at de kan bygge videre på alt det, de lærte om sund mad, tandpleje, leg, højtlæsning og meget andet, der styrker familierne.

En af de vigtige ting er, at familierne foretager sig noget sammen, får fælles oplevelser og erfaringer. Finde ud af, hvad man kan lave på strande, at det ikke er nogen katastrofe, at bølgerne gør buksebenene våde, og at der er spændende sten og tang, man kan lege med.

”Familierne lærer, at man kan være sammen om forskellige ting og på forskellige måder.  Det er ikke et sted, hvor man kan aflevere sine børn og få dem aktiveret,” siger hun. For eksempel blev et par børn afleveret ved bussen, da en udflugt gik til Randers Regnskov. Men den gik ikke. Mor blev hentet, og den hårde besked var, at hvis ikke en forælder deltog, kunne børnene heller ikke.

Der opstår også kuriøse, mindeværdige oplevelser. For eksempel blev en afrikansk far meget, meget overrasket på højskolen i Snoghøj, da han opdagede, at selv mindre danske børn spiste med kniv og gaffel. Det havde han aldrig oplevet før.

Nye partnere om samme mål

Børnehaveleder Susanne Kjærgaard Pedersen kalder det megaspændende på den måde at samarbejde med andre partnere, fx helhedsplanens medarbejdere, og opleve andre sider af familierne.

”Nu kender jeg familierne bedre og er meget bevidst om, hvis en familie er i bekneb for varmt vintertøj eller penge til mad, og jeg ved, hvor man kan søge om hjælp,” siger hun. 

En af de andre partnere, hun samarbejder med, er projektmedarbejder Kathrine Glindvad Nielsen, der blandt andet arbejder i Familieklubben, der er et vigtigt omdrejningspunkt i helhedsplanens aktiviteter for småbørnsfamilier, og hun understreger, at aktiviteterne her afspejler det, beboerne ønsker.

Her er ingen mødepligt, ingen kontrol. Beboerne kommer, fordi det giver mening for dem, fordi de henter inspiration til et bedre liv for sig selv og deres børn.

Kathrine Glindvad Nielsen nævner, at for nogen tid siden holdt en mor, der havde professionel køkkenerfaring, et oplæg for de andre om sunde madpakker, og at andre har sat gang i sanglege og aktiviteter fra andre lande.

Hun nævner, at det den dag, en mor instruerede i arabiske sanglege gik op for hende, at stoledans og Tampen Brænder er internationale.

”Vi bliver mindet om, at vi trods alt ikke er så forskellige,” konstaterer hun og fremhæver, at det er vigtigt for familierne at vise, hvad de kan. At de selv får lov at bidrage med noget.   

En del af aktiviteterne inviterer byen ind

En del af aktiviteterne i den boligsociale indsats er åbne for alle – også for børnene i villakvarteret på den anden side af vejen, mens andre specielt er for de familier i boligområdet, der har store udfordringer.

 

Anne Louise Larsen nævner, hvordan problemer ofte kan løses på den nemme måde, og uden, der nødvendigvis skal oprettes en sag i kommunen. Eksempelvis gik en pædagog hjem til en familie og snakkede med den, da et barn var lidt for vild i institutionen.

Pædagogen snakkede om dagligdagen, forventninger og forældresamarbejde. De gode relationer til forældrene kan løse meget og gør det nemt for forældrene selv at henvende sig, når der er problemer.

”Vi og de andre i Familieklubben er jo deres netværk, deres venner og ofte erstatning for deres familier,” siger Kathrine Glindvad Nielsen.

Men de understreger alle, at alvorlige problemer med mistrivsel, misbrug, vold eller andet naturligvis bliver indberettet, som det skal.

Projektmedarbejder Johan Ydesen nævner, at 3-4 unge har lommepengejob i klubben. De hjælper med mad, oprydning og andet – og de bliver set meget op til af de andre børn, når de hjælper dem med brætspil og andre aktiviteter.

En gang om måneden er der fællesmiddage for voksne, mens børnene bliver passer. Her bliver forskellige emner som det svære teenageliv, den gode skolestart, forældresamarbejde og andet diskuteret – ofte med en oplægsholder fra kommunen.

”Folk kommer, fordi de i forvejen har et netværk, der deltager,” siger Susanne Kjærgaard Pedersen. Hun kan se en udvikling hos familierne, som hun ofte har kontakt med gennem flere år, når yngre søskende kommer i børnehave.

”De familier, der kommer i familieklubben, bliver mere aktive og kommer til forældremøderne,” siger hun. 

Hele tanken med indsatsen for småbørnsfamilierne er at styrke dem, gøre dem i stand til at klare sig godt.

”De skal videre. Vi skal ikke fastholde dem i deres udsathed,” nævner Susanne Kjærgaard Pedersen. Det betyder både, at man skal lære at spise sund mad i stedet for snask, og at man skal lære at sige pyt til småting.

”Og vi har selvfølgelig stadig fokus på de udsatte familier, der har brug for en særlig indsats,” nævner hun.

 

”Vi får guld tilbage”

 Både Denise Bakholm, leder af Center for Tværfaglig forebyggelse i Aalborg Kommune, og dagtilbudsleder Jesper Bredahl, der har ansvar for dagtilbuddene i området, er begejstrede for samarbejdet om den boligsociale indsats.  

”Når boligorganisationen og kommunen rykker sammen, og alle gode kræfter samles, opstår der en synergieffekt, som betyder, at 2+2 giver 5,” siger Denise Bakholm og tilføjer, at kommunen får sin investering – i form af medarbejderressourcer – igen, fordi borgerne bliver løftet og får en bedre tilværelse. Sandsynligvis fører det også til mindre kriminalitet og bedre integration.

Kommunen har sprogpædagoger, som træner sprog med de børn, der har udenlandsk baggrund.

”Når det understøttes af helhedsplanernes aktiviteter, så de går i forældrecafé om eftermiddagen og deltager i andre aktiviteter i weekenderne, så styrkes deres sprog fra mange sider,” siger hun.

Når pædagogerne deltager i aktiviteter som familiehøjskolen, lærer de børnenes familier at kende på en helt ny måde. Det betyder, at de kan give vejledning, hvis der er problemer med huslejen eller kontakte boliganvisningskontoret, hvis familien ovenpå støjer så meget, at børnene ikke kan sove om natten.

”Styrken ligger også i, at forskellige faggrupper lærer af hinanden. Vi får guld tilbage i form af læring fra Anne Louise og hendes kolleger,” fremhæver hun.

Hun er klar over, at mange er bekymrede for, hvad der skal ske, når helhedsplanen udløber i begyndelsen af 2021.

”Det handler om empowerment af hver enkelt familie, om at få aktiviteterne forankret i hverdagen, så de kan fortsætte,” siger Denise Bakholm.

Boligorganisationen og kommunen har samarbejdet om tidligere helhedsplaner, og det er en stor fordel, for medarbejderne kender hinanden.

”Anne Louise ringer bare til Jesper eller mig, hvis der er noget. Der går ikke bureaukrati i tingene, hvis vi skal have løst et problem,” siger hun og tilføjer, at medarbejderne er stabile og har kendt beboerne gennem mange år.

Hun siger også, at kommunen næppe kunne have lavet dette alene. Når indsatsen sker gennem den (delvis Landsbyggefonds-finansierede) helhedsplan, opstår nogle supplerende muligheder for at skabe kontakter til områdets beboere. Kontakter via boligorganisationens medarbejdere, der for den enkelte fru Jensen eller hr. Hussein kan virke mere nære og uformelle.

Stærke fællesskaber løfter i flok

Dagtilbudsleder Jesper Bredahl siger, at samskabelse ved hjælp af de tre ben, der hedder boligorganisationen, kommunen og de frivillige organisationer skaber helt nye perspektiver og muligheder.

”Jeg tror på fællesskaber, så derfor er et af målene at opbygge stærke relationer mellem beboerne – uanset deres baggrund,” siger Jesper Bredahl og indrømmer, at lige præcis den del er det vanskeligt at måle på, mens det er lettere med en række af de andre elementer, som også er en del af helhedsplanen.

”Det er vigtigt, at beboerne mødes om noget, som giver indhold i livet. Venskaber, relationer og samvær mindsker ensomheden og styrker livet i bydelen,” siger han. 

 

Foto: Michael Bo Rasmussen