Nabostøj kan dæmpes ad byggeteknisk vej

Af: Regner Hansen, foto: Lars Just

På hede dage i den forløbne sommer har det været nemt for Lisbeth Gammelholm Dyrby at smutte ud i sit grønne aflukke af en have, hvor der er håb om at få et strejf af frisk luft.

Men der er en anden gene inde i boligen, hun oplever som mere vedvarende og sværere at reagere på: nabostøj.

Det er noget, som mange beboere nikker genkendende til i Gillesager/Lindeager, en almen boligbebyggelse i Brøndby, vest for København.

”Tunge trin, knirkende gulve, højrøstet tale og legende børn - det er lyde af den art, som trænger igennem,” siger Lisbeth Gammelholm Dyrby.

Hun er næstformand i afdelingsbestyrelsen og medlem af byggeudvalget, og hun baserer også sin beretning på indsamlede beskrivelser fra andre beboere i afdelingen.

Lisbeth Gammelholm Dyrby bor i en stuelejlighed i den ene af to treetagers rødstensblokke. Hun udpeger i sin lejlighed, hvordan lyden blandt andet trænger igennem ved utætheder i rørføringer og via ventilationsriste.

Ved siden af de to lave blokke stikker et højhus på 16 etager til vejrs. I højhuset, som hører til samme afdeling, er der tilsvarende oplevelser med nabostøj.

Højlydte speakerstemmer og meget andet. Det bekræfter Heidi Frølich. Hun er medlem af afdelingsbestyrelsen. Hun bor på 13. etage.

Kommentarerne går igen i Gillesager/Lindeagers lukkede Facebook-gruppe. Støj er det førende debatemne.

Støj kan skade helbredet

Cirka 35 procent af beboerne i etageboligbyggeri i Danmark er generet af nabostøj. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

”Bliver lydene for høje eller private, kan de føles grænseoverskridende,” siger Sandra Lori Petersen, som har ledet et forskningsprojekt på Institut for Antropologi på Københavns Universitet om fænomenet nabostøj.

Støj kan i værste fald skade helbredet. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan støjgener blandt andet medføre hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

”Der er en meget bastant fortælling om, at nabostøj er beboernes skyld. Enten bør naboerne være mere hensynsfulde med, hvad der kan støje, eller støjplagede bør være mere tolerante over for andres lyde,” siger Sandra Lori Petersen og fortsætter:

”Der er en udbredt opfattelse af, at det handler om at fikse adfærd."

Men forskning om byggeri og boliger viser, at det i rigtig mange tilfælde er byggetekniske forhold, der gør støjen til et problem.

Og derfor er dette forhold vigtigt at tænke ind i forbindelse med en renovering.

Problemet er størst i ældre bygninger

Der findes over én million etageboliger i Danmark, og mere end halvdelen er bygget, før der var krav i bygningsreglementet om lydisolation.

Langt de største tekniske udfordringer med nabostøj findes i ældre muret byggeri med træetageadskillelser, oplyser Birgit Rasmussen, seniorforsker på BUILD på Aalborg Universitet. Der findes cirka 500.000 af den slags i Danmark.

Birgit Rasmussen deltager i en undersøgelse af lydforholdene i et mindre antal boliger i murstensbebyggelser, der er er cirka 100 år gamle, og som med hensyn til lyddæmpning mellem lejlighederne er udfordrede. Boligerne ligger i afdelingen Jagtvej, Karré 2, på Nørrebro i København, der hører under Boligselskabet AKB.

Der er en plan om forsøgsvist at ombygge to af lejlighederne med nye selvbærende lofter senere på året, og det er for at få kendskab til den lydisolerende effekt af indgrebet.

Også udfordringer i nyere byggeri

Men også i betonelementbyggeri fra 1960’erne og frem kan der forekomme nabostøj, selv om disse boliger har været omfattet af lydkrav ved opførelsen.

Nabostøj kommer gennem etageadskillelser, vægge, utætheder, ventilationskanaler og afløbsrør.

”Hvis der er oplevelser af nabostøj i en etageejendom, er det vigtigt at inkludere lydforhold i en renovering af hensyn til beboernes helbred og livskvalitet,” udtaler Birgit Rasmussen og fortsætter:

”Beboere vil gerne kunne sove om natten for at være udhvilede og for at kunne passe deres arbejde næste dag.”

”En anden vigtig grund er, at den næste større renovering i ejendommen formentlig ikke foretages i de nærmeste årtier, og hvis det ikke er en god bolig i mange år frem, er det i min definition ikke en bæredygtig renovering,” siger Birgit Rasmussen.

Hun har forfattet en folder om lydisolering mod nabostøj i etageboligbyggeri som led i et pilotprojekt om samme emne, der er støttet af blandt andet Landsbyggefonden.

Birgit Rasmussen opfordrer til, at lydrenovering ”kommer på bordet”, allerede når man i en almen boligafdeling begynder diskussionen om en renovering.

”Lydrenovering kan berøre gulve, vægge, lofter og installationer og skal derfor nødvendigvis tænkes ind fra starten i den samlede renovering,” siger hun.

Lydisolering indgår i helhedsplan

I Gillesager/Lindeager vedtog beboerne i 2018 at medtage lydisolering i en helhedsplan.

Henny Jensen er med i byggeudvalget og var formand for afdelingen, da forberedelserne til totalrenoveringen begyndte for cirka 10 år siden.

Hun fortæller, at inspirationen kom under et besøg hos en fremsynet boligafdeling, der havde lavet lydisolering.

”Vi fandt ud af, at vi for en ret lille økonomisk indsats kunne opnå en stor effekt i forhold til trivsel,” siger Henny Jensen.

Anders Schou Pleidrup, seniorprojektleder i BO-VEST, som administrerer Gillesager/Lindeager og alle øvrige afdelinger i boligorganisationen Tranemosegård, tilføjer, at hvis nabostøj opleves som et problem, er der en pligt til at løse det.

Men det kan være svært at få et mandat til at træffe foranstaltninger, hvis det alene er et mindretal af beboere, der har deciderede gener.

Men nu står det fast, at der skal gennemføres lydisolering i Gillesager/Lindeager, når den omfattende renovering ventes indledt i 2023.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll sikrede sig opgaven med at lave en analyse af støjforholdene i afdelingen og komme med et oplæg til byggetekniske foranstaltninger, der skal dæmpe støjen.

”Vores akustikafdeling var med til at lave målinger, og generelt gælder, at blokkene klarede sig dårligere i forhold til kravene end højhuset,” oplyser Lars Jevanord, projektleder hos Rambøll.

Analysen peger på en række områder, hvor nabostøjen potentielt kan reduceres. Både en række generelle anbefalinger, der går på tværs af hele afdelingen, og nogle, der knytter an til enten de lave blokke eller til afdelingens højhuse.

De anbefalede metoder

Disse forslag til byggetekniske foranstaltninger kan genfindes i den vifte af metoder til lydisolering, som Birgit Rasmussen fra BUILD på Aalborg Universitet præsenterer i sin nylige folder om emnet.

Nemlig lydisolerende forsatsvæg, lydisolerende underloft, lyddæmpende gulv og udbedring af utætheder ved rørgennemføreringer og i konstruktionssamlinger og konstruktioner. Der kan være detaljer, som afhænger af bygningens type.

”Umiddelbart kan det forekomme dyrt at gøre noget, men det skal holdes op mod gevinsten og sættes i forhold til den samlede pris på et renoveringsprojekt,” fastslår Birgit Rasmussen.