Ny rapport: Roser og torne i udvikling af omdannelsesområder

Tekst: Regner Hansen, foto: Lars Just.

15 almene boligområder blev i 2018 betegnet som hårde ghettoer (i dag omdannelsesområder) - og blev i parallelsamfundspakken stillet over for krav om en omdannelse, der som hovedregel skal nedbringe andelen af familieboliger til højst 40 procent i 2030.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og BUILD følger omdannelserne i de 15 områder over en tiårig periode for at belyse, hvilke forandringer og virkninger for boligområder, beboere og den almene sektor der følger med transformationen.

Følgeevalueringen er finansieret af Landsbyggefonden med det formål at undersøge og lære af denne nye proces. Du kan se mere om områdernes udgangspunkter for omdannelserne og de foreløbige resultater på tværs af følgeevalueringens sociale (VIVE) og fysiske (BUILD) spor i denne pixi:

VIVE har netop udgivet den første af tre rapporter under evalueringens sociale spor.

”Det er meget tydeligt, at boligorganisationer og kommuner her i den første fase har været meget fokuseret på at få lagt en plan for den fysiske omdannelse,” siger Gunvor Christensen, projektchef i VIVE og hovedforfatter på VIVEs aktuelle rapport.

Samtidig kan hun og kollegerne registrere ændringer i beboersammensætningen, der afspejler sig i en positiv udvikling i beskæftigelsen, indkomstforhold og lavere kriminalitetsrate. Meget kan henføres til den obligatorisk styrede indflytning, og hertil kommer virkningen af den løbende boligsociale indsats.

På den anden side er der generelt massive problemer i indskolingen, fravær i skolen, manglende afgangseksamen og svigtende påbegyndelse af ungdomsuddannelse.

I VIVE-rapporten bliver det, ligesom i BUILDs analyser af de 15 områders fysiske forhold, konstateret, at de 15 omdannelsesområder har meget forskellige udgangspunkter for transformationen.

Status er, at tre områder ligger markant over kravene vedrørende samtlige ghettokriterier i parallelsamfundspakken.

I den anden ende af spektret er der seks boligområder, som ikke længere slår negativt ud på ghettokriterierne. De skal dog stadig gennemføre omdannelsen.

Fremskudt beskæftigelsesindsats i Finlandsparken

Blandt de seks er Finlandsparken, som hører under den almene boligorganisation AAB Vejle. Finlandsparken består af 11 blokke med en skal i gule mursten, der ligger i et skrånende terræn i den nordlige udkant af Vejle. Bydelen hedder Nørremarken.

Finlandsparken har fået dispensation til en reduktion til 68 procent familieboliger fra de nuværende 100 procent. Omdannelsen sker uden at rive boliger ned, men gennem fortætning, omdannelse og ommærkning.

Det mest målbare fremskridt i Finlandsparken er, at andelen af beboere i den erhvervsaktive alder, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, er mindsket med næsten fire procentpoint siden 2018.

Jacob Wiese er leder af den boligsociale helhedsplan, som omfatter 11 almene boligafdelinger i Vejle, heriblandt Finlandsparken. Planen støttes af Landsbyggefonden.

Jacob Wiese vurderer, at kommunens fremskudte beskæftigelsesindsats i boligafdelingen er med til at forklare den positive effekt.

Medarbejdere fra Jobcenter Vejle var udstationeret i Finlandsparkens beboerhus. Desuden har jobcenteret gennemført et stort anlagt arrangement i området, der skulle matche jobsøgende beboere med lokale virksomheder.

”Vi tilskyndede som led i den boligsociale helhedsplan beboerne til at benytte sig af tilbuddene og aktiverede desuden flere af vores andre netværk,” siger Jacob Wiese. På den måde understøtter helhedsplanen, at kommunens indsatser også når udsatte målgrupper.

Problemer med indskoling, skolepræstation og ungdomsuddannelse

I den nye VIVE-rapport bliver det fremhævet som positivt for omdannelsesområderne, at børn er med i dagtilbud, at børn og unge har høj trivsel i skolen, og at unge drager fordel af deltagelse i boligsociale aktiviteter.

Men samtidig er der altså store udfordringer med overgangen fra dagtilbud til skole - og med overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. Hertil kommer udfordringer med præstationerne i skoleforløbet.

Gunvor Christensen konstaterer, at kommunerne engagerer sig, men hun ønsker at slå et slag for, at stat, kommuner og boligorganisationer i højere grad trækker på indsigten hos daginstitutioner og skoler i omdannelsen af områderne.

”Man kunne godt blive bedre til at tage imod den håndsrækning. Det er dagtilbud og skoler, som er i daglig, tæt kontakt med familierne i omdannelsesområderne,” siger Gunvor Christensen.

Fokus på skoleparathed og forberedelse til arbejdsliv

I Finlandsparken er dagtilbud, sundhedspleje, bibliotek og den boligsociale indsats gået sammen om et initiativ, der har navnet Sproggaven.

Børn i alderen 1-6 år får små gaver, der er centreret om bøger, og som er tilpasset deres alderstrin.

Gaven bliver udvidet med et fortælleunivers og drama for de ældste førskolebørn. Målet er at stimulere lysten til at tilegne sig viden.

En anden boligsocial aktivitet er et fritidsjobprojekt, der hedder Tjansen. Projektet skal hjælpe 14-17-årige til at få et fritidsjob, fordi det kan være vejen til et job og/eller ungdomsuddannelse senere.

Tjansen tilbyder unge lommepengeansættelse, hvorefter de for eksempel kan fungere som børnefodboldtrænere i to lokale idrætsklubber. Næste skridt for de unge er at få et egentligt job.

En af måderne er at lave aftaler med en butiksbestyrer om at give en ny ung medarbejder en blød start, hvor der ifølge Jacob Wiese er skruet op for pædagogikken og tålmodigheden. Til gengæld betales lønnen de første uger af helhedsplanen.

17-årige Iman Baragji er blandt de unge i Finlandsparken, der har haft gavn af Tjansen til at få et fritidsjob. Hun er født i Danmark af palæstinensiske forældre og har desuden to ældre brødre. Hun går i 3. g i gymnasiet. Iman Baragji har i snart to år været ansat i fritiden i en bagerforretning.

”I Tjansen har jeg lært om selvdisciplin, og jeg har fået en mere aktiv livsstil. Jeg er sammen med kolleger. Samtidig kunne jeg udforske mulighederne for et egentligt fritidsjob. I bagerforretningen får jeg erfaringer med kontakt med kunder, og det sker, at der er vanskelige kunder,” smiler Iman Baragji, som har en plan om at studere til bioanalytiker i Aarhus efter studentereksamen.

Finlandsparken har inddraget beboere med møder og workshops

Gunvor Christensen hæfter sig ved, at Finlandsparken også stikker ud fra andre omdannelsesområder ved at prioritere beboerinddragelse højt i forbindelse med kravet om fysisk omdannelse.

Lige fra parallelsamfundspakkens vedtagelse har der været holdt beboermøder med borgermesterens deltagelse i flere tilfælde, workshops og andet.

”Generelt i omdannelsesområderne har kommuner og boligorganisationer overset mulighederne for at inddrage beboerne, selv om de ved, at der er et stort demokratisk problem.

Inden for de politisk fastsatte rammer er der faser, hvor det giver mening at spørge til beboernes holdninger og give beboerne svar,” siger Gunvor Christensen.

I VIVE-rapporten bliver der stillet skarpt på ghettokarakteristika, øgede livschancer for beboerne og fremme af et blandet bolig- og byområde.

Men hensyn til aspektet om den blandede by har der i Vejle Kommune været et ønske om at koordinere boligsociale og fysiske indsatser i boligområderne med den generelle byudvikling. Det oplyser Michael Sloth, direktør for Teknik & Miljø i Vejle Kommune.

”De almene boligafdelinger skal ikke være øer,” siger Michael Sloth med henvisning til Finlandsparken og de to andre almene boligafdelinger på Nørremarken, nemlig ØsterBos Moldeparken og Lejerbo Trekantens Finlandsvej.

Boligorganisationer og kommune arbejder derfor sammen om at monitorere på hele byens udvikling og koble initiativer i boligområderne og finansieringer fra Landsbyggefonden med andre tiltag.

Et af samlingsstederne skal være kulturhuset NC10, der er indrettet i et tidligere butikscenter. Her er der blandt andet bibliotek, kreativt værksted, foredragssal, mødelokaler og rammer til at etablere et bageri, som måske vil blive drevet af frivillige. Det er også i NC10, at den boligsociale helhedsplan har base.

Et andet mødested er sportshallen Nørremarkshallen, som ligger i skellet mellem almene boliger og villaer. Ambitionen er, at hallen skal renoveres, og at der skal laves nye faciliteter uden om hallen.