Nye redskaber til mere effektive og bæredygtige renoveringer

Af Regner Hansen, foto: Lars Just

Magisterparken sydøst for Aalborgs centrum består af et antal treetagersbygninger samt et højhus, som med sine 13 etager rager op i mængden. Højhuset er et typisk montagebyggeri af beton fra 1964.

I 2013-2015 blev der gennemført en renovering af højhuset, efter at det længe havde haft betonskader og problemer med indtrængen af fugt, kuldebroer og manglende isolering. Hertil kom behovet for at modernisere boligerne.

Konkrete erfaringer er omsat til generelle redskaber

Renoveringen blev en anledning for Himmerland Boligforening, som Magisterparken hører under, til at gøre sig erfaringer med facadekoncepter. Der blev sat en facade af præfabrikerede elementer uden på den eksisterende facade i stedet for på traditionel vis at foretage efterisolering.

Elin Torp Jensen bor på ottende etage. Hun er formand for Magisterparkens afdelingsbestyrelse. Hun viser, hvordan altangangen er forvandlet fra en udendørs gang til en indendørs gang med en inddækning af glas.

”Før gik man ude i vind og vejr fra lejligheden til elevatoren. Nu er gangen et rart sted, og der er lavet flere karnapper, hvor vi som beboere kan mødes og opholde os,” siger Elin Torp Jensen.

Boligorganisationens erfaringer er indgået i udviklingen af en række løsninger under den fælles overskrift REBUS, der skal understøtte en effektiv og ressourcebevidst renoveringsproces i den almene sektor.

REBUS-projektet er et partnerskab med deltagelse af hele værdikæden i byggeriet, der skal udvikle redskaber og metoder til mere bæredygtige og effektive renoveringer.

Partnerne er rådgivere, entreprenører, producenter, vidensinstitutioner samt to almene boligorganisationer – foruden Himmerland Boligforening er det Frederikshavn Boligforening.

Innovationsprojekt skal skabe øget fokusering og mindre tidsspilde

Martha Katrine Sørensen er sektionsleder på Teknologisk Institut. Hun er projektleder for REBUS:

”REBUS er et forsøg på at imødekomme typiske udfordringer i byggeriet - uklare målsætninger, et vagt beslutningsgrundlag og en manglende baseline.”

”Det er alle forhold, som giver risiko for, at man glemmer fokusområder i samarbejdet, og at projekteringstiden trækker ud,” siger Martha Katrine Sørensen.

REBUS-metoderne er udviklet med henblik på at opfylde tre overordnede mål:

• 50 procent lavere energiforbrug efter renoveringen, og her handler det ifølge Martha Katrine Sørensen om at reducere behovet for energi gennem isolering og andre tiltag, men også om at kunne adskille bygninger og beboeradfærd med hensyn til energiforbrug.
  
  
• 30 procent lavere ressourceforbrug under renoveringen, og her er det centrale at øge graden af industrialisering for at mindske spild i produktionen og på byggepladsen.
  
  
• 20 procent øget produktivitet, og her er der ifølge Martha Katrine Sørensen fokus på en effektiv organisering af byggeteams, hvor strategiske partnerskaber kan være et middel.

Input til hurtigere facaderenoveringer

Himmerland Boligforening har gennem de seneste 10 år eksperimenteret med at udskifte eksisterende ikke-bærende facadeelementer ved renoveringer.

”Vi har som led i REBUS-dialoger om facaderenoveringer givet andre partnere lejlighed til at se vores byggeplaner og budgetter,” fortæller Sven Buch, udviklingsdirektør i Himmerland Boligforening.

Sven Buch vurderer, at det vil give en mere rationel byggeproces at benytte præfabrikerede facader. Det vil være nemmere at fastsættestarten på byggeaktiviteter, og aktiviteterne kan gennemføres hurtigere.

”Det meste af en renovering foregår inde i en bygning. Hvis man bruger facadekoncepter, kan man hurtigt åbne bygningen og få materialer ind og ud og derefter lukke den,” siger Sven Buch.

Et andet plus ved færdige facader er efter hans opfattelse, at de kan medvirke til ventilation i stedet for, at der på traditionel vis skal laves rørsystemer i bygningen til ventilation.

Martha Katrine Sørensen siger, at REBUS-facadekoncepterne er en ny tilgang til facaderenovering. Målgruppen er elementbyggeri fra 1960’erne og 1970’erne, hvor det lader sig gøre at sætte lette facader uden på de eksisterende. Første skridt er at lave en bygningsmodel ved hjælp af relevante data.

”Vi har udviklet en konfigurator med et facadekatalog, som allerede i en forberedende fase giver bygherre mulighed for at se produktet og foretage en række valg i forhold til facadeudtryk, energi/indeklima, ressourcer/bæredygtighed og pris. Disse vigtige data kan også bruges i den tidlige dialog med myndigheder og beboere,” siger Martha Katrine Sørensen.

Værdien i bygningens levetid gøres op

Et andet REBUS-redskab, hvor Himmerland Boligforening har bidraget til udformningen, er en metode til totalværdiberegning. Totalværdi er en samlet opgørelse over en renovering, der medtager omkostninger og indtægter i hele bygningens levetid.

”Vores rolle har været at forklare forskere fra Aalborg Universitet, hvordan vi som praktikere arbejder med vores egen model. De har bygget vores små, hjemmelavede værktøjer – Excel-ark og andet – ind i den store model,” oplyser Sven Buch.

I en totalværdiberegning er fokus flyttet fra anlægsøkonomi i forbindelse med renoveringsaktiviteter til en fastsættelse af værdier i et langt perspektiv.

”I planlægningsfasen beslutter man sig til, hvilke værdier man gerne vil nå frem til med renoveringen af en afdelings bygninger. På den måde kan man screene mulighederne og lave renoveringsscenarier, og man kan således beslutte, hvilke aktiviteter man vil satse på hvornår. For eksempel om vinduerne skal udskiftes nu eller om fem år?” siger Martha Katrine Sørensen.

Værdierne i totalværdimetoden er blandt andet følgende: Sundhed, attraktiv bolig, tryghed, bæredygtighed, image og fleksibilitet.

Sven Buch siger, at Himmerland Boligforening er meget parat til at bruge totalværdiberegningen, når redskabet er færdigudviklet. I øjeblikket findes det i en betaversion.

”Det skal selvfølgelig lige indarbejdes,” smiler han.

Redskab til indeklimavurdering og -mærkning ligger også i værktøjskassen

Himmerland Boligforening har desuden hjulpet med udviklingen af et REBUS-redskab, der kan give et klart indtryk af boligers indeklima. IK-kompas hedder redskabet.

IK-kompas giver mulighed for at vurdere indeklimaet i en bygning før en renovering ud fra en række oplysninger om bygningens konstruktioner og installationer. Vurderingen kombineres med en besigtigelse på stedet, hvor der er fokus på forhold, der vedrører lys, varme, luft og lyd: Hvordan er ventilationen? Hvad fungerer emhætten i køkkenet og aftrækket på badeværelset? Er der sprækker eller utætheder ved vinduer/døre?

Der bliver også lavet en vurdering af udsyn og indblik (”kan andre kigge ind til dig”), som er nye faktorer i en indeklimadefinition.

Værktøjet leverer et bud på, hvordan renoveringen kan forbedre indeklimaet, og det kan bruges i dialogen mellem bygherre, beboere og myndigheder.

”Det er potentialet for indeklimaet, der vises,” siger Martha Katrine Sørensen og tilføjer, at indeklimavurderingen kan sidestilles med den eksisterende energivurdering i forbindelse med et energimærke. Indeklimaet får karakter på en skala fra A til G på samme måde som ved energimærkningen.

IK-kompas suppleres af en spørgeskemaundersøgelse, hvor beboerne gengiver deres oplevelse af indeklimaet før og efter en renovering.

”Hensigten er at koble det vurderede indeklima med det oplevede indeklima og således få input om indeklimaet fra flere vinkler,” siger Martha Katrine Sørensen.

Elin Torp Jensen i Magisterparken har sammen med andre beboere i Himmerlands Boligforening og beboere i Frederikshavn Boligforening svaret på skemaets spørgsmål, der er relateret til beboernes indvirkning på indeklimaet gennem deres adfærd.

”Spørgeskemaundersøgelsen giver mulighed for at tage højde for beboernes behov allerede i planlægningen af en renovering. Alle bliver spurgt. Vi er således blevet opmærksomme på, hvor meget støj betyder for beboernes komfort,” siger Sven Buch.

Han oplyser, at Himmerland Boligforening har været med til at udarbejde spørgeskemaet, og at skemaet efterfølgende er blevet anvendt i 10 afdelinger. Desuden har teknisk personale fra boligforeningen forsynet Aalborg Universitet med data under udformningen af redskabet.