Plads til legende børn ved hjælp af trækningsretten

Det er en umage konstruktion, som rummer en rutsjebane, et klatrestativ og et par andre aktiviteter. Det ligner en elefant og har klare farver – blå, rød og gul. Der er også et gyngestativ og flere typer af vipper. Underlaget er blødt grus.

Stedet er Nykøbing Mors på Mors, nærmere betegnet en ny legeplads på Højbro i afdeling 6 i Nykøbing Mors Andelsboligforening.

Der er også en bænk på den næsten kvadratiske legeplads, som ligger på det grønne areal foran blokkene – i læ og langt fra trafik.

”Legepladsen bliver også brugt af børn udefra. Det er, som om de har en turnus om at komme her,” oplyser Svend Erik Larsen og peger over bag en af blokkene, hvor der er et dagplejecenter.

Nedenfor kan du se en animationsfilm om trækningsretten.

Der er relativt få børnefamilier på Højbros fire blokke med i alt 66 lejligheder, men det kan legepladsen måske være med til at ændre på.

”Vi vil gerne tiltrække flere børnefamilier,” siger Peter Nicolas Pedersen, forretningsfører i Nykøbing Mors Andelsboligforening. Han siger, at en legeplads jo giver børn, der ellers sidder stille med computerspil, adgang til at bruge deres fysik.

Anlæggelsen af legepladsen, som stod færdig i november 2015, havde et budget på 97.000 kroner. Boligorganisationens mulighed for at benytte sig af trækningsretten – de opsparede midler i Landsbyggefonden til forbedringer og opretninger – var med i overvejelserne fra starten.

”Afdelingen er en smule presset på økonomien på grund af store opretningsarbejder for 8-10 år siden. Så det har været godt for afdelingen, at man har kunnet gøre brug af trækningsretten,” siger Peter Nicolas Pedersen.

Legepladsen afløste en gammel legeplads på samme sted, der var meget nedslidt og i øvrigt ikke overholdt sikkerhedsforskrifterne længere. Nykøbing Mors Andelsboligforening tog kontakt til flere legepladsfirmaer og fandt hurtigt sammen med LEDON, som producerer legeredskaber.

De gode erfaringer har medvirket til, at foreløbig yderligere to legepladser er ved at blive etableret i andre afdelinger.

Nykøbing Mors Andelsboligforening har været flittig til at benytte sig af trækningsretten over årene. Bare på Højbro i afdeling 6 har organisationen hentet delvis finansiering fra ordningen til renovering af tage og gavle, lukkede altaner og et betalingssystem i vaskerier.

Trækningsretten er en rigtig god finansieringsmulighed for de almene boligorganisationer, fastslår Birger R. Kristensen, sekretariatschef i Landsbyggefonden.

"Der har måske i en periode efter finanskrisen været en vis tilbageholdenhed med at benytte trækningsretten, for der er stadig noget, som afdelingerne selv skal betale. Ønsket om at undgå udsving i udlejningssituationen ved forhøjet husleje kan også have spillet ind. Men generelt oplever vi en betydelig interesse, fordi boligafdelingerne kan dirigere pengene præcis derhen, hvor de ønsker det, så længe de opfylde kravene om, at det er forbedringer eller særligt udgiftskrævende opretninger," siger Birger R. Kristensen.

Han tilføjer, at Landsbyggefondens analyser viser, at der er et stort behov for at opdatere det almene boligbyggeri.

Ansøgningsprocessen har tidligere været en papiransøgning, men der er gennemført en digitalisering, som har medført administrative forbedringer af processen.

Nykøbing Mors Andelsboligforening har følgeskab af andre brugere af trækningsretten, heriblandt Boliggården i Helsingør. Boliggården har gentagne gange været plaget af oversvømmelser i afdeling 17, Søvænget. Seneste vinter var det slemt. Der trænger vand ind i kældrene i tre blokke med 99 lejligheder, hvilket giver fugt i ydervæggene i kældrene og problemer med skimmelsvamp.

Årsagen er, at terrænet ikke i tilstrækkelig grad falder væk fra bygningerne, jorden er tæt, så vandet er længere tid om at sive ned.

Den uholdbare situation førte til en beslutning om et opretningsprojekt, der skal bortlede regnvandet. Budgettet er på næsten 1,4 millioner kroner, heraf har afdelingen fået tilført to tredjedele som følge af trækningsretten.

Mikkel Selander, inspektør i Boliggården, forklarer om proceduren, at afdelingsbestyrelserne bliver påmindet hvert andet år om adgangen til trækningsretten. Den enkelte bestyrelse og inspektøren indstiller herefter til Boliggårdens bestyrelse, hvilke projekter de ønsker at få gennemført.

Nødvendige projekter kommer først

”Det er altid en afvejning mellem 'need to have' og 'nice to have',” siger Mikkel Selander. Projektet om et værn mod oversvømmelserne var tydeligvis en nødvendighed – også fordi skybrud kan forventes at forekomme oftere og med større kraft fremover som følge af klimaændringer.

Projektet har flere elementer: Dels ledes regnvand fra taget ud på græsarealer bag hver blok. Det er i forlængelse af kravet om, at regnvand i stigende grad afledes på eget område. Dels nedgraves der omfangsdræn, herunder langsgående single-faskiner på bagsiden af blokkene. Desuden ændres hældningen ved facaderne yderligere, så terrænet falder væk fra bygningerne.

Beregninger viser, at der bagefter vil være en samlet afledning af regnvand på 123 liter i sekundet.

”Vi håber, at det bliver muligt at få en aftale med Helsingør Kommune om at lede regnvandet fra drænene over i en nærliggende sø, som der er en kommunal regnvandsledning til. Fra søen ledes vandet ud i havet. I så fald undgår vi at belaste kloaknettet og rensningsanlægget, fordi vandet ikke skal renses, og afdelingen sparer udgifter til tilslutningsbidraget,” forklarer Mikkel Selander.

Frederiksholm, karré 15, som hører under AKB, København, er fra midt i 1940’erne, og efterhånden fungerede gadedørene ikke hensigtsmæssigt. Låsesystemet var et gammelt standardlåsesystem.

”Det var blevet relativt nemt for tyve at komme ind i opgangene, og der har været en del tilfælde af tyverier. Især de ældre beboerne er blevet utrygge,” fortæller ejendomsleder Morten Nyhauge om afdelingen, der ligger i Københavns Sydvestkvarter.

Den uholdbare situation førte til udarbejdelsen af et projekt, der skal øge sikkerheden for beboerne og sikre ejendommen i de tilsammen 368 lejligheder i karréen.

”Der skal isættes nye hoveddøre i 56 opgange, og dørlåsene skal udskiftes til et låsesystem, som er unikt og gerne skulle være fremtidssikret,” siger Morten Nyhauge.

Det skal tilføre noget ekstra

Projektet koster 2,3 millioner kroner, og noget af finansieringen er skaffet via trækningsretten. Opgaven er i øjeblikket i udbud, og arbejdet ventes indledt i februar-marts 2017.

”Økonomisk er det en stor fordel for afdelingerne i AKB, København, at trækningsretten er der som en mulighed i forbindelse med forbedringer og opretninger. Ligesom andre afdelinger skelede vi til retningslinjerne for trækningsretten, da vi meldte projektet ind til AKB’s hovedledelse,” siger Morten Nyhauge.

”Det må ikke bare være vedligeholdelse. Det skal tilføre noget ekstra,” konstaterer Morten Nyhauge.

Fotos i artiklen: Lars Just