Rapport fra Ærø: Den almene boligsektor på de danske øer har særlige udfordringer
Det Ærøske Boligselskab råder over for mange ungdomsboliger i disse år - og har for få boliger til ældre. Samtidig kan flere almene familieboliger på øen i Det Sydfynske Øhav være med til at sikre de forbedrede boligvilkår, der udpeges som afgørende for at tiltrække tilflyttere.
Ærøs historie er tæt forbundet med søfart. Fra sidst i 1700-tallet var Ærø et førende regionalt søfartscenter.
Blandt andet fordi øen med sin placering i Det Sydfynske Øhav lå fordelagtigt i forhold til driftige havnebyer ved Østersøen.
Men efter Første Verdenskrig mistede Ærø noget af sin betydning, da sejlskibe blev fortrængt af dampskibe.
Søfart er dog stadig en væsentlig økonomisk aktivitet. Øen er hjemsted for et værft og en række maritime servicevirksomheder, og det er lykkedes at bevare Marstal Navigationsskole, som på et tidspunkt var truet af lukning.
Søfartsuddannelserne på skolen er meget vigtige for en ø, som et langt stykke skal hvile i sig selv, fordi der er mindst en times sejlads til de nærmeste større arbejdspladser uden for øen - på Fyn og i Sønderjylland.
FAKTA OM ÆRØ
Ærø er en langstrakt, kuperet ø, der ligger i Det Sydfynske Øhav. Arealet er på 88 kvadratkilometer. Indbyggertallet er på cirka 6.200.
Ærø er en selvstændig kommune.
Der er tre større byer, nemlig efter størrelse Marstal, Ærøskøbing og Søby.
Søfart og landbrug er de traditionelle erhverv. Byens største arbejdsplads er Søby Værft i Søby. Turismen har haft stigende betydning. Herunder hører også bryllupsturisme, som udgøres af udenlandske par, der kommer til øen for at blive gift uden mange formaliteter.
Det førende uddannelsessted er Marstal Navigationsskole, som tilbyder søfartsuddannelser. Skolen er også hjemsted for HF-Søfart, en gymnasial uddannelse med fokus på det maritime.
De vigtigste færgeruter forbinder Ærø med Fyn. Det er Ærøskøbing-Svendborg (75 minutter) og Søby-Faaborg (60 minutter). Midt i august indledte elfærgen Ellen sejlads på ruten mellem Søby og Fynshav på Als. Bortset fra skroget er elfærgen bygget på værftet i Søby.
Ærøs historie har været tæt knyttet til Sønderjyllands historie, og det var et tilfælde, at Ærø efter det danske nederlag i 1864-krigen til Preussen og Østrig vedblev at være dansk.
Faldende efterspørgsel på ungdomsboliger
Det er her, at Ærøs eneste almene boligorganisation kommer ind i billedet. Det Ærøske Boligselskab er med til at løse den opgave i lokalsamfundet ved at tilbyde boliger til unge, som tager en søfartsuddannelse.
FAKTA OM DET ÆRØSKE BOLIGSELSKAB
Det Ærøske Boligselskab er den eneste almene boligorganisation på Ærø.
Boligorganisationen blev stiftet efter Anden Verdenskrig og råder over cirka 460 boliger, der er fordelt rundt på øen.
En relativt stor andel af boligerne er henholdsvis ungdomsboliger og ældre-/plejeboliger. Hertil kommer et antal familieboliger.
Dette glæder Lars Jørgen Andersen sig over. Han er forretningsfører i Det Ærøske Boligselskab, og Landsbyggefondens Magasin møder ham på selskabets kontor, der er indrettet i en gammel købmandsbutik på et gadehjørne i Marstal. Formålet med besøget på Ærø er at sætte fokus på særlige udfordringer for almene boligorganisationer på øer.
Og Lars Jørgen Andersen lader skinne igennem, at det ikke altid er helt nemt.
”Det er svært at tilpasse sig efterspørgslen på ungdomsboliger. I øjeblikket har vi 18 tomme ungdomsboliger. Det er dyrt,” siger Lars Jørgen Andersen.
Han oplyser, at søgningen til søfartsuddannelserne svinger fra år til år. Og generelt er søgningen faldende. Der er flere årsager: Ungdomsårgangene er mindre, søfartserhvervets behov for dansk faguddannet personale er dalende, og der er kommet flere konkurrerende søfartsuddannelser i Danmark.
Hertil kommer, at der er flere private udlejere, der tilbyder boliger til de unge.
Spørgsmålet om ungdomsboliger afgøres i et trekantsforhold mellem Det Ærøske Boligselskab, Ærø Kommune og Marstal Navigationsskole.
Den samlede efterspørgsel på ungdomsboliger er således også påvirket af, at Det Ærøske Boligselskab har udlejet 19 boliger i et kollegium til Marstal Navigationsskole, som bruger boligerne til skolehjem. Og navigationsskolen sætter to unge i hver bolig i stedet for én person.
Nedrivning og ønske om ombygning
Noget er gjort for at mindske udbuddet. Det Ærøske Boligselskab fik i 2017 godkendt, at Maritim Kollegiet med 21 ungdomsboliger skulle nedrives. Det var en beslutning, hvor blandt andet Landsbyggefonden bidrog med finansiering.
Det Ærøske Boligselskab har desuden foreslået, at ejendommen Minors Minde bliver ombygget til almene familieboliger, hvilket vil give en reduktion på 16 ungdomsboliger.
”Problemet med tomme ungdomsboliger på øen er utilfredsstillende for os og for kommunen,” siger Lars Jørgen Andersen.
Lang venteliste til boliger til ældre
Når det gælder almene boliger til ældre, er forholdene stik modsat. Her er alle Det Ærøske Boligselskabs boliger udlejet, og der er en lang venteliste. Alene i Marstal er der i øjeblikket behov for yderligere 30 boliger til seniorer.
Lars Jørgen Andersen oplyser, at efterspørgslen skyldes, at ældre udgør en voksende andel af befolkningen på Ærø, og at der også er folk fra blandt andet Svendborg, som ønsker at nyde deres otium på Ærø.
”Ældre foretrækker almene boliger frem for ejerboliger. Det er mindre tæt-lav byggeri med tilgængelighed og en lille have, som folk efterspørger. De finder det mere overskueligt. Vi ville gerne bygge flere boliger til ældre,” siger Lars Jørgen Andersen.
Han konstaterer, at Ærø Kommunes økonomi sætter en begrænsning – både med hensyn til eventuel ombygning af ungdomsboliger til familieboliger og med hensyn til eventuelt nybyggeri af boliger til ældre. Kommunen skal jo være med til finansieringen i givet fald.
Observationerne gentages med andre ord, da Landsbyggefondens Magasin under en rundvisning til almene boligafdelinger i Marstal møder Ruth Mogensen, bestyrelsesformand i Det Ærøske Boligselskab. Hun bor i et af de 11 mindre rækkehuse i afdelingen Birkelygård.
”Udlejningssituationen med ungdomsboligerne nager os. Det ville være godt at ombygge dem. Der burde laves flere ældre- og plejeboliger. Her burde kommunen gøre noget,” siger Ruth Mogensen.
Kommunen beder om hjælp
Ærøs Rådhus ligger i en nyere, rød murstensbygning med rødt tegltag i Ærøskøbing – væk fra de snævre brostensgader med lave, malede 1800-tals-huse, som den lille købstad er kendt for.
Borgmester Ole Wej Petersen tager imod på sit kontor. Han har fulgt den almene boligsektor gennem en årrække, da han tidligere var bestyrelsesmedlem i Det Ærøske Boligselskab i sin egenskab af kommunal tilsynsførende.
Ole Wej Petersens ønsker til boligudviklingen på Ærø svarer til ønskerne hos Det Ærøske Boligselskab: Færre ungdomsboliger og flere boliger til ældre.
Men han lader forstå, når kommunen overvejer sit engagement, at han også skal tage hensyn til den kommunale økonomi.
Kommunen er i forvejen med til at bære tabet ved tomme ungdomsboliger, fordi den har bistået med huslejegaranti.
”Vi skal have hjælp til at reducere antallet af ungdomsboliger yderligere. En ombygning til familieboliger vil formentlig være temmelig dyrt,” siger Ole Wej Petersen.
Borgmesteren tilføjer, at nedgangen i efterspørgslen på ungdomsboliger også kan forklares med, at en del af de unge foretrækker at rykke sammen i private lejeboliger i den gamle boligmasse.
Det er unge, der prioriterer en lav boligudgift over en god standard, vurderer han.
En holdbar løsning er landspolitisk
Ole Wej Petersen ser på længere sigt manglen på boliger til ældre som en større udfordring.
”Vi så gerne, at der bliver bygget op til 40 nye almene boliger til ældre. Det Ærøske Boligselskab har ikke midlerne til selvfinansiering, og det vil ikke være økonomisk fornuftigt af kommunen at gå ind i et sådant projekt,” siger han og appellerer til, at også private aktører viser interesse.
Kommunen råder over jord. Men en holdbar løsning er efter borgmesterens opfattelse landspolitisk.
”Vi forsøger at italesætte problemet om seniorboliger, der er generelt for ikke-brofaste øer, over for den nye regering,” siger Ole Wej Petersen, som er af samme partipolitiske observans som den socialdemokratiske regering.
Han klager samtidig over, at kreditforeninger er tilbageholdende med udlån i områder langt fra større byer, herunder øer.
Almene familieboliger kan give tilflyttere en start
Ærø har i disse år en lille nettotilflytning til øen, men vil gerne have endnu flere nye borgere i den erhvervsaktive alder. Søfarten kan løfte noget, men langtfra det hele.
Kun et mindretal af de unge, der tager en søfartsuddannelse, vælger at bosætte sig på øen bagefter.
Borgmester Ole Wej Petersen siger, at kommunens strategi består i at forsøge at tiltrække unge iværksættere og små erhvervsvirksomheder, hvoraf nogle måske overvejende opererer på internettet og dermed er mindre bundet af geografi.
Desuden satser kommunen på Søby Havn, som tænkes udvidet, på vedvarende energi, hvor bygningen af en elfærge på værftet har givet erfaringer, og på turisme.
Turismen er hjulpet af en statslig tilskudsordning, der giver kommuner, som er en ø eller omfatter øer, mulighed for at sænke priserne for passagerer på ikke-statslige færgeruter, oplyser han.
At der kommer nye øboere forudsætter, at der er gode boliger til rådighed.
”Vi har generelt en boligmasse, hvor meget er gammelt og trænger til fornyelser. Vi er dog ikke så hårdt ramt som mange andre steder,” siger Ole Wej Petersen.
Det Ærøske Boligselskab råder over relativt få familieboliger, og den almene boligsektor kan ifølge borgmesteren bidrage til at udvikle Ærø, hvis der var flere almene familieboliger.
”Mange tilflyttere vil gerne begynde i en lejet bolig til forskel fra en ejerbolig,” siger Ole Wej Petersen.
Boligvilkårene er afgørende for udviklingen
Professor Egon Noe er leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. Han udpeger boligvilkårene som afgørende for udviklingen i landdistrikter og på øer.
Det er et aspekt, som efter hans vurdering er en smule overset i samfundsdebatten.
”Mens boliger i vækstområder stiger i værdi, så bliver boliger i yderområder lige så stille mindre værd. Det giver usikkerhed om afsætningen af boliger, og det giver besvær med at opnå belåning til køb og vedligeholdelse af boliger,” siger Egon Noe.
Den almene boligsektor kan være med at forbedre boligvilkårene i form af almene familieboliger, vurderer han, selv om denne sektor også er påvirket af markedsforhold.
”Det kan være én af flere måder at afbøde finansieringskrisen på boligområdet i yderområder,” siger Egon Noe.
Alle fotos i artiklen: Lars Just