Renovering med blik for klodens bæreevne

Vindueskarmen er usædvanligt dyb. Birthe Rasmussen glæder sig over, at den er ekstra og således ikke ”æder” af arealet på hendes og mandens lejlighed. Hun har besluttet at sætte dekorative genstande i vindueskarmen, men karmen kunne også tjene som en bænk til at nyde udsigten over Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Furesø, ja længere væk endnu på en tindrende klar dag som denne.

Lejligheden ligger på den øverste 14. etage i den almene boligbebyggelse Sorgenfrivang II i Sorgenfri nord for København. Bebyggelsen udgøres af tre højhuse, som af en arkitekturanmelder er kaldt ”tre elegante damer” efter en totalrenovering, der blandt andet har givet en udvendig ansigtsløftning.

Hovedfokus i renoveringen, som ventes afsluttet senere i år, har været miljømæssig bæredygtighed. Det er meget mere end en energirenovering. Vindueskarmen har givet plads til superisolering på 600 millimeter, der som hele elementer er hængt som en ”frakke” uden på facaden.

”Vi gav udtryk for vores ønske om, at der skulle tages store miljømæssige hensyn,” siger Birthe Rasmussen, som er 85 år og tidligere lærer og skolekonsulent. Hun har boet i Sorgenfrivang II siden 1960 – altså gennem det meste af livet. Hun har været medlem af bestyrelsen i denne afdeling under Lyngby almennyttige Boligselskab siden 2007.

Det var i 2006-2007, at de seriøse overvejelser om renoveringen begyndte.

Afdelingens formand, Preben Mac, er også til stede under besøget i Birthe Rasmussens lejlighed. Han bor i et lavere luftlag i nabohøjhuset, nemlig på ottende etage. Han har været afdelingsformand siden 2004 - og Sorgenfrivang II-beboer siden 1981.

”Det gik op for os, at vi efterhånden foretog en del reparationer. Højhusene var ved at være gamle. Vi tænkte, at måske var tiden inde til at se på det i sin helhed,” siger Preben Mac, 63 år og kemiingeniør på efterløn. Engagementet i miljøaspektet var der fra start, bekræfter han.

Rigtig mange miljømæssige forbedringer blev gennemført, og ejendomsleder Allan S. Olsson oplister dem på administrationskontoret, der ligger i stueetagen i det midterste højhus – og skråt over for bebyggelsens fælles vaskeri, hvilket er et andet eksempel på miljøhensyn. Vaskeriet benytter opsamlet regnvand.

Her er de øvrige miljøforbedringer som følge af renoveringen:

• Isætning af tætte vinduer.
• Et to-strengs varmesystem, således at der kun trækkes varme, når beboerne skal bruge det. Altså er der ikke automatisk varmecirkulation.
• Installation af vandmålere i alle lejligheder, der giver mulighed for forbrugsafregning.
• Vandhaner, der er koldstartshaner og udelukkende bruger koldt vand, når man åbner i midten af et etgrebsarmatur.
• Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvor der før kun var mekaniske udtræk i køkken og badeværelse. Varmegenvindingen sker ved, at den udgående varme luft passerer gennem en krydsveksler, hvor den er med til at opvarme den indgående kolde luft.
• Udskiftning til LED-lys, der i gangene er sensoraktiverede.
• Solcellepaneler på taget, der bidrager med strøm til ventilationsanlægget, de nye, rummelige elevatorer og andre fælles installationer.
• Reposer på alle opgange er nu lukket med termoruder. ”Før blæste det ind, og det var ikke unormalt, at der lå sne på trappeafsatsen om vinteren.”

Allan S. Olsson fortæller om forberedelserne af renoveringen, at han, repræsentanter for afdelingsbestyrelsen og fagfolk fra byggeafdelingen i DAB, som administrerer Sorgenfrivang, satte sig sammen for at udforme en helhedsplan. Senere blev byggeriets parter inddraget, efterhånden som de var udvalgt.

”Vi indsamlede ideer og delte dem op i ’need to have’ og ’nice to have’. Vi holdt flere beboermøder og workshops med brainstorms. Det var vigtigt, at vi ikke missede noget. Bygningerne er 60 år gamle, og vi tænkte, at de skal kunne holde i lige så lang tid fremover,” siger Allan S. Olsson.

Det er beboerne og boligorganisationen selv, der betaler for forbedringselementet i de energibesparende foranstaltninger. 

Renoveringen, som er støttet af Landsbyggefonden og Byggeskadefonden, har et prisskilt på over 700 millioner kroner. Der blev opereret med en huslejestigning på 38,5 procent, hvilket kan virke voldsomt. Men der var udsigt til en betydelig mindre faktisk stigning, fordi forbrugsudgifter til varme, vand og el samtidig ville falde på grund af miljøforbedringerne.

Desuden ville beboerne få en moderne bolig, hvor også alle køkkener og badeværelser var totalt istandsat, og der kom en stor altan.

Tilslutningen blandt beboerne til planen var på over 95 procent.

Steen Ejsing, byggechef i DAB, siger, at der var bred enighed om projektet, som samtidig er en forløber for en generel prioritering af miljømæssig bæredygtighed i den almene boligsektor.

”Beboerne blev ikke skræmt væk af huslejestigningen, fordi vi lavede beregninger, der tydede på gevaldige energibesparelser,” siger Steen Ejsing.

Forventningen synes at blive mere end indfriet. DAB har netop fået foretaget en opgørelse af forbruget i det første højhus, hvor renoveringen blev afsluttet for små to år siden. Forbruget blev sammenlignet med forbruget i samtlige tre højhuse før renoveringen divideret med tre. Besparelse: Næsten 50 procent.

Både Preben Mac og Birthe Rasmussen, hvis respektive lejligheder ligger i det første højhus, har gjort sig lignende observationer ved at studere egne varme- og vandregninger.

I øvrigt er den månedlige husleje i deres lejligheder, der med 130 kvadratmeter er blandt de størst mulige i Sorgenfrivang II, henholdsvis cirka 10.960 kroner og 10.350 kroner efter renoveringen.

Der er ifølge afdelingsbestyrelsen generelt meget stor tilfredshed med resultatet af renoveringen.

Miljømæssig bæredygtighed i byggeriet er en faktor, som får stigende opmærksomhed i disse år – primært ved nybyggeri, men så småt også i forbindelse med renoveringer. Årsagen er en erkendelse af, at byggesektoren står for en betydelig del af den samlede klimabelastning og ressourceforbruget, nemlig anslået over en tredjedel.

Når det gælder bæredygtige renoveringer, er et partnerskab med Teknologisk Institut i spidsen ved at udvikle og demonstrere konkrete løsninger, som byggesektoren kan lade sig inspirere af, herunder den almene boligsektor. REBUS hedder det fireårige projekt, som ventes afsluttet i foråret 2020. Forskere samt eksperter fra branchevirksomheder er gået sammen om at finde metoder og værktøjer til renoveringsprojekter, der kan gavne miljø, indeklima, innovation og beskæftigelse.

”Overordnet er målet at nedbringe energiforbruget med 50 procent i de eksisterende etagebygninger. Men vi ved også, at selve renoveringen kan blive meget mere miljørigtig og effektiv, så derfor vil vi nedbringe ressourceforbruget med 30 procent og forhøje produktiviteten med 20 procent,” siger projektleder Martha Katrine Sørensen, som er sektionsleder på Teknologisk Institut.

Martha Katrine Sørensen fortæller videre, at REBUS blandt andet arbejder med at opbygge strategiske organisationsformer, også kendt som strategiske partnerskaber, som skal give mere effektivitet og højere kvalitet. Hertil har REBUS udformet et vejledende udbudsmateriale, der gør det lettere at omsætte strategiske partnerskaber til praksis.

De almene boligorganisationer KAB og FSB i hovedstadsområdet har taget ideen til sig, og hver især bruger de et arkitekt-, ingeniør- og entreprenørteam til flere projekter i stedet for at sammensætte et nyt team til hver opgave.

”Strategiske samarbejder giver bedre muligheder for at lave visioner og sætte værdimæssige mål. Miljømæssig bæredygtighed kan sættes op som et mål i udbudsmaterialet,” siger Martha Katrine Sørensen.

En anden af REBUS-aktiviteterne har til formål at udforme en indeklimamærkning svarende til energimærkningen. Mærkningsordningen bliver afprøvet hos Himmerland Boligforening i Aalborg og Frederikshavn Boligforening, der begge er med i REBUS-partnerskabet. Begge steder oplever ”et potentiale for optimering” med hensyn til indeklimaet takket være dette indeklimaredskab, som går under navnet IV20, oplyser hun.

I REBUS bliver der desuden arbejdet med at udvikle et digitalt værktøj, der kan forudsige en bygnings performance – for eksempel på en række miljøparametre. Dette værktøj kan en bygherre drage fordel af i dialogen med entreprenøren.

Og der bliver arbejdet med industrialisering af renoveringen, herunder facader og installationer, og effektivisering af leverancekæden for at mindske ressourceforbruget.

”Vi bruger de kendte, afprøvede materialer og kan i en senere fase undersøge materialer med en bedre livscyklus,” oplyser Martha Katrine Sørensen.

Netop at bruge langtidsholdbare byggematerialer, der tilmed kan genanvendes, er et grundprincip i cirkulært byggeri. Det er også det højst opnåelige inden for miljømæssig bæredygtighed. Byggematerialer skal helst ikke ende som affald.

Arkitektfirmaet Lendager Group i København har gjort det til et speciale at benytte genanvendte byggematerialer i byggeprojekter.

”Vi er nødt til at tænke på ressourcerne,” siger arkitekt og projektleder Niklas Nolsøe fra Lendager Group.

Han fortæller, at firmaet blandt andet har brugt kasserede vinduer fra 1999, affaldsbeton og svamperamt tømmer til at bygge rækkehuse på Amager i København. Vinduerne opfylder de aktuelle energikrav, fordi der er fire lag ruder i stedet for to.

Et andet eksempel er et kombineret etage- og rækkehusbyggeri under opførelse, ligeledes på Amager i København. Her bruger firmaet blandt andet tidligere anvendt træ fra metrobyggeriet i København og genanvendte mursten fra Carlsberg-bryggerierne.

”Vi kan holde projekterne inden for samme økonomiske ramme som nybyggeri og så endda generere flere job,” oplyser Niklas Nolsøe.

Han tilføjer, at brugen af genanvendte byggematerialer giver merværdi, fordi der er ”meget mere identitet i en bygning, som bærer på en historie”.

Tilbage i Sorgenfrivang II presser afdelingsbestyrelsen på med ideer, der yderligere kan fremme miljømæssig bæredygtighed, og som ikke er gennemført som en del af helhedsplanen.

Førsteprioritet er at etablere en ledning fra solcellepanelerne på taget til vaskeriet, så vaskeriet når målet om at være CO2-neutralt.

”Rådgiverne er ved at se på, hvad de kan gøre med hensyn til solenergien. Det er noget, vi skal betale over driften. Entreprenøren erklærede, at denne opgave ikke var omfattet af renoveringen. Vi har bedt dem om at være meget opfindsomme. Vi har jo en overskudsproduktion af el i visse perioder,” siger Preben Mac, afdelingsformanden.

Steen Ejsing, byggechefen fra DAB, oplyser, at DAB i nye renoveringsprojekter tager afsæt i miljømæssig bæredygtighed.

”Vi har lavet vores egen model for en helhedstænkning, der går videre end energirenovering. Alle betragtninger om miljø er med. Det er en ny tilgang,” siger Steen Ejsing. Han understreger, at miljømæssigt bæredygtige renoveringer ikke generelt behøver at være dyrere end traditionelle renoveringer, når man medtager besparelser i driften i regnestykket.

Foto: Lars Just