Reportage: Nye vitaminer til velfærden
Debatterne om sociale effektinvesteringer og om lokal byudvikling på årets Folkemøde var stærke eksempler på, hvordan økonomisk og strategisk støtte fra Landsbyggefonden landet over er med til at skabe resultater gennem uventede samarbejder og partnerskaber, der overskrider matrikler og gennemhuller siloer. Ta’ med tilbage til Bornholm og dyk ned i tekst og levende billeder fra dagen.
Tunge skyer og truende regn.
Ukarakteristisk for Folkemødet bød lørdag formiddag på vejr, der sendte tankerne i retning af gråt efterår.
Derfor var der på flere måder noget symbolsk i, at skyerne skilte sig og bød solen inden for, netop da Landsbyggefonden blændede op for den første af to debatter på dette års Folkemøde.
For også på terrassescenen foran BL’s Dome var der gjort plads ved debatmikrofonerne til nye partnere og nye måder at tænke på.
Nye samarbejder ryster vanetænkningen og dirker samfundsproblemer op
De livlige debatter på årets Folkemøde var med til at vise, at opgør med vanetænkning og vedtagne dogmer kan være nøglen til ellers fastlåste problemstillinger.
Velfærdssamfundets udfordringer er komplekse, noglekalder dem vilde. Med Landsbyggefondens økonomiske og strategiske hjælp kan gode kræfter i og omkring den almene boligsektor imidlertid levere konkrete svar og løsninger på udfordringerne.
Debatterne kastede lys over, at nye samarbejdspartnere og ny typer samarbejder, kan være med til at ryste et kendt mindset – nogle gange ligefrem vende det på hovedet: Fra udgift til ressource. Fra dilemma til svar.
Sociale effektinvesteringer i det enkelte menneske skaber flere vindere
Den første debat tog afsæt i det faktum, at velfærdssamfundet, som de fleste kender det, er under forandring. Demografien, arbejdsmarkedet, integrationen og vores byer udvikler sig hele tiden. Der bliver stillet flere krav, pengene er færre, og hastigheden er højere. Samtidig er uligheden i boligområder på tværs af land og by stigende.
Knap 45.000 unge i alderen 15-24 år er hverken i uddannelse eller arbejde. I omegnen af 190.000 voksne er uden fodfæste på arbejdsmarkedet. De lavthængende frugter er høstet, og problemerne er komplekse. Og udfordringerne er særligt synlige i landets udsatte boligområder – flere af dem ligger i Kolding.
Det stiller nye krav til måden, vi løser problemerne på. Og en part kan ikke løse dem alene – det kræver sammenhængende investeringer, nye tilgange, og indsatser, der løftes i fællesskab. Det er en god investering, der giver afkast både på den offentlige bundlinje, i boligområderne og i menneskers livskvalitet.
Et nyt, kraftfuldt bidrag til løsning af komplekse udfordringer kan være en såkaldt social effektinvestering – hvor der samarbejdes på tværs af sektorer, og hvor kommunen først betaler for indsatsen, når der er opnået en effekt, der giver en besparelse, fordi borgerne er kommet i job og fastholder det.
Deltagerne i debatten på terrassen var:
- Villy Søvndal, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune
- Jannik Tharben Buchholz, ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond
- Pia Nielsen, viceadministrerende direktør i Boligkontoret Danmark
- Stefan Vestergaard, bygge- og udviklingschef i Alfabo
- Aviaja Julie Sigsgaard, funktionsleder for boligsociale indsatser i Landsbyggefonden
Landsbyggefonden gi’r bolden op – og Villy Søvndal smasher
Aviaja Sigsgaard skitserede rammerne om de ’vilde samfundsproblemer’, der er sammensatte og kræver løsninger på tværs af kommune, civilsamfund og private aktører.
Og også løsninger, der arbejder med hele familiens trivsel og oplevelse af at være en del af samfundet, så mor og far kommer i arbejde og børnene fx samtidig tilknyttes foreninger og fritidsjob.
En sådan tilgang bidrager Landsbyggefonden til ved at samtænke fondens støtte til boligsociale helhedsplaner og fysiske udviklingstiltag med partnerskaber og sociale effektinvesteringer, der kan bidrage til varige løsninger.
Herefter fulgte en engageret samtale mellem debattens deltagere, der repræsenterede både kommunen, den almene og den private sektor.
Villy Søvndal fortæller om de konkrete resultater af Koldings effektinvesterings indledende inddragelsesproces med 80 borgere, udenfor beskæftigelse i byens udsatte boligområder.
Dialogen med målgruppen har peget på, hvilke barrierer borgerne oplever. Og der efterspørges både konkrete jobs, fællesskaber og behovet for at blive mødt og lyttet til. De gode erfaringer med borgerinddragelse er markante på et lokalt plan i Kolding, men den tidligere landspolitiker er ikke sen til at kaste blikket ud over hele landet:
”Vi står med historiske muligheder. Den lave arbejdsløshed, vi oplever i samfundet i disse år betyder, at folk, der ellers befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, får en chance. Denne mulighed skal vi udnytte, og det gør vi i Kolding gennem en social effektinvestering, hvor vi i et samarbejde med Landsbyggefonden, Den Sociale Kapitalfond og tre almene boligorganisationer i Kolding får sat fuldt tryk på kedlerne, så flest muligt kommer med på vognen og ind på arbejdsmarkedet.”
Flere kilder til finansiering af sociale effektinvesteringer
Et nøglepunkt ved en social effektinvestering er, at finansieringen kan komme flere steder fra – og både fra offentlige og fra private aktører. Den private Sociale Kapitalfond har leveret økonomisk støtte til den sociale effektinvestering i Kolding - Jannik Tharben Buchholz udtaler:
”Vi går ind i en social effektinvestering, fordi vi vil vise, at det kan betale sig at investere i det enkelte menneskes potentiale. Med vores investeringer i langsigtede løsninger vil vi gerne være med til at skabe en bevægelse fra at se udsatte grupper primært som udgifter til i stedet som ressourcer.”
Den Sociale Kapitalfond indgår ikke alene i en social effektinvestering af ren altruisme – der skal også være økonomisk ræson:
”Når vi som kapitalfond går ind i en social effektinvestering, så gør vi det primært af to overordnede hensyn: Vi ønsker at skabe et både finansielt og socialt afkast. Det giver mening både for samfund og borgere, når vi investerer i, at mennesket udvikler sig. Og vi vil også gerne vise andre investorer, at det altså giver mening på alle leder og kanter at foretage denne type bæredygtige investeringer.”
Hans Henrik Woltmann er investeringschef i den offentlige Sociale Investeringsfond. Han lyttede opmærksomt til debatten fra tilhørerpladserne på terrassen. Han er nemlig investeringschef i en fond, der langt hen ad vejen agerer på samme vis, men i dagens case i Kolding var det Den Sociale Kapitalfond, der var på banen.
Woltmann har dog aktiviteter andre steder i landet – også i udsatte boligområder i et samarbejde, der typisk er faciliteret af Landsbyggefonden. Om dette samarbejde siger han:
”I den Sociale Investeringsfond ser vi en stor fordel i samarbejdet, da Landsbyggefonden har den lokale infrastruktur på plads. Gennem de boligsociale helhedsplaner og de lokale boligsociale medarbejdere kan vi komme helt tæt på den enkelte borger. I det fælles samarbejde mellem de to fonde ser vi en mulighed for at forløse den enkeltes potentialer.”
Nære indsatser med muskler og bredde
Debattens repræsentanter for de almene boligorganisationer Pia Nielsen og Stefan Vestergaard talte engageret med om potentialerne i de brede lokale samarbejder tæt på beboerne.
Boligorganisationerne er ikke kommune, og har en relation og et lokalt kendskab, der kan styrke kendskabet og tilliden til eksisterende tilbud og bidrage til løsninger, der adresserer sammensatte problemstillinger.
Og de sociale indsatser kan oplagt kobles til den igangværende fysiske udvikling af boligområderne, var panelet enige om.
Mette Byskov, der er arbejdsmarkedschef i Kolding Kommune, delte panelets begejstringen over potentialet ved sociale effektinvesteringer og partnerskaber, der bidrager til nye tilgange og varige løsninger:
”Vi får en indsats med flere muskler og mere bredde! Beskæftigelsesindsatsen er rygraden i forløbet, men vi får mulighed for at koble flere fagligheder på – så tilbuddet mest muligt bliver skræddersyet til at forløse den enkeltes potentialer.”
Det er ikke mindst tidsspændet – muligheden for at udføre det lange, seje træk – der i arbejdsmarkedschefens øjne rummer nye muligheder:
”Sociale effektinvesteringer, som vi ser den i Kolding, strækker beskæftigelsesindsatsen ud over et længere tidsspænd – typisk op til tre år – i modsætning til de traditionelle indsatser, der som regel kun varer et halvt år. Vi får dermed også mulighed for at følge og støtte mennesker, der er kommet i job som følge af indsatsen.”
Det er ikke mindst tidsspændet – muligheden for at udføre det lange, seje træk– der i arbejdsmarkedschefens øjne rummer nye muligheder:
”Sociale effektinvesteringer, som vi ser den i Kolding, strækker beskæftigelsesindsatsen ud over et længere tidsspænd – typisk op til tre år – i modsætning til de traditionelle indsatser, der som regel kun varer et halvt år. Vi får dermed også mulighed for at følge og støtte mennesker, der er kommet i job som følge af indsatsen.”
SOCIAL EFFEKTINVESTERING I KOLDING
Den sociale effektinvestering ’En ny start for flere’ er et samarbejde mellem Kolding Kommune, Den Sociale Kapitalfond, Landsbyggefonden og de tre almene boligorganisationer Arbejdernes Andels-Boligforening (BOVIA), Boligselskabet Kolding (BKD) og ALFABO - samlet i den boligsociale helhedsplan ’Byliv Kolding’, der går på tværs af byens udsatte boligområder.
Virksomheden Marselisborg er ekstern leverandør og skal, i tæt samarbejde med kommune og boligsocial helhedsplan, stå for den målrettede og håndholdte indsats.
En stor del af målgruppen har børn og har været længe uden for beskæftigelse og uddannelse. Effektinvesteringen er udviklet samtidig med den boligsociale helhedsplan og løber over 36 måneder.
Den er skudt i gang med en designproces faciliteret af Dansk Designcenter Kolding og SUS, der også er evaluator. I designprocessen har målgruppen været med til at udvikle
indsatsen sammen med kommune, leverandør og helhedsplan.
Den Sociale Kapitalfond finansierer beskæftigelsesindsatsen. Kommunen betaler investeringen tilbage ved effekt (hel og delvis forsørgelse samt fastholdelse), og Landsbyggefonden finansierer designprocessen og evaluering og den boligsociale helhedsplan.
Almene boliger som driver i lokal byudvikling
Dagens anden debat tog afsæt i, at Danmarks demografi er under forandring. Vi bliver flere og flere ældre, indkomstforskelle mellem storbyområderne og resten af Danmark stiger; de store byer huser en større og større del af befolkningen, mens flere mindre byer og små lokalsamfund oplever, at den lokale slagter og bager må dreje nøglen om.
Denne udvikling giver nationale og lokale udfordringer, og det stiller nye krav til måden, vi løser problemer på.
Så spørgsmålet på Landsbyggefondens debatscene var mere aktuelt end nogensinde: Hvordan sikrer vi udvikling og vækst i hele Danmark? Hvordan skaber vi lokal byudvikling i mindre og mellemstore byer i fremtiden? Hvordan kan almene boliger bidrage til strategisk byudvikling?
Bag mikrofonerne sad:
- Solveig Råbjerg Tingey, Vicedirektør i BL - Danmarks almene boliger
- Søren Møller Christensen, leder for Udvikling og Byg i Bornholm Kommune
- Stefan Vestergaard, by- og udviklingschef i Alfabo Kolding
- Lars Autrup, Direktør Arkitektforeningen
Solveig Råberg Tingey indledte debatten med at lægge nationale perspektiver på boligbehovene i de mindre og mellemstore byer med en demografi under forandring og om almene boliger og fællesskaber.
Forud for debatten udtalte Solveig:
”De almene boliger har en vigtig rolle i udviklingen af samfundet, idet de danner rammen om hverdagen for rigtig mange mennesker igennem hele livet. I de kommende årtier vil demografien ændre sig og seniorgruppen vil vokse markant. Det skaber et stort behov for flere boliger, som passer til et langt livsforløb. De almene boliger er en vigtig brik i udviklingen og i en fremtidssikring af byudviklingen lokalt”.
Og netop almene boliger – således placeret centralt i den lokale byudvikling – er Stefan Vestergaards hjemmebane. Som by- og udviklingschef i ALFABOhar han ansvar for boligafdelinger i Kolding, Bogense, Vejen, Varde, Ansager og Grindsted.
Som hjørnesten i Vestergaards arbejde med at udvikle almene boliger står evnen til at være synlig, identificere lokale aktører og interessegrupper – og skabe transparente processor. Derved kan man skabe en udvikling, der ifølge Vestergaard genererer værdi både inden for og uden for den almene matrikel:
”Jeg vil gerne bygge boligafdelinger, der ikke står som monolitter i bylandskabet, men glider naturligt sammen med omgivelserne. Der skal være forbindelser gennem området, naturlige veje gennem bystrukturen – det giver oplevelsen af en blandet by og en øget følelse af tryghed og naboskab. Så man kan sige, at alle de greb vi bruger for at række ud over matriklen, også er med til skabe værdi for beboerne inden for matriklen. Og det er ofte en bevægelse, hvor vi som boligselskab går fra et fokus på mursten og mørtel til et bredere fokus, der også rummer det sociale og fællesorienterede.”
Dialogen på scenen vidnede om den almene bolig som en vigtig brik i den lokale byudvikling – og om fonden som en central aktør i denne proces – som leverandør af finansiering og innovativ viden.
Landsbyggefonden er med til at tage ansvar og stræber ofte efter at samle aktørfeltet omkring boligsektoren og viser vejen, når vi i fællesskab og via dialog og udveksling skal finde gode og tidssvarende løsninger på store udfordringer.
Debatter på solskinsøen kastede nyt lys over kendte problemstillinger
Debatterne bragte vidnesbyrd om et grundlæggende faktum: Når vi er sammen om at ryste op i fastgroede vaner – og har modet til at invitere nye parter ind i fællesskabet – kan vi sammen skabe langtidsholdbare løsninger.
Velfærdssamfundets problemer er ofte vilde og komplekse – med mange kilder og mange mulige løsninger. Som en central, bystrategisk ressource sætter Landsbyggefonden en økonomisk og strategisk retning – der på konstruktiv vis være med til at flytte lokale dagsordener.
