Samarbejde med slagkraft skal løfte Finlandsparken ud af ghettostatus

Selvom det blæser kraftigt, himlen er grå og regnen falder sporadisk, ligger Finlandsparkens boligblokke roligt side om side, på toppen af Vejle. De lysegule mursten i de nyrenoverede facader lyser op og bryder rytmen i et bakket, grønt landskab, der skrånende strækker sig længere, end man kan råbe.

Steen Dall-Hansen, direktør i AAB Vejle, peger på billedet ned mod bakketoppen med forhindringsbane og amfiteater, som er et af de forbedrende tiltag, foreningen har sat i værk i Finlandsparken. Til højre for borgmester Jens Ejler Christensen (V) ses det, boligdirektøren kalder for den ’udslåede tand’ - en gennemgang i boligblokken.

Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det: Finlandsparkens 11 boligblokke, der er opført mellem 1967 og 1971, er på Transport- og Boligministeriets liste over hårde ghettoområder pr.  1. december 2019.

Stor renovering lige før ghetto-udspillet

I dag rummer Finlandsparken 529 boliger, der huser cirka 1586 mennesker. Boligområdet administreres af AAB Vejle, og herfra oplyser man, at alt er fuldt udlejet og har været det i årevis.

På ventelisten står konstant over 300 vejlensere opført for at få en bolig i det populære område. Cirka en femtedel, svarende til omtrent 10.000 boliger, er almene i Vejle Kommune.

Længe før Regeringens parallelsamfundsudspil iværksatte AAB Vejle med delvis hjælp fra Landsbyggefonden en gennemgribende renovering af boligblokkene for i alt 430 millioner – altaner, opgange, taglejligheder og isolering gennemgik en generel modernisering.

Foreningen brugte samtidig 20 millioner på udearealer, legepladser, stisystemer og på at komme ’blinde vinkler’, dvs. mørke kroge ude af syne, til livs.

”Målet med vores store renovering var at løse nogle arkitektoniske, byggetekniske og beboersammensætningsmæssige udfordringer," siger Steen Dall-Hansen, direktør i AAB Vejle.og fortsætter:

"Folk er trygge og glade for at bo her, men Finlandsparken har alligevel fået et ufortjent ry af at være et ’farligt’ sted, selvom området ligger i top i politiets tryghedsmåling, og det ry ville vi gerne af med." 

Han har sammen med borgmester Jens Ejner Christensen (V) og kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen i Vejle Kommune, samt formand for AAB Vejles bestyrelse, Hans Helge Andersen, og Finlandsparkens beboerformand, Tine Vibeke Poulsen – siddet med ved det bord, hvor regeringens ghetto-pakke landede tungt.

”Renoveringsprocessen var stort set færdig samme dag, som regeringen kom med sit ghettoudspil," erindrer kommunaldirektør i Vejle Kommune, Niels Nybye Ågesen og fortæller videre:

"Derfor var vores udfordring, at den herskende ide om nedrivning ikke var særlig relevant for os.  Så stod vi der - med et trygt og velfungerende boligområde, hvis problem groft sagt var en overvægt af familier med anden etnisk herkomst - og skulle finde en løsning." .

Han husker, at parterne forholdsvis hurtigt efter udspillet samledes, og at alle var frustrerede over at stå i denne problematik – at have fået et prædikat af at være et ’problemområde’. Men i takt med at den politiske dagsorden rykkede sig og målet blev klarere, fandt de lokale kræfter fælles fodslag og et fælles sprog for arbejdet, de skulle i gang med:

”Der kom ro på arbejdet, da der kom ro på kravene og omfanget fra regeringens side”, siger kommunaldirektøren.

Beslutningskraften samlet om ét bord

Jens Ejler Christensen (V) konstaterer, at der dengang og nu er to politiske veje ud af sådan nogle krav, som dem regeringen endte med at fremsætte. Den ene er at stikke halen mellem benene og håbe på, at det går over. At tage den position, at det er ’ikke vores problem, så vi lader stå til og tager, hvad der evt. kommer af administration’.

”Eller også kunne vi oprigtigt kigge på, hvordan vi gik proaktivt og konstruktivt ind i problematikken. Sagen er jo, at vi har problemer med parallelsamfund i Danmark, og dem er vi jo nødt til som land at forholde os til. Selvom vi ikke har problemer i Finlandsparken i dag, hvem ved så, om det kunne udvikle sig derhen, hvis vi intet gør."

"Derfor er det i min optik ansvarligt at bruge ghetto-pakkens krav som løftestang til at sørge for, at det ikke sker”, siger borgmesteren og tilføjer, at alle om bordet arbejdede passioneret med på sidstnævnte spor.

Boligforeningens direktør, Steen Dall-Hansen, stemmer i:

”Vi hyrede ingen konsulenter til at lave en lang rapport. Vi satte et stærkt hold på seks mand, der havde beslutningskraft og indsigt til at kunne løse opgaven effektivt. På holdet var kommunaldirektøren, der havde 2-3 kompetente folk med, undertegnede og en nøglemedarbejder fra AAB. På sidelinjen har borgmester og politikere fulgt arbejdet tæt. At beslutningskraften politisk og embedsmæssigt sad med i arbejdsgruppen, har gjort forskellen", pointerer han og forsætter:

"Intet er trukket i langdrag i komplicerede processer - arbejdet er blevet prioriteret – og derfor har det rykket”.

Borgmester Jens Ejler Christensen (V) er enig. Han tilføjer, at arbejdet - sagt i al beskedenhed - ’ikke er raket-videnskab’ men handler om at ville handle, turde sætte et stærkt og beslutningskompetent hold og rykke frem over banen med politisk tilsagn i ryggen.

Inden da vendte arbejdsgruppen mange sten, fortæller Steen Dall-Hansen:

”Vi overvejede at sælge lejligheder, men restgælden gør, at prisen ikke er en gavebutik, samtidig med at reguleringen på, hvem der så må flytte ind, ikke var interessant for investorer. Vi overvejede at bygge tættere og ofre vores store, grønne arealer, men det er jo heller ikke en holdbar løsning ift. at området skal ’af-ghetto-ficeres’," fortææller han og opsummerer:

"Det er jo en proces at se tingene oppefra, med de samme briller og i det store perspektiv, men forholdsvis hurtigt fik vi talt os frem til en fælles plan”.

Løsningen blev et løft af omkringliggende arealer

Regeringens ghettoudspil rummede krav om en udviklingsplan for hårde ghetto-områder, og sådan en fik de også hurtigt stablet på benene i Vejle, da retningen og metoderne stod klart for det hurtigarbejdende boligudvalg.

”Som by må vi jo anerkende, at nærområderne omkring Finlandsparken ikke er noget at prale af. Derfor er vores bud på en løsning funderet i en optimering af de omkringliggende faciliteter, f.eks. Nørmarkscenteret og arealer sydøst og nordvest for Finlandsparken, som fremstår ualmindeligt triste i dag. De er delvist ejet af kommunen, og dem er vi i gang med at skaffe byggesultne investorer til”, fortæller kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen.

I selve Finlandsparken er iværksat en række boligsociale projekter, og udvalget har også aftalt en visitationsordning af fremtidige lejere i Finlandsparken, hvilket har resulteret i et boligsocialt monitoreringsværktøj, som nu anvendes aktivt i hele kommunen.

”Andelen af almene boliger skal nedbringes til 68 procent, hvilket vi gør ved at udvide området og inddrage omkringliggende områder i Finlandsparken, samt ved at omdanne fælleslokaler til erhverv, omdanner 17 almene boliger til ældreboliger og sørger nu for at visitere fremtidige lejere på en måde, så det styrker den gennemsnitlige etnicitet, økonomi og uddannelsesniveau”, forklarer Steen Dall-Hansen.

Han er glad for, at helhedsplanen er endt uden et ord om nedrivning. Det samme er borgmesteren:

”Det der med at gøre noget politisk, som man ikke kan stå på en ølkasse og forklare meningen med ude i virkeligheden, skal man virkelig passe på med. Vi kunne godt have revet nyrenoverede boliger ned, men etniciteten ville jo være den samme," påpeger han og fortsætter:

"I det store perspektiv kunne vi se, at en samlet plan for hele området med flere ældre- og ungdomsboliger, inddragelse af en skole med 80 procent tosprogede elever, et erhvervsområde og et gammelt indkøbscenter, gav mening”.

Mål: At være ghetto-fri i 2030

Boligudvalget, Vejle Kommune og AAB Vejle er endnu ikke i mål, men planerne, der skal gøre Finlandsparken ’ghetto-fri’ i 2030, er lagt. Og der er foreløbig god interesse blandt private investorer ift. at bygge i området omkring Finlandsparken.

”Vejle er en attraktiv by, og vi skal bruge 5-600 nye huse hvert år de næste mange år," siger Jens Ejler Christensen og fortætter:

"Lige bag Finlandsparken ligger et af vores mest attraktive parcelhuskvarterer, hvor folk rask væk betaler 1,3 mio. kr. for en grund, og det er meget i Vejle. Men som investor her skal du vide, at du skal bygge dig ind i fællesskabet og ikke starte med at bygge en høj mur. Opgaven handler om at åbne Finlandsparken op, så den ikke lukker sig om sig selv”.

Som kommune er Vejle også blevet mere bevidst om ikke automatisk at henvise familier med sociale udfordringer til samme boligområder, men til andre boligformer – alle mulige steder i byen. Derfor har de i processen udviklet et digitalt, boligsocialt monitoreringsværktøj, så alle kan følge med i, hvordan alle boliger i Vejle gebærder sig ift. forskellige parametre, bl.a. ghetto-parametrene.

”Det gør nu, at vi kan tage en del udfordringer i opløbet, have nogle kvalificerede diskussioner på et datagrundlag og være på forkant i forhold til at etablere en boligsocial helhedsplan”, forklarer Steen Dall-Hansen.

Nu er der kun hårdt arbejde tilbage, før det hele falder på plads, og Finlandsparken bliver befriet for prædikatet af at være en ghetto, og hele udvalget og borgmester Jens Ejler Christensen (V) er klar:

”Jeg synes, vi er nået meget langt. Men vi har lige haft besøg af regeringens tre mand høje ghetto-team. De nikkede godkendende til vores planer, men de var på ingen måde oppe og ringe. De vil se handling bag planerne – og det kan jeg love dem, at de får”.

Foto: Niels Hougaard