Stærke indsatser former fremtiden for børn og unge i de udsatte boligområder

Når Ib kommer i skole næsten hver dag, når pigerne i Tøsegruppen danner nye venskaber, og når de unge fra nabolagets villakvarterer krydser gennem Jennumparken for at komme til aktiviteterne i den attraktive Nordre Fælled, har det sit udspring i Bysekretariatet og indsatsen fra den boligsociale helhedsplan, der er døbt Fremtiden lever her.

Helhedsplanen har forandret meget for mange mennesker i tre belastede boligområder i Randers Nordby – Jennumparken, Glarbjergvej og Vangdalen. Både kommunen, boligforeningen og beboerne er inddraget –og det har krævet et langvarigt og stærkt samarbejde med mange involverede parter. Indsatsen ledes i dag af en handlekraftig bestyrelse, der sætter retning og rammer for samarbejdet.

 

Det fik de i Randers, da kommunale chefer på højeste niveau og boligselskabets direktør engagerede sig i bestyrelsesarbejdet, så der er blevet samlet en bestyrelse med klar ansvarsfordeling og stor beslutningskraft.

Helhedsplanen fokuserer på at understøtte børn og unges trivsel – og især på at inddrage forældrene, på at understøtte de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og få et arbejde og på at styrke netværk, fællesskab og tryghed i boligområderne.

Mindre pjæk og flere fritidsjob

”Når bestyrelsen består af lige præcis denne lille gruppe, skyldes det, at vi med helhedsplan 2017-21 fokuserer på børn og skolegang,” siger direktør Michael Maaløe, Børn og Skole, Randers. I tidligere helhedsplaner har fokus været på at gøre en indsats for sociale forhold og arbejdsmarked, men denne gang handler det om at ruste børnene bedre til uddannelse og voksenliv, og derfor drejer indsatserne sig om at får flere børn til at komme i skole hver dag.

Det sker blandt andet ved at lave makkerskaber blandt de unge, så en kammerat sender en SMS eller ringer, hvis man ikke er mødt op, belønner den 9.klasse, hvis fravær faldt med over 40 procent – og i det hele taget gøre det smart at komme i skole, så man klarer sig godt og er rustet til ungdomsuddannelser og senere til arbejdsmarkedet. Ikke kun skolen, men også forældrene er inddraget i at få fremmødeprocenten op – og det virker. På Nørrevangsskolen, der er en af skolerne i området, faldt fraværet på 9. årgang til 3,86 procent i 2017/18. Året før, inden man lavede indsatsen, var fraværet på 6,52 procent. Altså et fald på 40,8 %.

Michael Maaløe: ”Selvfølgelig spiller det en rolle for forvaltningen, at den ved, at topchefen sidder i bestyrelsen."

Bysekretariatet hjælper også de unge med at skaffe lønnede og kompetencegivende fritidsjob- blandt andet hos fodboldklubben Randers FC’s sponsorer - så man senere har noget på cv’et og ikke bliver valgt fra af arbejdsgiverne, fordi man kommer fra Nordbyen.

En tøsegruppe, som den selv kalder sig, er med til at forme gode venskaber blandt pigerne, der blandt andet tager på skøjtebanen og andre udflugter sammen, og i områdets tre børnehaver har de et særligt program, NUSSA, der støtter og styrker de børn, der ikke får så meget opbakning hjemmefra.

Michael Maaløe understreger, at selv om indsatsen skal være til glæde for alle beboerne i området, lever flertallet i Nordbyen et helt almindeligt liv uden specielle problemer.

Kommunen er jo vilde med børn!

Michael Maaløe understreger, at hele formålet med den boligsociale indsats er at hjælpe borgerne til at leve så godt som muligt. Derfor bruger Landsbyggefonden midler på indsatserne, og derfor bruger kommunen skatteyderpenge på det, og private fonde yder bidrag.

Sekretariatsleder Louise Hou Kragh indskyder, at området er meget børnerigt. Familierne her får i gennemsnit flere børn end i resten af kommunen.

”Og det er vi jo som kommune vilde med,” siger Michael Maaløe.

 

Sammenhæng på tværs af indsatser

Bestyrelsesmedlem Ann Hermansen, der er familiechef i Randers Kommune, siger:

”Vi skal kunne brænde for det, vi sætter i gang, og med den nye helhedsplan er vi i stand til at bygge ovenpå det, vi som kommune i forvejen gør på velfærdsområdet.” Og hun fremhæver, at når man i helhedsplanen vælger at fokusere på fra fravær til fremmøde, at få børnene til at komme i skole, fokuserer man på en platform, der var ild i i forvejen.

De to kommunale chefer lægger også vægt på, at netop deres engagement i bestyrelsesarbejdet betyder, at skoler og institutioner forstår, at der er sammenhæng mellem kommunens sædvanlige indsatser og helhedsplanens fokus.

 

Hun nævner også, at hun er meget bevidst om, at det særlige fokus, der er på problemerne i Nordbyen, ikke må føre til stigmatisering af de mennesker, der bor i området – og misundelse over, at der bliver brugt ekstra ressourcer her.

”Jeg vil gerne rose Louise og de medarbejdere, der er ansat i Bysekretariatet, for, at de er så gode til at formidle gode historier om området og helhedsplanen. Der har været så meget positiv omtale af indsatsen for at få børnene til at komme i skole, at byrådsmedlemmer har spurgt, om de på samme måde kan få hjælp til at øge fremmødet i andre dele af kommunen,” fortæller hun.

Det kan de ikke, for der er strenge regler for, hvordan pengene til boligindsatser må bruges, og det skal være i særligt udsatte boligområder. Men alle er velkomne til at blive inspireret og bruge metoderne i deres egne skoler.

Idérigdom og handlekraft i indsatserne

”Den viden, der opstår her, har andre jo også glæde af. Jeg oplever i hvert fald, at medarbejderne snakker om, hvordan det er lykkedes at nedbringe fraværet, for det er noget, alle skoler er interesseret i,” siger Ann Hermansen og understreger, at den ledelsesmæssige forankring selvfølgelig har stor betydning.

”Når to af kommunens direktører siger: ”Vi vil det her”, så er det klart, at der sker noget. Det er et stærkt signal at sende oppefra,” siger hun og tilføjer, at det så er en ledelsesopgave at få det til at give mening på de enkelte skoler. Men hvis kommunen er villig til at investere arbejdstimer i at få børnene til at pjække mindre, er det en god investering. Det vil på sigt spare kommunen penge, fordi børnene bliver dygtigere og i højere grad vil videreuddanne sig.

Bestræbelserne på at mindske fraværet i skolerne har nu stået på i halvandet år, og i en årgang på en af skolerne, Nørrevangsskolen, som der er målt på, er fraværet som nævnt faldet med over 40 procent. Hvordan langtidseffekten vil være, kan ingen vide.

”Men den tid, der er gået godt, kommer jo ikke dårligt igen,” siger Ann Hermansen.

Hun er klar over, at der altid har været meget snak om, hvordan man får børn til at komme i skole hver dag.

Ann Hermansen: ”Fordelen med projektet her er, at vi er kommet i gang i stedet for bare at sidde og snakke.

Den traditionelle måde har været en underretning, indkalde forældrene til møde – de dukker ikke op, og tiden går, og Ib kommer stadig ikke i skole. Her har vi prøvet nogle andre metoder. Måske også begået nogle fejl. Men her er i hvert fald skabt en udvikling, der får børnene til at møde op – uden det har krævet en meget stor indsats,” siger hun og tilføjer, at problemet med det sociale område er, at det er svært at vide, hvad der virker.

”Man kan jo ikke lade en kontrolgruppe stå ude i regnen, men man forsker i de metoder, man afprøver på andre,” siger hun.

Fælles fodslag og korte arbejdsgange

Som et eksempel på det gode samspil mellem helhedsplanen og kommunen nævner hun også, at chefen for daginstitutionsområdet fandt penge til at uddanne 12 pædagoger i den særlige NUSSA-pædagogik, der styrker nogle af de mere sårbare børn.

Både Michael Maaløe og Ann Hermansen nævner, at der er en perlerække af eksempler på, hvordan samspillet mellem kommunen og helhedsplanen har fået ideer til at sprede sig ud i kommunen, og de er begge bevidste om, at tilbuddene i Fremtiden lever her skaber en synergieffekt i forhold til kommunens tilbud – men ikke konkurrerer med dem.

”Selvfølgelig spiller det en rolle for forvaltningen, at den ved, at topchefen sidder i bestyrelsen, ” siger Michael Maaløe, og sekretariatsleder Louise Hou Kragh indskyder, at det også har betydning for hendes arbejde, at hun kender kommunens topchefer fra bestyrelsen.

Louise Hou Kragh vurderer selv, at det er usædvanligt, at en boligsocial medarbejder har så god adgang til kommunens topledelse.

 

En effektiv, lille bestyrelse bestående af de rigtige mennesker betyder meget, og de nævner alle, at kemien mellem dem også er afgørende. De kan godt lide at arbejde sammen, og de arbejder mod fælles mål.

”Vi er enige om, at vi gerne vil det her, og det smitter af på de 3500 medarbejdere i forvaltningen,” siger Michael Maaløe. 

Stærkere tiltrækning, bedre image – og rent sportstøj

Også bestyrelsesmedlem, direktør i RandersBolig Kenneth Taylor Hansen fremhæver betydningen af at have et tæt samarbejde med de kommunale topfolk, der har ansvaret for børn og unge.

 

Han påpeger, at der også før denne helhedsplan og denne bestyrelse var et godt samarbejde mellem kommunen og RandersBolig, der administrerer 9.000 lejemål med 20.000 beboere.

Samarbejdet har ført til mange succeser, fordi mange ting spreder sig ud over boligområdet. Nogle af dem kan virke som småting, men det er de ikke for det barn, der kan dyrke sport eller andre fritidsaktiviteter, fordi helhedsplanen giver mulighed for at søge kontingentstøtte, og en systematisk indsamling og vask af sportstøj glemt i sportshallerne betyder, at det kan overdrages til dem, der ellers ikke har råd til det rigtige mærke sportstøj.

”Det er selvfølgelig svært at sætte en finger på, hvad der præcist skaber en succes,” siger Kenneth Taylor Hansen. Bortset fra at alle fremhæver betydningen af, at børnene møder mere flittigt op i skolen.

”Og når man i øvrigt ser på, hvor meget negativt der skrives om almene boliger og problemer, vil jeg nævne, at der har været mindst 15 positive artikler – og et indslag i DR – om helhedsplanens positive tiltag,” siger han. Der er selvfølgelig stadig problemer i de tre boligområder. Kriminaliteten er højere, uddannelsesniveauet lavere, og der er færre i arbejde end i resten af kommunen.

”Og de negative historier i de landsdækkende aviser om almene boliger fylder meget for mig, og de gør beboerne kede af det,” siger han. Til gengæld er han glad for alle de tiltag, der også tiltrækker beboere fra andre dele af byen, for selv om indsatserne skal tilgodese de beboere i de udsatte boligområder, fordi pengene i Landsbyggefonden kommer fra de almene boligernes egne lejere, er masser af indsatserne også til glæde for andre borgere.

”Jeg tror på de tiltag, vi har lavet, og det er dejligt, at andre end vores egne beboere har lyst til at bruge legepladsen og skaterbanen, som tiltrækker unge fra hele byen.

Kenneth Taylor Hansen: "Mennesker giver tryghed, og det store grønne område, Nordre Fælled, der tiltrækker mange mennesker, er også en stor ressource.”