Tænk nyt med FN’s Verdensmål

På en kølig efterårsdag med blæst i gaderne er det lunt og godt at være indendørs i de nyrenoverede lejligheder i Jyllandsgade i Randers. Her har Lejerbo 90 familieboliger, der i 2015 – 2017 gennemgik en omfattende renovering.

”Nu har vi 24 grader i stuen, selvom døren til altanen står åben”, fortæller Karin Thomasson, der bor i stueetagen i en af de større lejligheder sammen med ægtefællen Hans. De har boet her i Jyllandsgade i 47 år.

Krisebevidsthed skabte problemer med indeklimaet

Bygningerne er fra 1950’erne, og der var opstået betydelige problemer med skimmelsvamp. Arkitekt på renoveringsprojektet, Peter Krogh, Caspersen og Krogh Arkitekter A/S, forklarer, at skimlen var opstået på grund af manglende isolering og ændring i beboernes varmebrug.

”Under energikrisen i starten af 1970’erne blev vi meget opmærksomme på at spare på varmen, så folk lærte at lukke vinduerne og skrue ned for varmen. Men det gik så ud over indeklimaet”, siger Peter Krogh.

Med støtte fra Landsbyggefonden blev de ni opgange renoveret, så lejlighederne nu holder på varmen og får frisk luft cirkuleret rundt med moderne ventilation. Også beboernes pengepung nyder godt af renoveringen – nogle beboere har fået helt op til 8.000,- tilbage fra varmen.

Bæredygtige byer og lokalsamfund

Lejerbos renovering er en af mange årlige byggesager, som Landsbyggefonden hvert år støtter for at skabe attraktive og billige boliger i den almene sektor.

Samme år renoveringsarbejdet gik i gang i Randers, underskrev verdens lande en ny målsætning for den globale bæredygtige udvikling ved FN’s topmøde i New York i september 2015.

Dermed var FN’s Verdensmål sat i verden. 17 mål med 169 delmål som landene arbejder for at have implementeret i 2030.

I Danmark har arbejdet med verdensmålene spredt sig, og nærmest som en sneboldeffekt har Folketinget, virksomheder, kommuner og organisationer taget fat i arbejdet.

Almene åretag mod FN’s Verdensmål

Gennem de senste år er det blevet belyst, hvordan renoveringer i den almene sektor kan bidrage til rejsen mod FN's verdensmål.

Selvom renoveringen af Lejerbos afdeling i Jyllandsgade ikke havde tænkt verdensmålene ind i arbejdet, så rammer arbejdet meget godt ind i verdensmålene 7 og 11, der blandt andet handler om:

• Pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris
• Boliger til en overkommelig pris
• Gør byerne inkluderende og bæredygtige
• Reducér byernes miljøbelastning

Ejendomsfunktionær Jens Peter Christensen og arkitekt Peter Krogh er enige om, at energioptimering med lavere varmeforbrug, og dermed også sundere boliger uden skimmelsvamp, er et oplagt renoveringsprojekt i den almene boligsektor.

”Boligerne opfylder nu alle standarder og krav og er fremtidssikret”, siger arkitekt Peter Krogh.

Du kan læse mere om forbedring af indeklima på skimmel.dk.

Brug alle verdensmålene

FN’s Verdensmål kaldes også for SDG’erne efter det engelske Sustainable Development Goals.  Professor på Københavns Universitet Katherine Richardson er medlem af Klimarådet og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre.

”Det nye og vigtige i verdensmålene er, at de er bragt sammen ind i én ramme.  Det betyder, at det er interaktionerne imellem dem, der er i fokus. Derfor må man ikke bare ”plukke” et eller to, som man mener er mest relevante”, skriver hun i et svar til Landsbyggefondens Magasin.

Hun forklarer, at man skal bruge verdensmålene som en proces, hvor man hele tiden arbejder ud fra at få den største menneskelige ”nytte” med de mindste miljømæssige omkostninger. Man bør altså altid have alle verdensmål med i sine overvejelser.

”Når man har valgt et område, hvor man gør det godt, skal man vælge et andet, hvor man er udfordret og vise, hvordan man kan gøre det bedre der”, uddyber Katherine Richardson, og fortsætter:

”Bæredygtig udvikling vil altid indebære kompromiser, og vi er nødt til at være transparente omkring dem. Hvis man kun fokuserer på det, man gør godt, er det ”green washing”, fordi man ikke gør noget anderledes, end man ellers vil have gjort uden SDG’erne”.

Konkrete mål i hverdagen

I Østjysk Bolig, der har hovedkontor i Aarhus, har repræsentantskabet taget hul på arbejdet med at tænke nyt. Både blandt beboerne og i administrationen vil de gøre en indsats for at øge bæredygtigheden i boligerne og i hverdagen.

Formand for Østjysk Bolig, Katja Hillers, fortæller, at de i foråret 2019 inviterede beboere til workshop, hvor de arbejdede med ideer til en bæredygtig indsats. De arbejdede ud fra blandt andet disse verdensmål:

• 3) Sundhed og trivsel. Her var der ideer om forebyggelse af ensomhed med fællesaktiviteter, et fælles fitnessrum, sundt indeklima med ventilation.
  
  
• 7) Bæredygtig energi. Med ideer om at udskifte til LED-pærer på fællesarealer. Solceller og jordvarme, at få el-delebiler.
  
  
• 12) Ansvarligt forbrug og produktion. Affaldssorteringen skal være lettere. Undgå madspild og få en byttebørs til genbrug af ting.

Direktør i Østjysk Bolig, Allan Søstrøm forklarer, at han plejer at sammenligne investering i bæredygtighed med køb af aktier.

”Man er nødt til at investere for at kunne håbe på udbytte senere. Et lille eksempel kan være, at man investerer i dyrere LED-pærer, men til gengæld sparer på el i det lange løb”, siger han.

På bordet står de 17 verdensmål i farvestrålende papkuber. De stammer fra forårets workshop, og formand for Østjysk Bolig, Katja Hillers siger:

”Vi har grebet bolden med bæredygtighed og sat det på dagsorden på to planer: Administrationen skal arbejde med det. Og det skal ud i vores beboerdemokrati og være konkret i vores hverdag”.

Når verdensmålene skal gøres til hverdagsmål, handler det i høj grad om at kunne engagere folk og at gøre det enkelt at bidrage.

”Da vi havde vores workshop i foråret, fik nogle af beboerne også øje på, at de faktisk allerede gør en indsats, og så er det nemmere at bygge videre med næste skridt”, fortæller Katja Hillers.

Miljøgevinst og socialt fællesskab

De tre unge beboere i Østjysk Bolig; Morten Damm Kjær Jørgensen, Heidi Lykke Rosenberg og Anne-Sofie Frederiksen, bor i nyere ungdomsboliger. De oplever, at de unge ønsker nemmere genbrug og sortering af affald, og gerne vil investere i bæredygtige løsninger.

”Vi vil gerne have opsamling af regnvand eller genbrug af vand fra tørretumblere. Det kunne bruges til tøjvask eller toilet og rengøring”, siger Morten Damm Kjær Jørgensen, der bor i en ungdomsbolig i Atriumhuset.

Foto: Niels Åge Skovbo.