Til kamp mod udgifter til el og varme – med den gratis sol som våben

Det er på et fladt, sort tag af tagpap, at det kommer til at foregå. Opstigningen lod sig gøre takket være en lem øverst i trappeopgangen. Oppe i det fri blænder middagssolen på denne dag - en af de sjældne efterårsdage med solskin. Her oven på blok 12 skal der frem mod august 2018 installeres et solenergianlæg af typen PVT, der har den dobbelte funktion, at solceller omdanner solstråler til strøm, og samtidig opsamles den dannede varme og kan bruges til opvarmning.

Stedet er afdeling 20, Trigeparken. Det er et alment boligbyggeri i Trige nord for Aarhus, der hører under Boligforeningen Ringgården.

Afdelingen består af treetagesblokke i beton, der blev opført i 1980.

Holger Lunde Jørgensen, teknisk chef i Ringgården, forklarer, mens han skærmer øjnene, at solenergianlægget indgår i en energieffektivisering i Trigeparkens afdeling 20, der blev næsten enstemmigt vedtaget af beboerne i 2015.

Det oprindelige projekt bestod i at lave en klimaskærm med blandt andet nye vinduer og nye efterisolerede facader og gavle, efterisolering af tage og nyt tagpap, reparation og efterisolering af kælderydervægge samt ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Det maksimalt mulige

Men så kom der et tilbud af den slags, som det er dumt at afslå. Ringgården fik mulighed for at indgå i det EU-støttede demonstrationsprojekt READY om energieffektivisering, og dermed kunne kravene til energieffektivitet i den nye afdeling 20 skærpes til en standard, der mindst svarer til bygningsreglementets bygningsklasse 2020 gældende for nye bygninger.

»I Ringgården har vi historisk prioriteret bæredygtighed højt, så vi sagde ja, da vi blev spurgt af Aarhus Kommune, om vi kunne tænke os at være med i READY. Pengene fra READY sætter os i stand til at undersøge, hvor langt man kan nå med at reducere energiforbruget, hvis man gør sit yderste,« siger Holger Lunde Jørgensen.

Solenergianlægget bliver koblet til et batterilager, og desuden omfatter READY blandt andet lavtemperatur-fjernvarme og en central varmepumpe. Når fjernvarmevand med lav temperatur sendes gennem nettet, mindskes ledningstabet. Varmepumpen sikrer, at temperaturen hæves, så komforten kan bibeholdes i lejlighederne.

Teddy Weinreich er formand for afdeling 20. Han har boet i Trigeparken siden 2000 og glæder sig til forbedringerne.

»Jeg har store forventninger til energiforbedringerne. Vi håber at kunne holde den samlede husleje på omtrent nuværende niveau, fordi udgifterne til el og varme falder. I det hele taget bliver det dejligt med renovering,« siger Teddy Weinreich.

Der skal på samme måde opsættes solenergianlæg i foreningens afdeling 21 i den nordlige Aarhus-forstad Herredsvang som led i Ringgårdens deltagelse i READY-programmet - plus på en administrationsbygning. Godkendelsesproceduren med hensyn til afdeling 21 er ikke helt afsluttet. Det giver i alt tre demonstrationssteder.

Et enormt potentiale

Også flere andre almene boligorganisationer ønsker at gøre sig erfaringer med solenergi. Alle er bekendte med, at Danmark har en målsætning om en grøn omstilling og en gradvis overgang til vedvarende energikilder.

Potentialet i solenergi skønnes at være kolossalt, både i Danmark og globalt. Fatih Birol, daglig leder af Det Internationale Energiagentur (IEA), taler om »fødslen af en ny æra for solceller«.

IEA spår i 2017-udgaven af den årlige prognose om vedvarende energi, at den globale produktion af el fra vedvarende kilder vil vokse med 43 procent i de kommende fem år.

»Vi forventer, at tilvæksten i solcellekapacitet vil være højere end nogen af de andre vedvarende teknologier frem mod 2022,« udtaler Fatih Birol i en pressemeddelse fra IEA.

Optimalt samspil mellem systemer

Rådgivningsfirmaet COWI har det overordnede ansvar for READY-projektet. Projektchef Reto Michael Hummelshøj fra COWI forklarer, at det handler om at få lokale energisystemer til at arbejde sammen med centrale systemer på bedste måde.

»Hvis de langsigtede energimål skal nås, kræver det, at der også lokalt kommer et bidrag, blandt andet ved at producere energi på bygningerne. Vi skal populært sagt optimere bag målerne, uden at det generer det overordnede system. Vi kan udjævne spidserne under spidsbelastningerne i det offentlige system.

Resultatet er, at der bliver aftaget mindre energi fra de centrale forsyninger,« forklarer Reto Michael Hummelshøj.

Batterilageret er vigtigt, da solen jo ikke skinner hele tiden og slet ikke om natten. Virksomheden Lithium Balance har udviklet en særlig batteristation med et 130 kWh-batteri med en 50 kW-inverter fra ABB. Batterisystemet er skalerbart, så det kan tilpasses almene boligafdelingers forskellige størrelse.

Inverteren omformer strømmen fra jævnstrøm til vekselstrøm, og en styringsenhed, udviklet af Lithium Balance, sørger for at optimere energiforbruget og dermed reducere elprisen for boligafdelingen.

»Batteriet kan oplades med solcellestrøm, når der er sol, og med strøm fra det centrale elnet om natten, hvis elprisen er lav. Beboerne aflader batteriet, når forbruget i boligafdelingen er højt, og samlet set får afdelingen billigere strøm,« oplyser Rasmus Rode Mosbæk, projektleder i Lithium Balance. Han tilføjer, at READY-projektet således også giver erfaringer i batteriudvikling.

Tilbage til Reto Michael Hummelshøj, som fremhæver, at de lokale komponenter tilpasses til de centrale systemer ved hjælp af smarte systemer med elektroniske informationssignaler. Han betegner det som et win-win-scenarie.

»Det bliver spændende at se alle disse løsninger i stor skala og ikke mindst beboernes oplevelse af, hvordan de fungerer i hverdagen. Vi håber med dette projekt at kunne vise, hvordan den eksisterende boligmasse rentabelt kan renoveres til en høj energieffektiv standard,« siger COWI-projektchefen. Der bliver opereret med en samlet tilbagebetalingstid på cirka 16 år.

Hjælp til forberedelserne

Almene boligafdelinger har i kraft af deres professionelle driftsorganisation og mange boligenheder gode forudsætninger for at drage fordel af solcelleanlæg.

Landsbyggefonden støtter via en særramme demonstrationsprojekter vedrørende energibesparelser, herunder solcelleanlæg med batterikapacitet.

Det oplyser Mads Gudmand-Høyer, byggeteknisk konsulent i Landsbyggefonden, som yder støtte til flere demonstrationsprojekter.

Afdelinger, der både kan producere strøm på solceller og oplagre til senere forbrug, vil stå godt rustet i et fremtidigt energimarked med variable elpriser. Landsbyggefonden ønsker at fremme almensektorens knowhow på området.

Med erfaringer fra demonstrationsprojekterne vil almensektoren dele viden om faktisk effektivitet og tekniske løsninger bredt.

Mads Gudmand-Høyer tilføjer, at det store gennembrud for solenergi i den almene boligsektor kan ventes, når der åbnes for såkaldt virtuel afregning. Ved virtuel afregning reduceres boligafdelingens udgifter til omlægning af målerstrukturen i forbindelse med etablering af solenergianlægget.

Rivende teknologisk udvikling

Selve solenergianlæggene bliver stadig mere økonomisk attraktive, fordi der er en rivende udvikling i forhold til teknologien. Det bliver bekræftet af et besøg hos Racell i Albertslund, vest for København.

Virksomheden skal levere anlæggene til Trigeparken og de andre bygninger i Boligforeningen Ringgården.

I en kæmpemæssig, hvidgrå produktionshal demonstrerer direktør Yakov Safir flere af virksomhedens opfindelser.

Normalt kan de bedste solcelleanlæg opfange maksimalt 20 procent af solens kraft. Men Racell har udviklet et anlæg, der kan udnytte cirka 90 procent. Foruden el er det energi til opvarmning og energi til afkøling.

Dette er lykkedes i kraft af en særlig indretning af panelet og en udskiftning af kobber med en helt bestemt type aluminium. Der er også solcelleplader med indbygget isolering.

Racell arbejder desuden ihærdigt med løsninger, som med hensyn til arkitektur og design er meget mere indbydende end de traditionelle anlæg, der består af »døde«, sorte paneler. Der er i princippet uendelig mange farver og overflader, og selve solcellerne er usynlige, forklarer Safir og peger på plader i forskellige nuancer.

Yakov Safir fremviser derpå Racells letvægts-solcellemoduler, som sparer meget besvær og mange udgifter til montering.

»Normalt bliver solcelleplader udstyret med en glasplade foran, og hvis pladen er stor, skal glasset være tykt for at holde, og det vejer meget. Vi har fremstillet store plug-and-play-moduler med lav vægt. Normalt udgør montering to tredjedele af samtlige udgifter til et solenergianlæg. Disse udgifter er hos os reduceret til et minimum,« siger Yakov Safir.

Det er blandt disse løsninger, at Ringgården og Trigeparken frit kan vælge.