Trods besvær endte Bakkegården med en fornem pris

Solen skinner på den store, røde murstensbygning fra 1953, den dag Landsbyggefonden besøger Bakkegården i Frederikshavn. Den nyrenoverede bygning med 101 lejligheder har netop vundet byens mest fornemme pris, en plakette fra Byfonden. Det er noget af en bedrift, for der har til tider hængt mørke skygger over projektet. Et projekt som både beboere, arkitekten og boligforeningen har taget ved lære af.

Bakkegården ligger fordelt på Vinkelvej, Kalkværksvej og Emilievej. Med undtagelse af foreningens atelierlejligheder er det opgangene på Vinkelvej, der har gennemgået den mest omfattende renovering.

Vi er på besøg hos Hanne Madsen og Jørgen Jensen, der viser rundt i deres godt 100 m2 store lejlighed, som de flyttede ind i efter renoveringen.

De har badeværelse med store grå klinker, og endda plads til vaskesøjle uden at rummet virker trangt. Køkken og stue går ud i ét, og Hanne og Jørgen har indrettet et kombineret arbejds-/gæsteværelse i det lille gangområde, som er lejlighedens smalleste rum.

”Her er bare så dejligt at bo”, siger Hanne, der har arbejdet med rengøring på en skole, før hun gik på efterløn.

Frygtede mados

Parret er oprindelig begge fra Frederikshavn, men de har boet i et hus i Gærum, syd for byen, i over 40 år. Huset var omkring 50m2 større end deres nuværende hjem.

”Så vi måtte af med mange møbler, da vi flyttede, men det er ikke noget, vi har savnet”, fortæller Jørgen, der har arbejdet som pedel på et gymnasium og VUC. Nu er han pensioneret.

Det springer i øjnene, at lejligheden er uden dørtrin, og at der er god plads i alle rum. En del af hovedsigtet med renoveringen af lejlighederne på Vinkelvej var at gøre dem langt mere tilgængelige for blandt andet beboere i kørestol. Selv altanen, som man kommer til via stuen, er blevet udvidet.

Den eneste bekymring, som Hanne og Jørgen havde, før de flyttede ind, var, om det ville blive et problem med mados og larm, når nu køkken og stue var slået sammen.

”Men det er det ikke”, siger Jørgen.

Kaotisk start

Den finpudsede lejlighed står i skærende kontrast til beretningen om starten på renoveringen, fortæller formanden for beboerbestyrelsen, Peer Holm Jørgensen.  

”Da helhedsplanen blev vedtaget, blev det en kaotisk start”, fortæller han, da vi taler med ham over en stor kop eksotisk Bali-kaffe i hans grøn-, grå- og rødmalet atelierlejlighed på 4. sal.

Det voldte især problemer, at kun to opgange blev renoveret ad gangen. Det betød, at der både skulle brydes ned og bygges op på én og samme tid. Og at der var beboere i de andre opgange lige ved siden af det støjende og støvende arbejde. Det var noget rod for alle.

”Håndværkerne gik og råbte ad hinanden”, fortæller Peer, der valgte at blive aktiv i bestyrelsen på grund af det kaos, der opstod. Det udviklede sig til et større og større engagement i processen.

”Så skulle jeg og boligforeningen lige lære hinanden at kende”, tilføjer han med et skævt smil, der afslører, at det nok heller ikke var helt let til at starte med. Men det gik bedre og bedre, og i dag har de et rigtigt godt samarbejde, fortæller Peer Holm Jørgensen.

”Noget pøleværk”

Ikke langt fra Bakkegården og tæt ved havnen har Frederikshavn Boligforening sit ene ud af i alt to kontorer. Det er her Landsbyggefonden møder udlejningschef Helle Dam Jensen, driftschef Jesper Nymark og regnskabs- og souschef Claus Thomsen til en snak om renoveringen.

De tre chefer er enige med Peer Holm Jørgensen i, at renoveringen er mundet ud i et godt samarbejde mellem beboerbestyrelsen og boligforeningen. De er også enige i, at det var en rigtig dårlig idé kun at renovere to opgange ad gangen.

”Det gør vi aldrig igen!”’, siger Jesper Nymark med fast stemme. Han bryster sig dog samtidig over, at det er en lektie, de allerede har overført til næste projekt. Boligforeningen er nemlig i fuld gang med at renovere naboejendommen til Bakkegården – Vinkelgården. Her er alle beboerne blevet genhuset på samme tid, så håndværkerne kan arbejde i den rækkefølge, de har brug for.

Der er også en anden ting, boligforeningen har taget ved lære af; nemlig at de skal være bedre til at planlægge, hvornår beboerne kan flytte ind igen.

Da de første beboere i Bakkegården stod klar med alle deres flyttelæs, valgte boligforeningen nemlig at bremse indflytningerne selv samme dag.

”For lejlighederne var slet ikke klar”, forklarer Helle Dam Jensen og tilføjer, ”hånden på hjertet. Det var simpelthen noget pøleværk”.

Udfordringen på 4. sal

Beboerformanden Peer Holm Jørgensen bor som nævnt øverst oppe i en af de 22 atelier-lejligheder. Den største forandring, der er sket her, er, at han har fået altan. Han har selv valgt, at den skulle opføres ud mod gaden. Derfra er der nemlig udsigt ud over havnen og havet, og det passer godt til den gamle sømand, forfatter og rejseleder, for blot at nævne et par af hans titler.

Det var nu ikke udsigten, men selve lejlighederne på 4. sal, der undervejs gav både entreprenøren, boligforeningen og arkitekten en ekstra udfordring.

For at gøre opgangene på Vinkelvej mere tilgængelige, skulle der etableres elevatorer, samtidig med at bygningens originale udtryk skulle bevares.

Men 4. sals lejlighederne var i vejen, for de kunne ikke overholde reglerne for, hvor meget plads, der skulle være over elevatorerne. Derfor kunne det simpelthen ikke lade sig gøre at opføre dem helt inde i opgangen, fortæller driftschef Jesper Nymark. I stedet for måtte elevatortårnene opføres udenpå bygningen, og man var derfor nødt til at skære hele facaden op.

Forberedelse fremmer processen

Elevatorproblemerne var en af de ting, der fik tidsplanen til at skride.

”Det, der har været en kæmpe, kæmpe udfordring er tidsplanen. Den blev ændret syv gange”, fortæller udlejningschef Helle Dam Jensen.

Tilbage på 4. sal lyder beboerformandens råd til andre, der står overfor en større renovering derfor også;
”Jeg vil sige, at alle har lært, at processen skal være meget bedre forberedt”.

En svær balancegang

Placeringen af elevatorerne gav også arkitekten Frank Svendsen fra Arki Nord, noget at gruble over, for hvordan skulle han bevare bygningens originale udtryk, når han samtidig var nødt til at indføje store ændringer i facaden?

”Det har været en udfordring” fortæller han på bedste rolige, nordjyske facon.

Det endte med, at udbygningen blev opført i grå mursten, glas og stål -  modsat resten af facaden, der er opført i røde mursten.

Frank Svendsen er dog ganske tilfreds med resultatet.

”Jeg synes, at elevatorløsningen endte med at blive rigtig god faktisk”, siger han og tilføjer, at han mener, det giver bygningen et mere dynamisk udtryk.

”Jeg tror, det er en medvirkende årsag til, at den har fået en pris”, siger han.

Rigtige nordjyder

Det er Frederikshavn Byfond, der har tildelt Bakkegården prisen  - en plakette - for renoveringen. Formanden er byens borgmester, Birgit Stenbak Hansen.

Landsbyggefonden slog et smut forbi rådhuset for at spørge hende, hvorfor Byfonden har udvalgt netop den renovering?

’”Vi præmierer Bakkegården, fordi det er lavet så respektfuldt i forhold til det, det var og i forhold til det område, det ligger i. Ikke prangende, sådan man tænker ’wow, hvad skete der lige der?’ Men på sådan en rolig og harmonisk og flot og dejlig måde”, siger hun og uddyber:

”Jeg kender denne her kommune og denne her by rigtig, rigtig godt. På mange måder er vi rigtige nordjyder i klassisk forstand. Det må ikke blive for vildt eller for anderledes, for så kan vi meget hurtigt komme til at bruge rigtig meget energi på at tale om, at det er grimt og anderledes. Denne her bygning er en af de ældste almene byggerier i byen, som mange kan huske. Så når man vælger at bevare det originale udtryk på trods af så stor en renovering, så er det også at respektere historien. Det har vi bare oplevet har været godt her”.

Hør hele interviewet med Birgit Stenbak Hansen.

Når bølgerne går højt

De tre chefer fra Frederikshavn Boligforening er meget glade for den anerkendelse, der følger med plaketten. For de lægger ikke skjul på, at projektet har været en hård omgang. Men de føler også, at de har lært meget af processen.

”Vi har været gode til at tage ved lære af Bakkegården. For eksempel at vi som chefgruppe skal være bedre til at samarbejde internt, og at vi ikke skal modarbejde hinanden, når der opstår udfordringer, for der kunne tonen godt være lidt hård”, fortæller Jesper Nymark.

Arkitekt Frank Svendsen fremhæver særligt en ting, han synes, har været inspirerende:

”Det har været en rigtig god proces med de arbejdsgrupper af beboere, der har været nedsat. Det har været tidskrævende og man skyder mange forslag ned, men de kommer med mange gode input, som man virkelig kan bruge til noget. Der har været et godt, dynamisk team i Bakkegården”.

Han vil derfor råde andre til at opfodre beboergrupper til at komme med på råd i forhold til at indrette lejlighederne.

Foto: Michael Bo Rasmussen