BOLIGPORTAL/huslejeregister (fase 2)

Print

Print Print icon

Boligportalen – DanmarkBolig.dk –er som bekendt etableret af fonden jf. almenboligloven § 64 og i et samarbejde med Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening.

På portalen kan brugerne få overblik og information om boligerne. Interesserede kan bl.a. få svar på ventetider, hvem der udlejer og boligernes størrelse. Boligportalens oplysninger videregives til flere private bolighjemmesider/boligsøgning.

Portalen er i fase 1 baseret på oplysninger om lejlighedstyperne i en bebyggelse. Som bebudet i ”Landsbyggefonden orienterer” nr. 485 af 4. december 2009 vil fase 2 bl.a. omfatte konkrete oplysninger om den enkelte lejlighed og den aktuelle husleje.

Landsbyggefonden igangsætter i 2. halvår 2011 udviklingen af fase 2 vedrørende boligportalen. Vedlagt følger et notat, der angiver de overordnede overvejelser. Der er kontakt til Udbetaling Danmark (v/ATP), der i det væsentlige fra slutningen af 2012 skal overtage de offentlige udbetalinger af bl.a. individuel boligstøtte og som på sigt skal modtage huslejeoplysninger fra boligportalens nye register på lejemålsniveau.

Fonden vil tage kontakt direkte til IT-leverandørerne og boligorganisationer med egne større systemer, ligesom der løbende vil blive givet mere information, når den konkrete projektudvikling er kommet i gang.

Med venlig hilsen

LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen Birger R. Kristensen

Notat elektronisk huslejeregister

Ordforklaringer

Huslejeregister

Et register som indgår i boligportalen og bl.a. danner grundlag for udbetaling af individuel boligstøtte.