Webinar om granskning

Dette webinar blev afholdt d. 10. september 2020.

Hør hvordan Landsbyggefondens kan hjælpe boligorganisationer til at opfylde de nye lovkrav om gennemførsel af ekstern granskning med et kommende IT-system og EU-udbud.

Opsummering af webinaret

 

Tidskode: 00.00.00

Chef for Center for Særlig Driftstøtte, Leif Tøiberg byder velkommen på vegne af Landsbyggefonden til dagens webinar om ekstern granskning, som varer 50 minutter.

Tidskode: 00.01.57

Leif Tøiberg fortæller om rammerne for den eksterne granskning med udgangspunkt i driftsbekendtgørelsen.

Der var et behov for en central digitalisering af data vedr. vedligeholdelsesplanerne. For at opfylde behovet har Landsbyggefonden etableret IT-registret DCAB.

Tidskode: 00.04.03

Analysechef for Center for Almen Analyse, Evy Ivarsson fortæller om basisfunktionerne i det nye IT-register.

Data i det nye skema stammer bl.a. fra et interviewskema, som boligorganisationerne skal udfylde (se webinar om interviewskema her). Derudover indhenter registret data fra PPV-planerne.

Det nye register giver en lang række muligheder for benchmarking og statistikker for hele den almene sektor.

Systemet kan bruges af boligorganisationerne, granskere, kommuner og revisorer.

Tidskode: 00.14.05

Leif Tøiberg fortæller om hvilke elementer, der er indtænkt i registret, samt overvejelserne til fremtiden.

Dernæst uddybes udbuddet af granskning. Granskningen forventes at påbegynde i 1. kvartal 2021.

Tidskode: 00.18.52

Leif Tøiberg uddyber forløbet af en granskning.

Tidskode: 00.21.40

Byggeteknisk konsulent, Käte Thorsen fortæller om de 20 udvalgte bygningsdele, som skal gransket. Disse er udvalgt med baggrund i forvaltningsklassifikation.

Tidskode: 00.25.31

Leif Tøiberg fortæller, at mange boligorganisationer er godt i gang med intern granskning, men få er i gang med ekstern granskning.

Økonomien bag den eksterne granskning uddybes. De to første runder af ekstern granskning afholdes af Landsbyggefonden.

Tidsplanen uddybes. I 3. kvartal 2020 vil udbuddet af IT-registret gå i gang. I 4. kvartal 2020 vil der ske EU-udbud af granskningsopgaven. I 1. kvartal 2021 vælges leverandør af granskning, og denne påbegyndes.

Tidskode: 00.31.33

Der besvares spørgsmål fra chatten.

Tidskode: 00.50.00

Leif Tøiberg takker af for i dag.

Download præsentationen fra webinaret

 

Såfremt boligorganisationerne har spørgsmål omkring granskning, kan der rettes henvendelse pr. mail til: granskning@lbf.dk

Læs mere om baggrunden

Baggrunden for den eksterne granskning er en ændring af bekendtgørelsen om drift af almene boliger. Denne ændring betyder, at langtidsbudgetterne fremadrettede skal pege 20-30 år ud i fremtiden. Den tilhørende tilstandsvurdering skal i fremtiden både granskes internt og eksternt.