Renovering og forbedret boligkvalitet

Lyngby

Bøgeparken i Lyngby

Bøgeparken er placeret i naturskønne omgivelser og omkranset af bøgehække. Dog led beboerne under Bøgeparkens utætte tage, der gav fugt i lejlighederne. Beboerne var især udsatte om vinteren, hvor den tøende sne sivede ned i boligerne og resulterede i fugtige rum.

I forbindelse med renoveringen undergik Bøgeparken en større inspicering. Det viste sig, at træaltanerne også havde byggeteknisk svigt – altanernes materialer var ramt af råd. Se nærmere på afdelingens byggetekniske svigt og få indblik i renoveringens transformering af boligerne.

Kom tæt på byggepladsen i videoen. Få et indblik i omfanget af problemet med ejendomsmester Søren Lünell og projektleder Peter Køhlert Olesen.

Et nyt materiale til undsætning

Naturskifer blev valgt som det nye materiale til Bøgeparkens tage. Med dette valg ville man gøre op med fortidens uheldige tagløsning. Tilbage i 1990 blev Bøgeparken bygget med et tag med førstegenerations bølgeplader som tagbeklædning.

Renoveringen blev påbegyndt i 2013, hvor bølgepladerne blev erstattet med naturskifer. Det nye materiale er estimeret til at holde i op mod 70 år, og sikrer dermed beboerne tørre lejligheder i mange år frem.

Peter Køhlert Olesen fortæller, at naturskiferen også gavner boligområdets arkitektoniske udtryk.

 

Renoveringens omfang

Renoveringen stod på mellem 2013-14, og rummede blandt andet et nyt tag og nye stålaltaner. Yderligere fik alle lejlighederne nye vinduer og altandøre, som alle var energibesparende.

På længere sigt vil beboerne mærke et fald i varmeudgifter.

De nye trelags vinduer holder bedre på varmen, fortæller formand i Lyngby almennyttige Boligselskab Steen Johansen.

Hvis du vil se mere om energirenovering