Øget tryghed i et boligområde

Viby J

Tryghed

Hvordan skabes et godt og trygt hjem? I Rosenhøj er der skabt større tryghed gennem styrket visuel kontakt, bedre belysning og sociale indsatser.

I starten af 00’erne tegnede fremtiden ikke videre lys for Rosenhøj i Viby J – Og tiden efter Muhammed-krisen bragte yderligere uro, hærværk og ildspåsættelse til boligområdet.

Gennemgribende tiltag skulle sættes i værk for at øge områdets tryghed blandt de mennesker, der bor i området – og dagens resultat imponerer:

Claus B. Danielsen er taget til Viby J for at se på projektet, der skal øge den naturlige overvågning og følelsen af tryghed og ejerskab i boligområdet Rosengården.

I Rosenhøj havde renoveringen primært fokus på to aspekter: Den ’naturlige overvågning’ skulle styrkes, og det samme gjaldt for beboernes følelse af ejerskab og ansvar over for deres boligområde.

Flere øjne i området

Som du kan se i videoen, bestod den såkaldt naturlige overvågning af, at man foretog en række radikale ændringer i boligområdets generelle struktur: Flere steder slog man hul i boligblokkenes blanke endegavle og monterede nye altaner og vinduer, så beboerne kunne se ned i gårdmiljøet, og bygningens blinde vinkler blev reduceret.

Andre steder i boligområdet har man revet hele boligblokke ned, og man har ændret stiernes forløb gennem boligområdet. Begge dele er tiltag, der skal styrke beboernes tilstedeværelse i hele boligområdet, så man i højere grad kan se, hvad der foregår.

Forskellighed skaber ejerskab

Boligområdet har tillige undergået en forandringsproces, hvor en række af boligblokkene gennem en renovering af facaden har fået et mere individuelt præg – så beboerne ikke længere ’blot’ bor i en af de ensartede boligblokke, men føler, at de hører til i boligblokken med dén og dén særlige karakter.

Andre steder har man koblet boligblokkene sammen to og to, samt skabt flere aktiviteter for områdets beboere. Tiltag, der skaber et stærkere naboskab, når beboerne møder hinanden og i højere grad gør ting sammen.

Baggrund

Boligområdet Rosenhøj i Viby J var opført som 840 boliger fordelt over 27 ens boligblokke.

Hvis du vil se mere om tryghed