Strategisk styring og udvikling i de boligsociale indsatser

Denne rapport, som er en del af evalueringen af de boligsociale indsatser, igangsat under Landsbyggefondens 2015-2018-midler, retter fokus mod strategisk styring og udvikling af den boligsociale indsats, herunder den entydige ledelse, der blev et krav med disse midler. Evalueringen viser blandt andet, at de boligsociale bestyrelser har en stærk repræsentation fra de øverste ledelseslag i kommuner og boligorganisationer. Desuden viser rapporten, at datadreven monitorering vurderes som et velegnet værktøj, der kan monitorere udviklingen i de udsatte boligområder, synliggøre effekt, bidrage til politisk opbakning samt sætte retning.