Nybyggeri

Som bygherrer kan almene boligorganisationer modtage grundkapitallån til offentligt støttet byggeri.

Landsbyggefondens grundkapitallån

Landsbyggefonden forestår udlån af grundkapitallån til offentligt støttet byggeri med almene boligorganisationer som bygherrer.

Grundkapitallån er rentefrie. De afdrages, når ejendommens økonomi efter Landsbyggefondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor.

Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre.


Proces for långivning

Med virkning i perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2020 sker der en differentiering af den kommunale grundkapital.

  • Ungdomsboliger og ældreboliger fortsætter med et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen for det konkrete nybyggeri.
  • For familieboligprojekter med et gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig
    under 90 kvadratmeter udgør den kommunale grundkapital 8 %.
  • For familieboligprojekter med et gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig
    på 105 kvadratmeter og derover udgør den kommunale grundkapital 12 %
  • For familieboligprojekter med et gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig, som ligger mellem ovenstående grænser udgør grundkapitallånet fortsat 10 % af den anskaffelsessum for det konkrete nybyggeri.

Grundkapitallånet udbetales efter skema A-tilsagn mod indeståelseserklæring fra boligorganisationen - forudsat at afholdte udgifter dokumenteres.

Endelig regulering af grundkapitallånet udbetales først efter skema C-godkendelse (byggeregnskab) og tinglysning af pantebrev.

Berigtigelse af grundkapitallån sker i henhold til almenboligloven.

Indbetaling fra kommunen sker først efter anmodning fra fonden i hver enkelt sag. Når kommunen har indbetalt sit indskud i Landsbyggefonden, vil udbetaling kunne finde sted.

Ved nedsættelse af grundkapital opkræves det for meget udbetalte lån hos boligorganisationen, hvorefter kommunens kapitalindskud tilbagebetales til denne.

Såfremt kommunen ønsker at berigtige sin andel ved hel eller delvis modregning af grundkøbesummen, skal dette meddeles Landsbyggefonden.


Hvad er ordningens baggrund?

Ved ordningens etablering i 1975 blev grundkapitaludlånene finansieret delvist af staten og af de pligtmæssige bidrag, men fra 1. januar 1990 er det alene kapitalindskud i Landsbyggefonden fra beliggenhedskommunerne, som finansierer grundkapitaludlånene. 

Ordforklaringer

Grundkapital

Siden 1975 den yderste del af nybyggerifinansieringen (før beboerindskud). Grundkapitallån placeres i prioritetsordenen efter realkreditlån. Lånene finansieres siden 1982 fuldt ud af det offentlige, fra 1990 alene ved kommunale lån til Landsbyggefonden, som videreudlåner til de nye boligafdelinger. Størrelsen af grundkapitalens andel af nybyggerifinansieringen anvendes af Folketinget bl.a. til at påvirke omfanget af alment nybyggeri. Et grundkapitallån er rentefrit. Der er principielt afdragsfrihed i 50 år, hvis ikke huslejeudviklingen tillader afdrag før.

Forretningsgange

Ad 1. Nybyggeri med almene boligorganisationer som bygherrer

Forretningsgangen omfatter anvendelse af 3 skemaer via BOSSINF (Ministerielt informations- og forvaltningssystem administreret af Kommunedata):

Skema A: Ansøgning om støtte til alment boligbyggeri.

Skema B: Ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen før byggeriets påbegyndelse til alment boligbyggeri.

Skema C: Ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets færdiggørelse til alment boligbyggeri.

Link til skema A, B, C

Støtteproceduren er især beskrevet i Boligministeriets bekendtgørelse af 14.12.2011 om støtte til almene boliger m.v. med senere ændringer. Den del af sags-behandlingen, der har til formål at vurdere om projekterne opfylder kravene og forudsætningerne til alment byggeri er henlagt til kommunen, således at kommunen varetager denne opgave på samtlige støttemyndigheders vegne. De overordnede krav for at få udbetalt grundkapitallån er godkendt skema A, dokumenterede afholdte byggeudgifter og pant i ejendommen (eller indeståelse herfor).

Arbejdsgangen

Landsbyggefonden modtager en opringning fra boligorganisationen om nyt byggeri og får tildelt afdelings/etapenr. m.v. Fonden sender skriftlig bekræftelse herpå.

Landsbyggefonden registrerer via BOSSINF skema A (B og C) fra kommunen.

Sagsnr. tildeles, sag oprettes (opdateres) i sagsadministrationen samtidig med at afdelingen oprettes i stamdata.

Tilsagn fra LBF og vedlagt udkast til pantebrev sendes til boligorganisationen med kopi til kommunen.

Indbetaling fra kommunen sker først efter anmodning fra fonden i hver enkelt sag, når anmodning om udbetaling foreligger fra boligorganisationen. Før udbetaling kan finde sted skal boligorganisationen have dokumenteret afholdte byggeudgifter samt meddelt LBF indeståelse for, at pantebrevet kan tinglyses eller tilsende LBF tinglyst pantebrev uden præjudicerende retsanmærkninger. Når kommunen har indbetalt sin andel, vil udbetaling kunne finde sted.

Såfremt kommunen ønsker at berigtige sin andel ved hel eller delvis modregning i grundkøbesummen, skal dette meddeles LBF.

En eventuel forhøjelse ved skema B kommer kun til udbetaling efter en anmodning om forhøjelse fra boligorganisationen.

Ved skema C (godkendt byggeregnskab) berigtiger fonden grundkapitallånet og efter modtagelse af endeligt tinglyst pantebrev bliver byggesagen afsluttet.

Pantebrevsadministration

Administrationen vedrører tidligere ydet LBF lån med pant i ejendommen. Ydelserne beregnes i fondens værdipapirsystem. Derefter kan der udskrives terminsopkrævninger på girokort/PBS-opkrævning for de enkelte lån.

Der er ydet følgende kategorier af lån:

A-lån: (nybyggerilån) Finansiering af nybyggeri, hvortil der er givet tilsagn om rentesikring. Tilsagn for tiden 1. april 1968 – 31. marts 1971 kr. 3.000 pr. lejlighed. Tilsagn for tiden 1. april 1971 – 31. marts 1975 kr. 4.000 pr. lejlighed.

Ovennævnte lån er rente- og afdragsfri så længe, der ydes rentesikring. I forbindelse med omprioriteringsloven af 1985 er rentebidrag blevet accepteret i lig med rentesikring.

Oplysning om ophør af rentesikring meddeles LBF af Finansstyrelsen. Ophør indtræffer, så snart den enkelte afdeling når det fastsatte beboerbetalingsmaksimum.

Derefter meddeler LBF de pågældende boligorganisationen om ophør af ydelsesfrihed, udarbejder allonge til pantebrevet vedrørende ændring af pantebrevets afdragstid, der underskrives af boligselskabet.

C-lån: (midlertidige driftslån) Lånet er ydet til midlertidig nedbringelse af begyndelseshuslejen. Lånet kan henstå afdragsfrit i 10 år fra sidste lånerates udbetaling, hvorefter det tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Såfremt den heraf følgende lejestigning bringer lejen i det pågældende byggeri i misforhold til lejeniveauet i nybyggeri kan disse tidsfrister efter boligministerens bestemmelser forlænges i det omfang, det skønnes fornødent til imødegåelse heraf. Lånet forrentes med 5½/6½% p.a. fra tidspunkt for tilbagebetalingens påbegyndelse. Långiver (LBF) kan bestemme, at rentebetalingen først sker, når lån er tilbagebetalt. I så fald begrænses den halvårlige ydelse til 1/20 af hovedstolen.

D-lån: (beboerindskudslån) Lånet er ydet til betaling af beboerindskudslån. Disse lån afvikles over 10 år ved opkrævning af ydelser hos de pågældende boligtagere. Der er i praksis ikke ydet lempelse på disse lån. Lånene er afviklede. De modtagne ydelser for C- og D-lån er af LBF afregnet til Finansstyrelsen.

E-lån: (driftstabslån) Lånet er ydet som driftstabslån til dækning af opsamlet underskud. Disse lån henstår rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. I praksis er kun et lån blevet pålagt ydelser.

O-lån: (om- og tilbygningslån) Lånet et ydet til om- og tilbygning eller modernisering og kan udgøre indtil 90% af forbedringsudgifterne. Disse lån udbetales kontant til pari og ydes over 30 år som annuitetslån. Ikke særligt anvendt i praksis.

P-lån: (ombygning og miljøforbedringslån) Lånet er ydet i forbindelse med § 54 a sager. Afdrages og forrentes som ved nybyggeri (50 år).

H-lån: (omprioriteringslån 1986-1988) Lånet er sammen med staten, kommune og realkreditinstitut ydet som særstøtte under omprioriteringsloven. Pantebrev udarbejdes fælles med staten og kommunen. Lånet skal pålægges ydelse senest 50 år efter udstedelsen.

GR-lån: (byggeskadelån) Lånet er ydet sammen med staten, kommune og realkreditinstitut som lån til byggeskader i.h.t. § 50a/54/54a i den tidligere lov om boligbyggeri. Afdrages og forrentes som ved nybyggeri (50 år).

G-lån/M-lån/U-lån: (grundkapitallån til nybyggeri) Lån ydet til opførelse af almene familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger. Lånet er alene ydet af kommunen/amtet. Pantebrevet udarbejdes af LBF. Lånet er ydet rentefrit i 50 år men kan, hvis ejendommens økonomi tillader det, efter fondens skøn afdrages inden. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, at afdragsfriheden skal ophøre.

L-lån: (kapitaltilførselslån) Lånet er ydet som 5/5-delsløsning til nedbringelse af huslejen i forbindelse med byggeskader. Lånet består af 1/5 fra boligorganisationens dispositionsfond, 1/5 lån fra LBF, 1/5 tilskud fra LBF, 1/5 lån fra kommune samt 1/5 fra realkreditinstitut. Fonden udarbejder fælles pantebrev for fonden og kommunen. Lånet henstår indtil videre rente-og afdragsfrit.

Ordforklaringer

Driftslån

Lån mod pant i ejendom til finansiering af supplerende driftsøkonomisk driftsstøtte i huslejestøtte- og kapitaltilførselssager. Rente- og afdragsfrie indtil videre.

Totaløkonomiske vurderinger

Program til beregning af totaløkonomi

Totaløkonomiske vurderinger

Totaløkonomiske vurderinger anvendes til vurdering af totaløkonomi for:

  • vinduer
  • facade
  • tag

Adgang til programmet: 

For nybyggeri: http://totaloekonomi.lbf.dk/

For renoveringssager: http://driftsstoette.lbf.dk/

Beregningen foretages på den enkelte sag, på fanen totaløkonomi.