Refusion stat (Ydelsesstøtte)

Landsbyggefonden skal refundere en del af statens udgifter til ydelsesstøtte vedrørende nybyggeri.

Landsbyggefonden refunderer en del af statens udgifter til ydelsesstøtte til nybyggeri, jf. Almenboliglovens § 92 a. Landsbyggefonden har siden 2007 skulle refundere et beløb, der svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til almene boliger opført med tilsagn efter almenboliglovens §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 11 a i lov om friplejeboliger. 

Historie

Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden) har siden 2002 og frem skulle refundere en del af statens udgifter til nybyggeri. For de første år, som er tilsagnsårene 2002-04, udgør Landsbyggefondens bidrag henholdsvis 68 pct., 55 pct. og 53 pct. af de samlede udgifter til ydelsesstøtte. Bidraget svarer til statens merudgift til ydelsesstøtte, som følge af at den kommunale grundkapital blev nedsat. For 2005 og 2006 refunderer Landsbyggefonden 50 % af den samlede ydelsesstøtte samt den del af statens ydelsesstøtte, der overstiger et grænsebeløb på 1.300 mio. kr. Fra og med tilsagnsåret 2007 refunderer Landsbyggefonden 25 % af den samlede ydelsesstøtte.

Landsbyggefondens refusionsforpligtigelse for de enkelte tilsagnsår fremgår af Landsbyggefondens årsberetning.

Sådan fastsættes Landsbyggefondens refusion

Landsbyggefondens refusion fastsættes endeligt den 1. oktober andet år efter tilsagnsårets afslutning ud fra de godkendte anskaffelsessummer forud for de enkelte byggeriers påbegyndelse (skema B). Refusionen fastsættes efter samme forudsætninger, som er brugt til budgetteringen af statens udgifter til ydelsesstøtte på finansloven i opgørelsesåret.

Landsbyggefonden begynder betalingen af refusion for et tilsagnsår, når nutidsværdien af den resterende beregnede ydelsesstøtte svarer til fondens samlede refusion.

Mulighed for statslån til Landsbyggefonden

I de år Landsbyggefondens udgifter til renoveringsstøtte, boligsociale indsatser, driftsstøtte og medfinansiering af alment nybyggeri overstiger fondens indtægter, har Landsbyggefonden mulighed for at optage statslån, jf. almenboliglovens § 78, stk. 4.

Landsbyggefondens samlede statslån og den forventede afvikling af lånet fremgår af Landsbyggefondens årsberetning i afsnittet ”Hovedtal fra fondens regnskaber".

Ordforklaringer

Grundkapital

Siden 1975 den yderste del af nybyggerifinansieringen (før beboerindskud). Grundkapitallån placeres i prioritetsordenen efter realkreditlån. Lånene finansieres siden 1982 fuldt ud af det offentlige, fra 1990 alene ved kommunale lån til Landsbyggefonden, som videreudlåner til de nye boligafdelinger. Størrelsen af grundkapitalens andel af nybyggerifinansieringen anvendes af Folketinget bl.a. til at påvirke omfanget af alment nybyggeri. Et grundkapitallån er rentefrit. Der er principielt afdragsfrihed i 50 år, hvis ikke huslejeudviklingen tillader afdrag før.

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.