Omprioritering

Under henvisning til lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. og tilhørende bekendtgørelse nr. 342 af 5. maj 1994 ændret ved bekendtgørelse nr. 272 af 18. april 1996 specielt vedrørende anvendelsen af den opnåede økonomiske lettelse i afdelingen har Landsbyggefonden udarbejdet følgende retningslinier for reguleringskontoen - henlæggelse / indberetning / anvendelse.

Det fremgår af bekendtgørelsen § 7 a, at den opnåede økonomiske lettelse i en afdeling skal anvendes i overensstemmelse med den fordeling på foranstaltninger, som er fastlagt i den af Boligministeriet godkendte indstilling fra Landsbyggefonden.

Af § 7 b fremgår det, at midler, der opsamles i en afdeling som følge af tidsforskydning mellem støttetildeling og afholdelse af udgifter til fysiske opretningsarbejder, skal henlægges på en reguleringskonto (konto 406 i afdelingens kontoplan).

Ved opgørelse af midler, der skal henlægges til reguleringskontoen, skal man tage hensyn til

fra hvilket tidspunkt en omprioritering af lånet/lånene er foretaget (fremgår af oplysninger fra kreditinstitutterne).

at skyggeomprioritering har virkning fra Boligministeriets tilsagnstidspunkt og

fra hvilket tidspunkt eventuel huslejesikring er bevilget, jf. brev fra Landsbyggefonden.

Af sagsfremstillingen fra Landsbyggefonden fremgår det hvilke udgifter til fysisk opretning, der er indstillet i forbindelse med omprioriteringen, jf. punktet ekstraordinære udgifter.

I det omfang disse fysiske arbejder ikke er igangsat/færdige, sker der ikke anvendelse af de afsatte beløb.

Udgifterne til den fysiske opretning kan være forudsat dækket af eventuelle besparelser på driften eller dækket af huslejeforhøjelse, dette fremgår af indstillingen.

Omprioriteringsgevinsten/huslejesikringen, som anvendes til fysisk opretning, skal henlægges til reguleringskontoen.

De henlagte beløb skal mindst forrentes med en rentesats svarende til den gennemsnitlige rentesats for henlagte midler i boligorganisationens forvaltning.

Renten skal tilskrives kontoen løbende.

I henhold til § 7 b, stk. 2, kan anvendelsen af de opsamlede midler på reguleringskontoen kun ske efter forudgående godkendelse af kommunalbestyrelsen (den kommune, hvori den støttemodtagende afdeling er beliggende), Landsbyggefonden samt boligorganisationen, og kun til dækning af følgende udgifter:

Større underskud som følge af låneomlægninger i tilknytning til omprioriteringen (periodisering m.v.).

Udgifter til fysisk opretning, der overstiger de i indstillingen fra Landsbyggefonden forudsatte.

Underskud ved lejetab som følge af fortsatte udlejningsvanskeligheder i en overgangsperiode eller som følge af ombygninger.

Uforudsete budgetproblemer efter gennemførelsen af omprioriteringsindsatsen.

Det fremgår af § 7 b, stk. 3, at ansøgning om anvendelse af de opsamlede midler, skal indsendes af boligorganisationen til Landsbyggefonden gennem kommunalbestyrelsen. Ved ansøgning herom til kommunen bør kopi af brevet samtidigt sendes til Landsbyggefonden.

Ansøgning om anvendelse af de opsamlede midler skal indeholde beregning af henlæggelsen i henhold til reguleringskontoen samt oplysning om hvorledes midlerne ønskes anvendt.

Landsbyggefonden skal for hver enkelt afdeling foretage en indberetning til Bolig- og Planstyrelsen, jf. bekendtgørelsen § 7 c. Indberetningen skal ifølge stk. 2 foretages, når låneomlægningen i afdelingen er tilendebragt og de faktiske udgifter til den fysiske opretning m.v. er endeligt opgjorte, dog senest den 31. december 1998.

Såfremt de faktiske udgifter til den fysiske opretning m.v. er endeligt opgjorte før ovenstående dato (31. december 1998), skal opgørelsen af reguleringskontoen for den enkelte afdeling indsendes snarest efter færdiggørelsen.

Fonden skal dog senest den 28. februar 1999 have tilsendt opgørelse pr. 31. december 1998 over reguleringskontoen.

Såfremt særlige hensyn har medført, at de faktiske udgifter til fysiske opretning ikke kan opgøres inden den 31. december 1998 skal der pr. denne dato fremsendes en foreløbig indberetning til Landsbyggefonden med angivelse af baggrunden herfor samt forventet tidshorisont for opgørelsen. Endelig indberetning skal i så fald tilsvarende ske, når de faktiske udgifter er opgjort.

Indberetningen skal i henhold til stk. 3 indeholde oplysning om:

De faktiske realiserede økonomiske lettelse i afdelingen som følge af låneomlægning, herunder en angivelse af eventuel afvigelse i forhold til den i henhold til indstillingen fra Landsbyggefonden godkendte lettelse.

Størrelsen af den endeligt fastsatte tildeling af huslejesikring samt den statslige andel heraf.

Det gennemsnitlige huslejeniveau i afdelingen opgjort i forhold til det godkendte niveau ifølge indstillingen med efterfølgende regulering.

De med fysisk opretning forbundne investeringer og løbende ydelser for afdelingen opgjort i forhold til det ved Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse forudsatte.

Saldo for reguleringskontoen samt redegørelse for såvel afholdt som forventet forbrug af de henlagte midler.

Indberetningen skal påtegnes af boligorganisationens statsaut. eller reg. revisor. Indberetningen med tilhørende revisorpåtegning vil indgå i opgørelse påtegnet af fondens revisor til Boligministeriet.

Såfremt den faktisk realiserede lettelse i en afdeling overstiger det endeligt opgjorte behov, skal Landsbyggefonden foretage en tilsvarende reduktion i den fremtidige udbetaling af huslejesikring. Såfremt en afdeling ikke modtager huslejesikring, eller såfremt den fastlagte reduktion overstiger tildelingen af huslejesikring, foretages reduktionen subsidiært i den fremtidige udbetaling af ydelsessikring. Landsbyggefonden vil senere i nødvendigt omfang vende tilbage hertil.

Hvis der er afvigelser i forhold til den indstillede omprioriteringsgevinst, skal dette forhold ligeledes afklares ved opgørelsen af reguleringskonto m.v.

Ved relativt mindre afvigelser vil forskellen blive søgt reguleret uden ændring af omprioriteringen. Ved relativt større afvigelser skal omprioriteringen ændres ved Boligministeriets foranstaltning.

Til brug for indberetning vedlægges: 1. Et blankt skema til manuel udfyldelse. 2. Et skema hvor Landsbyggefonden har påført de her registrerede oplysninger. (kan være en hjælp ved udfyldelse af blankt skema). 3. Diskette indeholdende filer med indberetningsskema(er). Se vedlagte beskrivelse af diskettens indhold.

Såfremt boligorganisationen har flere omprioriteringssager, er der vedlagt en diskette for hver sag.

Skema/diskette til indberetning vedrørende reguleringskontoen er udformet i overensstemmelse med skema anvendt af LANDSBYGGEFONDEN i "Sagsfremstilling for ansøgning om omprioritering".

Skemaet udfyldes med journal-nr. m.v., jf. Boligministeriets tilsagnsskrivelse, Landsbyggefondens sagsfremstilling samt indstilling vedrørende huslejesikring og kapitaltilførsel.

Landsbyggefonden har, i det omfang oplysningerne fremgår af fondens sagsfremstilling, påført disse i vedlagte skema. Øvrige oplysninger bedes påført af boligorganisationen.

Såfremt der opstår tvivlsspørgsmål i forbindelse med udfyldelse af skemaet kan boligorganisationen rette henvendelse til Landsbyggefondens sagsbehandler.

Revisors påtegning skal påføres indberetningen, eventuelt yderligere bemærkninger såvel fra revisor som boligorganisationen kan vedlægges særskilt.

1994 – Lov:

Loven indebar i hovedtræk, at der kunne gives støtte til afdelinger, hvor der på baggrund af en samlet vurdering af afdelingens forhold er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtager med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarelaer.

Støtten er givet i form af:

Reduktion af en afdelings kapitalydelser ved omprioritering indtil 10 mia. kr. af indestående nominallån og/eller IS 20-indekslån til nye 30 årige nominallån med løbende statslig ydelsessikring.

Supplerende støtte i form af en løbende huslejesikring betalt af Landsbyggefonden (Landsdispositionsfonden) og staten. Statens andel må ikke overstige 20 mill. kr. pr. år. Huslejesikringen aftrappes efter en særlig ordning.

Herudover er de gældende driftsstøttebestemmelser udnyttet, idet der har været behov for yderligere supplerende støtte. Det er bl. a. sket ved anvendelse af den såkaldte 5-delings ordning med hensyn til kapitaltilførsel som følge af driftstab o.lign.

2000 – Lov:

Ændringen af almenboligloven indgår i regeringens samlede handlingsplan for bedre integration og er en del af en samlet vifte over redskaber i by og boligpolitikken, som kan anvendes til løsning af by- og boligsociale problemer, bl.a. med henblik på at forbedre forholdene i socialt belastede områder og undgå sociale parallelsamfund. Som led i bestræbelserne på at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning i almene boligområder er der etableret mulighed for at yde en særlig støtte til disse områder, således at pris og kvalitet bringes i bedre overensstemmelse med henblik på at øge områdernes konkurrenceevne og dermed mulighed for at kunne tiltrække bredere grupper af beboere.

Der er åbnet mulighed for en samlet lettelse på 220 mill. kr. årligt, dels ved at kunne forlænge løbetiden på eksisterende lån for derved at mindske kapitaludgifterne, dels ved at Landsbyggefonden kan yde særlig driftsstøtte. Den samlede støtte kan anvendes til lejenedsættelse, fysisk renovering og andre særlige foranstaltninger.

Der er ved lovændringen endvidere vedtaget en ændring af udlejningsreglerne, der giver et nyt instrument til at løse boligsociale problemer og sikre en mere afbalanceret beboersammensætning i det almene byggeri. En kommune og en boligorganisation kan aftale udlejning efter særlige kriterier. Ved en kombination af nye regler om fleksibel udlejning og de eksisterende regler om kommunal anvisningsret er der mulighed for en mere helhedsorienteret udlejningspolitik i de almene boligområder.

Støtten gives i form af:

Omprioritering - inden for samlet årlig ydelsesreduktion på 80 mill. kr. – af indestående nominallån med rentesikrings- eller ydelsessikringstilskud til nye 30 årige rentetilpasningslån med løbende statslig ydelsesstøtte. Beboerbetalingen nedsættes med forskellen mellem ydelsen på det indfriede lån og ydelsen på det lån, der optages.

Supplerende støtte i form af løbende huslejebidrag betalt af Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden) med ca. 48% og staten med ca. 52% i perioden 2001-2003. Fra 2004 betaler fonden udgiften 100%. Huslejebidragene aftrappes efter særlig ordning.

Lettelserne fortsætter udover 2004, men aftrappes efter de herom gældende regler. Herudover kan de gældende driftsstøttebestemmelser udnyttes, idet det antages, at der vil være behov for yderligere supplerende støtte.