Beboerstatistikken som styringsredskab

”Som udlejningschef ser jeg meget på udviklingen – bl. a. ser jeg på flytteprocenten og får et indtryk af, hvordan vi i AAB Vejle ligger i forhold til vores naboorganisationer i regionen, fortæller Tommy Mølgaard. ”Hvis vi ligger højere eller lavere, kan jeg gå tilbage til mit bagland, og vi kan sammen analysere på årsagerne – og på, om der skal gøres en aktiv indsats for at ændre tilstanden. Jeg benchmarker mig op mod beboerstatistikkens tal – de kan altså både støtte og skubbe til mit arbejde”.

Beboerstatistikken nuancerer nøgletallene

Landsbyggefondens beboerstatistik 2013 indeholder et tema om fraflytninger inden for og uden for den almene boligsektor i året 2012. I tabellerne er der udelukkende medtaget fraflytninger af personer mellem 18 og 64 år for at mindske effekterne af livsforløb.

Hent Beboerstatistikken for 2013

Eksempelvis medtages børn ikke i statistikken, da deres flytning bestemmes af deres forældre, deres indkomst vil ikke kunne sammenlignes med en voksens indkomst, og de har ofte endnu ikke fuldført en uddannelse. Tilsvarende vil der for personer på 65 år og derover være en større sandsynlighed for, at de er på vej ud af arbejdsmarkedet og dermed har en lavere indkomst end tidligere i livet. 

Evy Ivarsson Nielsen er chef for Center for Almen Analyse i Landsbyggefonden, og hun står dermed bag Beboerstatistikken. Hun påpeger: ”Vi udarbejder rapporten som led i at skabe en referenceramme for forvaltningsrevisionen, herunder til brug for sammenligninger og benchmark, samt  at bidrage til styringsdialogen i den almene boligsektor. Vi leverer en lang række driftsøkonomiske nøgletal, som landets boligorganisationer kan måle sig op ad”.  Hensigten med Beboerstatistikken er at bidrage til et mere nuanceret billede af de driftsøkonomiske nøgletal.  Analyseenheden zoomer ind på en særlig udfordring for den almene sektor. ”Ved at kigge på den generelle statistik og på de enkelte bagvedliggende indikatorer kan vi og statistikkens læsere få et nuanceret anvendeligt perspektiv på en konkret problemstilling – eksempelvis fraflytning. ”

Der er således en større procentdel, som vælger helt at forlade den almene boligsektor. Den høje flytteaktivitet medfører en række udgifter og administrative opgaver for boligorganisationer som AAB Vejle.

De unges flyttemønstre kommer ikke bag på Evy Ivarsson Nielsen: ”Vi havde på forhånd en antagelse om, at flyttemønstrene bliver formet af livsmønstrene. Når der sker en ændring i en beboers liv, det kunne være en familieforøgelse, vil man typisk flytte til en større lejlighed. På samme vis er det ikke overraskende, at mange unge flytter efter valg af uddannelse eller arbejde”.

Beboerstatistikken kan være et styringsredskab

Tilbage i Vejle overvejer Tommy Mølgaard, hvad det ville betyde, hvis beboerstatistikken indikerede, at hans boligorganisation havde en højere fraflytningsprocent: ”Det ville jeg ikke være glad for. Jeg ville tænke, at så er der et eller andet med fastholdelsen, der gør, at mine lejere flytter mere, end de gør generelt i regionen. Så må der være noget, vi kan gøre bedre.” Han bemærker, at hvis det er muligt at henvise til åbenlyse årsager til tallenes sammensætning (eksempelvis store renoveringsprojekter) vil diskussionen næppe have et liv i bestyrelseslokalet. Men der kan også være mere dybtliggende problemstillinger, der er udslagsgivende for et spænd mellem afdelingens tal  og rapportens. ”Vores analyse kunne komme frem til, at vi sætter det som resultatmål, at vi vil bevæge os i retning af statistikkens tal – og finde konkrete redskaber, fx at vi opsætte servicemål eller kampagner, der kunne hjælpe os derhen.”