Fleksibilitet og koordination bringer velfærden helt tæt på beboerne
I den boligsociale helhedsplan i det nordlige Varde er projektlederen og medarbejderne overbeviste om, at den løbende koordination med den fremskudte kommunale tilstedeværelse i boligområdet er til gavn for sårbare børn, unge og deres familier. Flydende grænser mellem professionelle aktører gør godt, hedder det i en frisk rapport om bestræbelser på at bryde negativ social arv i udsatte almene boligområder.
Af: Regner Hansen, foto: Lars Just
Det har været et langt tilløb, men nu er 22-årige Rasmus Hamann i gang med at uddanne sig til lastbilchauffør.
Han bor i et udsat alment boligområde i Varde, og han lægger ikke skjul på, at den boligsociale helhedsplan i området plus opmærksomhed fra kommunen har bragt ham på sporet af en erhvervsuddannelse.
”Jeg har fået hjælp til at komme af sted om morgenen, selv om noget andet måske var sjovere,” husker Rasmus og fortsætter:
”Den sociale vicevært her i området ringede hver morgen, og en medarbejder fra kommunen sendte samtidig en SMS med en påmindelse til mig.”
Nu tager Rasmus Hamann dagligt til Esbjerg for at passe uddannelsen på en teknisk skole.
Rasmus Hamann flyttede flere gange som barn og blev mobbet i skolen. Efter grundskolen forsøgte han to gange at gennemføre HF, uden at det lykkedes.
Han har været i Forsvaret kortvarigt og på et såkaldt kompetencecenter, hvor han gjorde sig de første erfaringer som chauffør.
EN BRED VIFTE AF AKTIVITETER
Den boligsociale helhedsplan i Lerpøtparken og Isbjerg Parken i Varde gælder for 2022-2025, begge år inklusive.
Planen omfatter en række forskellige aktiviteter. Flere er nævnt i artiklen. Her er nogle af de øvrige:
Fritidsguide: Det er en boligsocial medarbejder, der hjælper børn og unge på vej til etablerede fritidstilbud og et generelt sundere fritidsliv.
Mod på matematik: Det er et tilbud til unge, der har svært ved matematik. Deltagerne får løn for hvert bestået modul.
Fælles i Fællesskabet (FIF): Det er en klub, hvor børn i de mellemste klasser mødes i et trygt fællesskab med voksne og er med til at gøre en forskel for andre.
Mad, Motion og Mestring: Målet er at opnå størst mulig chancelighed for børn med overvægtsproblemer inden skoleårene.
Familieklassen: Det er et tilbud, hvor forældre kan styrke deres kompetencer til at støtte barnets skolegang.
Hele Danmarks Familieklub: Det er et tilbud til børnefamilier om at samles en aften hver 14. dag i et spisefællesskab.
Her er mere om den boligsociale helhedsplan, herunder et overblik over samtlige aktiviteter:
Rapport zoomer ind på samarbejdet mellem kommune, boligorganisationer og øvrige parter i de boligsociale helhedsplaner
Det almene boligområde, hvor Rasmus bor, ligger i det nordlige Varde. Og det omfatter to afdelinger, nemlig Lerpøtparken og Isbjerg Parken.
Det boligsociale arbejde er kendetegnet ved et tæt samarbejde med Varde Kommunes velfærdsindsatser, hvilket også Rasmus Hamann nød godt af.
Netop strategien og styringen af indsatserne i krydsfeltet mellem almene boligorganisationers boligsociale indsatser og kommunale myndigheders opgaver er et væsentligt element i en ny evaluering, som er blevet ledet af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
I rapporten hedder det, at et vellykket samarbejde mellem boligorganisationer, kommune, private og civilsamfundsforankrede aktører kan understøtte børns og unges udvikling i udsatte almene boligområder. Den boligsociale helhedsplan er en vellykket platform for dette samarbejde. En såkaldt hybridindsats.
Udgangspunktet for VIVE-rapporten er boligsociale helhedsplaner, der er igangsat i årrækken mellem 2015 og 2019 under Landsbyggefondens 2015-18 midler. Der blev i perioden igangsat 68 boligsociale helhedsplaner. Disse planer omfatter 404 almene afdelinger i udsatte boligområder landet over. De boligsociale helhedsplaner er primært finansieret af Landsbyggefonden. Herudover medfinansierer de lokale kommuner og boligorganisationer.
Formålet med analysen har været at undersøge, hvorvidt de boligsociale helhedsplaner medvirker til at bryde med negativ social arv blandt børn og unge - også kaldet chanceulighed.
Kommunale kontorer i boligområdet
”Her i Varde har kommunens administrative ledelse erklæret, at hvis vi kan lave indsatser i fællesskab, som giver faglig mening, så skal vi gøre det.”
Det siger projektleder Hanna Esmarch Lund, som koordinerer det boligsociale arbejde i Lerpøtparken/Isbjerg Parken.
FAKTA OM LERPØTPARKEN OG ISBJERG PARKEN
Den boligsociale helhedsplan i det nordlige Varde omfatter to almene boligafdelinger i det, der historisk har været kendt som Boulevardkvarteret.
De to afdelinger er Lerpøtparken under Varde Bolig Administration og Isbjerg Parken under AAB Varde.
Lerpøtparken er etagebyggeri fra 1973-1977, der er kendt som Toblerone-husene på grund af deres særlige trekantede facon. Der er i alt cirka 160 boliger.
Isbjerg Parken består af både etageejendomme og rækkehuse og blev opført i 1965-1973. Der er i alt cirka 230 boliger.
Varde Bolig Administration har i alt cirka 2.000 boliger i fem kommuner - foruden i Varde er det i Esbjerg, Billund, Vejen og Kolding.
AAB Varde har cirka 740 boliger i Varde by.
Spydspids i samarbejdet mellem den boligsociale helhedsplan og Varde Kommune er fremskudte indsatser for børn/familier og for unge, og indsatserne er rettet mod uddannelse og beskæftigelse.
Når det gælder børn og familier, er målet at styrke den tidlige og forebyggende indsats i forhold til børnenes trivsel.
Når det gælder unge, er målet er få unge ledige i arbejde eller uddannelse.
Varde Kommunes afdeling om Børn og Familie og Jobcenter Varde har begge etableret kontor i Lerpøtparken/Isbjerg Parken.
På den måde er det blevet nemt for beboere at opsøge de kommunale medarbejdere, og det er blevet let for kommunale medarbejdere at tage på hjemmebesøg, hvis de skønner, at det er det, der skal til lige her.
Hanna Esmarch Lund fremhæver som en fordel, at de boligsociale medarbejdere kan opfordre forældre, hvis de ser tegn på udfordringer i forhold til barnet, til at smutte hen og tage en snak med Børn og Familie.
”Et problem kan således tages i opløbet i stedet for, at det måske ender med en underretning om dårlig trivsel. Myndighederne bliver til noget andet her,” fremhæver hun.
En konkret problematik, som de boligsociale medarbejdere opdagede, var negativ social kontrol blandt ikke-etniske danskere i boligområdet.
Dette førte til oplysningsarrangementer om at være ung i to kulturer for først de unge, derpå forældrene.
Begge møder havde meget stor tilslutning. Medarbejdere fra Børn og Familie deltog også.
”Vi fik alle mere indsigt i problematikken, og Børn og Familie gjorde sig mere kendt blandt beboerne,” siger Hanna Esmarch Lund.
Sociale viceværter er synlige kontakter
Det er typisk sociale viceværter i boligområdet, som har den tætteste kontakt til den enkelte beboer. De er let genkendelige i deres særlige veste med logo.
Kristina Bach, som er social vicevært, siger, at jobcentret har inviteret den boligsociale helhedsplan til at medvirke i hverdagen til at hjælpe unge til arbejde. Det sker ved at give de unge råd om deres situation.
”Min kalender er mere fleksibel end kommunens. Det behøver ikke at være så tungt,” siger Kristina Bach.
Der foregår også koordinering med kommunen om blandt andet hjælp til lektier og opgaver i Lære/værestedet og i Lektiecaféen, hvor en lærer fra den lokale skole jævnligt er til stede.
”Vi ser de kommunale samarbejdspartnere som kolleger,” siger Kristina Bach.
De sociale viceværter hjælper desuden beboerne til at finde frem til relevante aktiviteter blandt de over 20 boligsociale indsatser, der er i området.
Rasmus Hamann - ham, der er ved at blive uddannet til lastbilchauffør på teknisk skole - er en af mange brugere.
Han er blandt andet en af de såkaldte ’Kulturagenter’ og er derfor med til at arrangere kulturelle aktiviteter for unge, og han deltager i en madklub for unge mænd hver 14. dag.
Bedre kendskab til unge - og kendskab til flere unge
Også fra kommunal side er de fremskudte indsatser et plus.
Mette Plauborg er afdelingsleder i Jobcenter Varde i Varde Kommune. Jobcentret er til stede med medarbejdere i Lerpøtparken/Isbjerg Parken en eftermiddag om ugen.
Der er muligt med både planlagte samtaler og spontan rådgivning. Nogle gange sidder en boligsocial medarbejder med under mødet efter aftale med den unge.
”Mine medarbejdere er en fast del af konceptet her. Det giver mere tryghed for de unge, at det foregår i boligområdet,” indleder hun og fortsætter:
”Vi ser ressourcer og vinkler her hos de unge, som vi ellers ikke ville opdage, og dette hjælper de boligsociale medarbejdere med til. Vi udnytter vores styrker sammen og har nået flere unge i denne fremskudte indsats.”
Erhvervsliv trækker med
Fritidsjob kan være et trinbræt til et egentligt job. Undersøgelser viser, at fritidsjob giver dobbelt eller tredobbelt sandsynlighed for at være i job senere, nemlig når de samme personer er 25-29 år.
Fritidsjob øger også unges motivation for at tage en uddannelse og styrker deres tro på, at de kan fuldføre uddannelsen.
Indsatsen for at hjælpe unge i Lerpøtparken/Isbjerg Parken til fritidsjob varetages af erhvervsguiden fra ProVarde, en medlemsbaseret erhvervsforening, som er finansieret af kommunen og medlemmerne.
Annette Heard, erhvervsguide fra ProVarde, er på lejlighedsvise besøg og kommer desuden fast en gang om måneden i Lære/værestedet.
Erhvervsguiden fortæller, at hun er parat til at dukke hurtigt op til møde i boligområdet, når en ung har henvendt sig.
”Det er fantastisk med det tætte samarbejde, som også kommunen er med i. Vi kender hinanden,” siger Annette Heard.
Erhvervsguiden har blandt andet hjulpet 16-årige Brihan Khalil til et fritidsjob. Hun kom til Danmark med sin familie fra Syrien i 2015. Hun har job i et lokalt supermarked.
”Jeg har lært at klare mig selv mere. Jeg er også blevet mere åben, fordi vi har et godt fællesskab på arbejdspladsen,” siger Brihan Khalil, som ligeledes har benyttet andre tilbud i boligområdet, blandt andet Lære/værestedet.
Parterne kan bidrage med noget forskelligt
Samarbejdet mellem parter befordres af ”en fleksibel strategisk ramme”, lyder en konklusion i den aktuelle rapport fra VIVE, da den muliggør fælles praktiske indsatser, der tager udgangspunkt i beboerens og dennes situation.
”Hvis den boligsociale helhedsplan og myndighederne overordnet kan blive enige om, at de har brug for hinanden, og at de kan bidrage med noget forskelligt, så kan det føre til en strategisk fortælling, der sætter den bedst mulige ramme for samarbejdet,” siger Gunvor Christensen, projektchef i VIVE og hovedforfatter på rapporten.
Hun ser det som en fordel, hvis kommunale aktører er fysisk til stede i boligområdet, fordi det kan medvirke til at skabe tryghed og genkendelighed blandt beboerne om samarbejdet.
Samtidig er det nødvendigt at være tydelig om, hvornår det er en myndighed, beboerne har kontakt med, og hvornår det ikke er.
”Mange familier kan have en mistillid til kommunen, og denne præmis gør både kommune og boligsocial helhedsplan klogt i at erkende,” slår Gunvor Christensen fast og fortsætter:
”I kommunen skal der gerne være en forståelse af, at det boligsociale kan noget andet, fordi medarbejderne er tæt på beboerne. De boligsociale medarbejdere kan åbne døre og bygge bro.”
Det er en forudsætning for en boligsocial bevilling fra Landsbyggefonden, at kommunen og boligorganisationer har formuleret fælles mål og beskrevet samarbejde og roller i samarbejdsaftaler. Her indgår forskellige forvaltninger, foreninger, virksomheder, ejendomskontorer mv. i et helhedsorienteret og målrettet samarbejde. En handlekraftig bestyrelse på tværs af kommune og boligorganisation følger løbende op på mål, udvikling og muligheder i indsatsen.
Fælles ledelsesmæssig beslutning om at ville
I Lerpøtparken/Isbjerg Parken er det Hanna Esmarch Lunds indtryk, at det generelt glider glat med samarbejdet med kommunen, fordi der er en fælles ledelsesmæssig beslutning om at ville det.
”Selvfølgelig er der en snitflade, men vi oplever det ikke som udfordrende. Og skulle der endelig være et problem, som falder mellem to stole, så tager vi hurtigt en snak om det,” smiler Hanna Esmarch Lund.