Formidlet forskning bliver et aktivt indspark i debatten
Når målsætningerne i parallelsamfundspakken skal gøres til virkelighed, betyder det radikale transformationer i landets mest udsatte boligområder, i en skala, vi ikke har set før. I de kommende 10 år følger forskere udviklingen tæt og belyser områdernes forandring fra forskellige vinkler. Den producerede viden bliver opsamlet og formidlet på det netop åbnede website udsatteområder.dk.
Omkring 900 almene familieboliger bliver reduceret til lidt under 600, mens et mindre antal ommærkes til henholdsvis seniorboliger og ungdomsboliger.
Samtidig bliver der tilføjet godt 500 nye boliger gennem opførsel af private boliger og erhvervsbyggeri.
Sådan er kernen i udviklingsplanen for Taastrupgaard vest for København. Det er et af landets 15 mest udsatte almene boligområder.
De såkaldt ’hårde ghettoer’, nu betegnet som 'omdannelsesområder' skal alle reducere antallet af almene familieboliger til højst 40 procent frem mod 2030 som følge af parallelsamfundspakken.
Samlet set er det en gennemgribende forandring uden fortilfælde i Danmark. Derfor har Landbyggefonden iværksat en omfattende evaluering af områdernes transformation over tid.
Her vil en række forskere – blandt andet boligforskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) – følge udviklingen i områderne i 10 år frem.
Formidlingen af den unikke forskning er en hjørnesten i den såkaldte følgeevaluering, og Landsbyggefonden har– i samarbejde med evalueringens parter – udviklet sitet udsatteområder.dk.
På sitet formidles evalueringens resultater, efterhånden som de strømmer ind.
FAKTA OM PARALLELSAMFUNDSPAKKEN
Parallelsamfundspakken har særlig betydning for de 15 mest udsatte almene boligområder i Danmark.
Et hovedelement i planen er, at andelen af almene familieboliger i hvert af de mest udsatte boligområder skal reduceres til maksimalt 40 procent inden 2030.
I hvert tilfælde udarbejdede den almene boligorganisation og kommunen sammen en udviklingsplan om, hvordan de vil nå målet om nedbringelse af andelen af almene familieboliger.
Denne udviklingsplan skulle afleveres til Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen senest 1. juni i år. Alle 15 udviklingsplaner er blevet godkendt af boligministeren.
Der er flere muligheder for at opfylde målet: Nedrivning af almene familieboliger, privat nybyggeri af boliger, konvertering af almene familieboliger til ungdomsboliger/ældreboliger, salg af almene boliger og tilførsel af erhverv.
Udviklingsplanen skal – her efter myndighedernes godkendelse - omsættes til en helhedsplan, der skal medvirke til at sikre en samlet langsigtet løsning af boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.
En helhedsplan er forudsætningen for støtte fra Landsbyggefonden til løsningen.
LÆS OGSÅ: https://lbf.dk/magasin/informationsmoede-fra-udviklingsplan-til-helhedsplan/
Forskerfokus på beboersammensætning, byudvikling og image
”Vi koncentrerer os om både de fysiske-arkitektoniske forandringer, og hvad disse forandringer betyder for det sociale liv,” siger Marie Stender, seniorforsker på SBi.
”Hensigten med pakken er jo at skabe en mere blandet beboersammensætning, så hvad sker der med beboersammensætningen? Hvad sker der med det sociale liv? Blander eksisterende og nye beboere sig?”
”Vi er også interesseret i koblingen mellem boligområdet og omgivelserne som følge af den fysiske omdannelse. Lykkes det at trække naboer og andre brugere ind i området. Det er jo ideen i det, vi kalder den bystrategiske vending i udsatte boligområder,” siger Marie Stender.
Et tredje element er at undersøge, hvordan den fysiske omdannelse påvirker boligområdets image blandt beboerne og i bydelen. De mest udsatte almene boligområder har jo været stemplet som parallelsamfund.
”Et kæmpemæssigt eksperiment”
Boligforskerne har tidligere set på tilsvarende erfaringer fra fysiske omdannelser af socialt udsatte boligområder flere steder i udlandet. Men Marie Stender peger på forskellen mellem den internationale forestilling om ’social housing’ og alment boligbyggeri her i landet.
Den almene boligsektor i Danmark er i sin idé og organisation noget særligt. Og det samme gælder derfor for de forestående transformationer.
”Det er et kæmpemæssigt eksperiment, så det er ekstremt vigtigt, at vi følger udviklingen,” pointerer hun.
En løbende formidling
Det er en afgørende komponent i boligforskernes arbejde, at de løbende formidler om resultaterne af deres evaluering – via fysiske møder, på tryk og i digital form.
Formidlingen er henvendt til alt fra fagfolk og Landsbyggefonden til den brede offentlighed. Særligt vigtige er boligorganisationerne og beboerne. Marie Stender understreger betydningen af denne inddragelse:
”Det kan give beboere og boligorganisationer viden, og de kan dele erfaringer med hinanden. Deres feedback kan hjælpe os som forskere i arbejdet med analyserne”.
TAASTRUPGAARD OG DE ANDRE 14
Blandt de 15 mest udsatte almene boligområder er Taastrupgaard i Høje-Taastrup vest for København.
Taastrupgaard blev opført i 1972 med godt 1.000 boliger. Boligområdet er en afdeling under Boligselskabet AKB, Taastrup, og bliver administreret af KAB.
De øvrige mest udsatte almene boligområder, som er omfattet af parallelsamfundspakken, er følgende:
- Gadehavegård, som ligeledes ligger i Høje-Taastrup
- Agervang i Holbæk
- Bispehaven i Aarhus
- Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus
- Finlandsparken i Vejle
- Mjølnerparken i København
- Tingbjerg/Utterslevhuse i København
- Motalavej i Korsør
- Munkebo i Kolding
- Ringparken i Slagelse
- Skovvejen/Skovparken i Kolding
- Stengårdsvej i Esbjerg
- Sundparken i Horsens
- Vollsmose i Odense
Opbrydning af boligområdet i Taastrup
Taastrupgaard skal ifølge udviklingsplanen deles op i mindre enheder og byrum, som åbner bebyggelsen. Der bliver etableret et center for kulturelle oplevelser, som også er henvendt til ikke-beboere.
Samtidig skal forbindelsen til resten af Taastrup styrkes gennem blandt andet et nyt bylivsstrøg fra Taastrupgaard til Taastrup Hovedgade.
Opbrydningen af det til tider monotone udtryk i Taastrupgaard sker gennem at renovere facaderne og skabe tydelige kendetegn, så hver blok får sin egen identitet.
Det sker også ved at supplere ombyggede boligblokke med andre boligtyper – rækkehuse, haveboliger og tagboliger med tagterrasse.
Forskningen bidrager til beslutninger i boligområderne
I Taastrupgaard er der tilfredshed med, at boligforskere følger den fysiske omdannelse af boligområdet.
Mustafa Arabaci er formand for afdelingsbestyrelsen og næstformand i Boligselskabet AKB, Taastrup. Han fortæller, at boligorganisationen aktivt baserer og tilpasser udviklingsplanen ud fra forskningsmæssig og anvendt viden i et samspil med en række aktører.
"Udviklingsplanen er et bud på, hvilke indsatser, primært fysiske, der skal til for, at Taastrupgaard bliver et bedre og mere trygt sted, samtidig med at vi skaber en bedre sammenhæng med resten af byen,” siger Mustafa Arabaci.
"Forskernes evaluering kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget", siger han og bemærker, at der også skal tages højde for planens økonomi og sociale balancer.
Også Katrine Winther, der er boligsocial leder i Taastrupgaard-afdelingen under AKB, Taastrup, hilser forskernes evaluering velkommen:
”Det er et stort forsøg, når man river boligblokke ned for at skabe sociale forandringer i et boligområde. Den løbende evaluering kan forhåbentlig sige noget om de sociale effekter af de fysiske omdannelser – hvilket er vigtig viden i tilrettelæggelsen og udførelsen af de boligsociale indsatser,” siger Katrine Winther.
Hvad der sker med fraflytterne?
Følgeevalueringen vil primært fokusere på de 15 ’hårde ghettoer’.
Forskerne vil dog også i et vist omfang forsøge at danne sig et indtryk af, hvad der sker med fraflytterne – og med det boligområde de flytter hen til.
”Dette er det sværere at måle, men det er en væsentlig del af diskussionen om de mest udsatte boligområder. Skubber man blot de sociale problemer videre til et andet boligområde?” siger Marie Stender.
Der er formentlig mere boligforskning på vej, som er koncentreret om dette spørgsmål, mener hun.
Mange forskningsmetoder i spil
Boligforskerne benytter en vifte af metoder til deres følgeevaluering.
Undersøgelserne omfatter blandt andet spørgeskemaer, registrering af bevægelsesmønstre med hensyn til både beboeres og udefrakommendes brug af området samt analyser af medieomtale og boligpriser.
”I eksempelvis Taastrupgaard er mange beboere og andre forbipasserende blevet stoppet og har fået 14 spørgsmål. Blandt spørgsmålene i skemaet er: Hvordan har livet ændret sig? Hvilke dele af området bruger du? Hvordan er stedets omdømme? Samtidig bliver det registreret, hvor de blev stoppet. Vi kan sammenkoble svar og sted,” siger Marie Stender.
Hertil kommer kvalitative interviews med beboere, tilflyttere, naboer og eksterne brugere. Desuden også interviews med kommunale embedsmænd, skole, erhvervsliv, idrætsforeninger, ejendomsmæglere, investorer og andre med berøring med by- og boligudviklingen.
”Der er mange ting, der spiller sammen. Det er komplekst. Samlet set kan vi tegne et billede af forandringerne over tid,” siger Marie Stender.