Hele vejen rundt om ledige boliger på et øjeblik

Det koster dyrt at have almene boliger stående tomme. Udgifterne skal fortsat betales, men der kommer ingen indtægter ind i form af huslejeindbetaling. Derfor er oversigten over ledige almene boliger blandt de mest nyttige værktøjer til effektivisering af driften i de almene boliger.

»Boligorganisationerne kender deres egne tal om ledige boliger, men når de skal beslutte, hvordan de vil sætte ind for at nedbringe ledigheden, er det en hjælp at kunne danne sig et bredere billede af sektoren,« siger Evy Ivarsson Nielsen, analysechef i Landsbyggefonden.

»Vi har været inde i en periode med lav ledighed. Ledigheden har det seneste år ligget på et ret stabilt niveau, men det kan skifte,« indskærper Evy Ivarsson Nielsen.

Statistikken over ledige boliger er meget vigtig, og Landsbyggefonden udfolder derfor store bestræbelser på løbende at forbedre værktøjet. Og meget er sket på det seneste. Frem til sidst i 2015 fandtes den månedlige oversigt over ledigheden kun i en PDF-udgave på papir, men så blev den flyttet over på en elektronisk, webbaseret platform, hvilket gør det lettere for brugerne selv at foretage søgninger.

Siden er oversigten blevet yderligere forbedret med en række mindre tilpasninger, heriblandt bedre søgefunktioner, mere overskueligt layout i Excel-tabellerne samt forbedret visning af kort.

Både aktuel statistik og database

Oversigten omfatter både en aktuel statistik og en database. Landsbyggefonden opdaterer hver måned tallene på basis af, hvad de almene boligorganisationer indberetter til huslejeregisteret i tilknytning til boligportalen. Dette resulterer i en månedlig statistik.

Desuden består værktøjet af databasen, som giver mulighed for nemt og hurtigt at søge oplysninger om en lang række aspekter om ledige boliger:

Brugerne kan følge udviklingen i ledighed over tid, da databasen indeholder informationer om ledige boliger tilbage til 2007.

Brugerne kan danne sig et overblik over ledige boliger i regioner, kommuner, boligorganisationer og afdelinger, og de seneste tal kan de såmænd se helt ned på niveauet for de enkelte byggeafsnit.

Udviklingen i ledighed i regionerne er anskueliggjort visuelt med en grafisk kurve. Eksempelvis var der pr. 1. januar 2017 flest ledige boliger i Region Syddanmark og færrest i Region Hovedstaden – en tendens, der har holdt sig i nogen tid, viser kurven.

Tallene for kommunerne kan ses i en detaljeret tabel, der som en ekstra service viser den aktuelle ledighed fordelt på boligtyper og målt i procent. På et danmarkskort kan den aktuelle ledighed endvidere ses angivet som sorte cirkler.

Brugerne kan i databasen også gå tæt på boligtype, byggeriets art, ledighedsperiode og ibrugtagelsesår. Eksempelvis var der pr. 1. januar 2017 størst ledighed i ungdomsboliger, og mindst ledighed i ældreboliger, nemlig kun 0,5 promille for sidstnævntes vedkommende. Der var relativt flere ledige boliger i etagebyggeri end i tæt-lavt byggeri. Der var størst ledighed i boliger opført fra 2000 og derefter og mindst i boliger fra 1990-1999.

Meget kan således lade sig gøre med ledighedsstatistikken, men den kan ikke anvendes af boligsøgende. De skal gå til websitet DanmarkBolig.dk.

Gode principper for søgning

I FællesBo i Herning er der begejstring over de udvidede muligheder i oversigten over ledige boliger. Udlejningschef Gitte Bjerregaard fortæller, at hun ser frem til at begynde at drage fordel af de mange oplysninger.

»Hidtil har vi mest tjekket os op mod os selv inden for boligorganisationen,« siger Gitte Bjerregaard, som foretager den interne registrering af ledige boliger blandt FællesBos i alt cirka 5.000 boliger i Herning Kommune.

»Men det er sundt at lære af andre. Principperne i oversigten er gode. Det er genialt, at det er blevet muligt at trække oplysninger elektronisk på tværs. Det gør informationerne meget brugbare,« siger Gitte Bjerregaard.

FællesBo har flere boligtyper – familieboliger, studieboliger og seniorboliger – og flere slags byggeri – primært etagebyggeri, men også rækkehuse og mindre parcelhuse. Der er således detaljer at studere i Landsbyggefondens database med henblik på sammenligning.

»Jeg vil først og fremmest sammenligne med ledighedstal i andre almene boligorganisationer i det område, hvor vi opererer. Jeg vil også sammenholde tallene for boligtyper,« siger Gitte Bjerregaard.

Ledige boliger og behovet for nybyggeri

Ikke kun har det betydning for de almene boligorganisationers økonomi at få et overblik over ledige boliger – statistikken om ledige boliger er også et vigtigt redskab for kommunerne som led i deres tilsyn og den almene styringsdialog mellem den enkelte kommune og boligorganisationerne i kommunen.

I dette samarbejde mellem den almene boligsektor og kommunerne spiller en bestemt del af ledighedsstatistikken en særlig rolle. Det er statistikken, der viser, om andelen af ledige boliger er over to procent eller ej. Der knytter sig nemlig særlige bestemmelser til et tilsagn til nybyggeri, såfremt en kommune har over to procent ledige boliger.

Denne statistik er også præsenteret på et danmarkskort. Beregningen er – i tråd med bestemmelserne i loven – baseret på familie- og ungdomsboliger samt boliger i selvejende ungdomsinstitutioner, mens ældreboliger ikke er medtaget.

Pr. 1. januar 2017 var der ni kommuner, fordelt på Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, som havde en andel af ledige boliger på over to procent. Den største ledighed var på 5,41 procent.

Fotos i artiklen: Lars Just (med mindre andet er angivet)